We a good story
Quick delivery in the UK
Mellemgaard

Books published by Mellemgaard

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 34%
    by Louise Lerche Johansen
    £16.49

    Juletiden nærmer sig, og hvad er hyggeligere end at sætte sig ilænestolen og fordybe sig i broderiets mange muligheder? Denne bog henvender sig til jer brodøser, som ønsker ny inspiration til broderiets anvendelsesmuligheder, hvor omdrejningspunktet er julehygge, hjemmelavede gaveideer og julepynt.Tænd stearinlysene, tråd nålen og broder julen ind.Om forfatterenLouise Lerche brænder for broderi og har broderet siden barnsben.Hun er uddannet med en professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling og underviser både børn og voksne i broderi. Louise Lerche har tidligere udgivet broderibogen Skal vi være pennevenner?

  • Save 35%
    by Peter Døssing
    £12.99

    Følg en ukrainsk familie gennem 100 år. Første Verdenskrig er slut. Landmanden Oleh Bodorenko glæder sig til, at han igen kan drive sit landbrug i fred. Freden bliver dog hurtigt afløst af sovjetmagtens hårdhændede bestræbelser på at sikre sig korn til den brødfattige Sovjetunion og til at kollektivisere landbruget. Sultkatastrofen holodomor er en realitet. Sønnen Mykhailo flygter fra hjemegnen, efter at sulten og overmagten har udryddet hans familie. Vi følger, hvordan han med sine egne regler, sammen med kvinden i sit liv, skaber en tilværelse i Odessa. Det viser sig hurtigt, at han har talent for handel, og at de to forstår at indynde sig hos de sovjetiske magthavere og udnytte deres svagheder. Deres søn udvikler forretningsimperiet sammen med sin kone. Da Ukraine bliver selvstændigt, bliver de hurtigt en af landets førende oligarkfamilier. Sønnen og datteren i fjerde generation står i spidsen for familieimperiet og stabiliserer det frem mod vore dage. Uddrag af bogen Han så, at der af og til dryssede lidt korn ud af sækkene. Mens han fyldte lommerne, tænkte han på en metode til at samle kornet op i større mængder og tage det med på markedet, uden at nogen opdagede det. Formanden fløjtede til middagspause. Mykhailo skyndte sig over i kantinen og spiste. Derefter gik han til plads 48 i barakken og tømte lommerne. Om eftermiddagen havde han plads på dækket, hvor han skulle lægge fire sække i et net og fire dem ned til de folk, der stod i lastrummet. Han prikkede et lille hul i den ene sæk og fyldte diskret lommerne igen, uden at nogen lagde mærke til det. Om forfatteren PETER DØSSING (f. 1944) er vokset op i Hillerød. Han er uddannet registreret revisor og har arbejdet med regnskab og rådgivning i 57 år. Den historiske slægtsroman Købmanden i Odessa er hans femte bog. Hans mål er at skrive romaner i et flydende og let forståeligt sprog.

  • Save 35%
    by Anne-Marie Thomsen
    £12.99

    I året 1777 bliver en lille dreng født i dølgsmål af en ukendt kvinde. Hun afleverer drengen i kassen ved Den Kongelige Fødselsstiftelse. Han bliver givet navnet Jens Sørensen og bliver sendt i pleje hos degnen i et lille sogn på Sjælland. Hele livet bærer han mærkatet ” kassebarn”. 250 år senere kommer en lille pige til verden. Hun vokser op i skyggen af en negativ social arv, der i mange generationer har forhindret ethvert nyt kim til noget stort i at vokse og gro. Det er arven efter Jens Sørensen. På trods af en hård barndom og mange anbringelser i fremmede hænder klarer hun sig igennem. Men noget vigtigt er tabt på den turbulente vej mod voksenlivet – den nøgle, der kan åbne op for helingen fra barndommens traumer. Findes den mon i historien om kassebarnet? Uddrag af bogen Når jeg sidder her med min barndoms sagsakter foran mig, så er det kun, fordi jeg har brug for at få sat den sidste brik af min livs- og familiehistorie på plads. For svaret på, hvorfor det endte, som det gjorde i min familie, ligger ikke i disse sagsakter. Beskrivelsen af min krigszonebarndom er kun svage ekkoer af begivenheder, der startede længe før min fødsel. Den opvækst, jeg fik, er symptomer på en langt mere kompleks problemstilling, som jeg forud for besøget i hjemkommunen har brugt mange ressourcer på at forstå. Det begyndte for mere end 250 år siden. Om forfatteren Anne-Marie Thomsen (f. 1960) er uddannet pædagog i 1989, diplomuddannelse i Dannelse, etik og læring 2007, uddannet KRAP-pædagog i 2016. Har undervist i slægtsforskning i aftenskoleregi og i workshops om at finde sin historie for tidligere anbragte. Arbejder nu inden for det pædagogiske specialområde.

  • Save 35%
    by Torben Hedvard
    £12.99

    Torben Hedvard er født i 1934. Han har i sin tidlige ungdom deltaget i parapsykologiske eksperimenter og skrev allerede som 16-årig sin første erkendelsesteori, som ligger til grund for denne bogs første indlæg. Han interesserede sig tidligt for psykologi og gik 10 år i analyse, først almindelig, og derefter i læreanalyse hos Eigil Nyborg. Derefter blev han forstkandidat, men forlod faget for at studere botanik. Han blev derefter ansat på stadsgartnerens kontor i København, hvor han skrev en mindre afhandling om saltskader på bytræer. Derefter drev han en kvæggård i Himmerland, hvorefter han tog tilbage til København, hvor han kørte som buschauffør et par år, indtil han slog sig ned som psykoanalytiker, hvilket han har levet af, til han blev pensioneret. I denne periode skrev han bogen Om Egoets Væsen som vejledning til sine patienter.Han har siden sine tidligste skoledage tvivlet på de forklaringer, han lærte i skolen. Nærværende bog er en samling af de indvendinger, som han gennem årene har nedskrevet. De er forsøgt ordnede i emnegrupper, men det har ikke været muligt at skabe en gennemført orden. Tilsammen danner de dog en sammenhængende filosofi eller rettere en metafysik. Bogen er en rejse gennem det ene originale synspunkt efter det andet. Man behøver ikke være enig i alle disse synspunkter, men det er spændende at følge en metafysiks udvikling på denne måde.God rejse.Om forfatterenTORBEN HEDVARD (f. 1934) har som forstkandidat sit udgangspunkt i naturvidenskaben, men han er også uddannet jungiansk psykoanalytiker. Det er denne dobbelthed, som er udgangspunktet for hans to tidligere udgivelser: den psykologiske typologi Om egoets væsen (2010) og Rav—Fem forunderlige fortællinger og et digt (2014).

  • Save 33%
    - Eksistentielle aforismer om alt mellem himmel og jord
    by Lise Søelund
    £11.99

    Astronautvisdom er et billede på en komprimeret visdom i lighed med astronautføde, der er koncentreret, men nærende og vitaminrigt. Her kommer eksistentielle pointer, tankevækkende ordspil og filosofiske iagttagelser frem i små aforismer eller større maximer, og det har alt sammen til hensigt at være en slags åndelig eller sjælelig føde, som man kan smage, tygge eller reagere på. Der gives indblik i filosoffernes spekulatorium og udsigt til de større perspektiver, som tænkningens historie er rundet af. Når det er astronautvisdom for jordboere, så er det, fordi noget skal ses fra oven, noget er meget jordnært og atter andre udsagn må godt vendes lidt på hovedet, og jordboere er vi jo alle sammen, uanset hvor rummelige vores perspektiver måtte være. Filosofien har aldrig hævdet at have patent på sandheden, men er i en stadig søgen, stræben eller jagt efter at gå i dialog omkring de store spørgsmål, og hertil inviteres læserne. Uddrag af bogen Af og til kan man ikke nære sig for at gøre det forkerte, selv om man kan nære betænkeligheder herfor, og det kan få andre til at nære mistillid til en, betænkeligheder over for en eller endda frygt i forbindelse med en, men der er næsten altid nogle, der alligevel vil nære sympati og beundring for en. Man kan revitalisere, reetablere og få en renæssance, der betyder genfødsel, men man kan aldrig opnå en tro kopi af det, man ønsker at genoplive. Sokrates hævdede, at det i en diskussion, dialog eller debat ikke handler om at vinde diskussionen, men om at finde sandheden. Det er undren, beundring og forundring, der er grundlaget for vores tankevirksomhed og filosofiske stræben. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

  • Save 35%
    by Alex Ejner Hansen
    £12.99

    En selvbiografisk fortælling, som åbent skildrer det livslange traume, som opvækst i en incestramt familie forårsager for en dreng, der af kærlighed til faren en meget stor del af sit liv slæber rundt på et overvældende kompleks af skyld og skam. Samtidig tegnes et billede af et småkårsmiljø på Vestfyn. Uddrag af bogen Og så sker det. Det han har drømt om, men som han aldrig troede nogen sinde ville ske i virkeligheden. Hun giver ham lov. Han må godt alligevel. Han spreder hurtigt hendes ben helt, lægger sig oven på hende og begynder at støde med underlivet. Men kan ikke rigtigt finde vej. Pludselig mærker han til sin store fryd hendes hånd gribe fat og styre ham til målet. Så støder han til. “Av! Av! Det gør ondt!” græder Hanne og forsøger af alle kræfter at skubbe ham væk. “Du må ikke mere. Det gør så ondt,” hulker hun. Lamslået trækker Alex sig væk fra hende. Hvad er det dog, han har gjort? Hendes gråd får det til at krympe sig i ham, og han begynder at ryste over hele kroppen. Hvorfor er han også sådan? Hvorfor lod han ikke være? Hun sagde jo, at hun ikke turde. Det er vel det samme som voldtægt. Han er ond, er han. Ond! “Ligesom Den Gamle,” runger det i hans ører. “Du er jo bare ligesom Den Gamle. Det vidste du jo også godt i forvejen. Liderlig og ond! ” Om forfatteren Alex Ejner Hansen (f.1945) er pensioneret lektor, cand.mag. (engelsk, religion og filosofi) med en fortid som underviser og studievejleder ved VUC Ballerup og VUC Lyngby. Født og opvokset i Gelsted på Fyn. Bor i Søborg. Gift og har to voksne børn. Udgav i 1990 novellen ”Bittersøde nødder”.

  • Save 34%
    by Thomas Wivel
    £8.99 - 10.49

    Jeg har valgt et liv i ædruelighed i seks år nu, og det har åbnet for sluserne, for indsigterne. Det har lukket op for skabe, skeletterne tidligere var tilbageholdt i. Fortrængningerne er sluppet løs. De har fået frit lejde, og med denne samling er der sat ord på dem. Den har åbnet for det svært erkendelige og for nye viljer. Den har vist mig, hvad jeg har forsømt, hvad jeg gennemgår, og hvad jeg vil sætte mig for at møde igen. Lyrikken har vist sig at være et udtryk, der bedst fanger en sindsstemning, en humor, en idé. Nødsignalet fra et havareret skib skal heller ikke være langt. Det må faktisk helst være helt kort. S.O.S. Digtet har samme evne. Det kan koncentreret og skærende sætte sig igennem. Og samtidig er linjen det flash, der lige når at glimte. inden at lyset går i loftet. Uddrag af bogen Jeg vil rejse med dig til kupler og dobbeltsenge. Jeg vil rejse med dig til stationer under strandede stjerner. Til øjne i efteråret og åbne tårne. Jeg vil rejse med dig til uventet musik i metroer og blitzende bevægelser. Om forfatteren Thomas Wivel har et omfattende forfatterskab, selvom han endnu flittigt optræder med standup og performance poetry. Det handler om kaos og kvinder og ikke mindst egne op- og nedbrud. Ærligheden er tvingende nødvendig, hvis den skal nå ud. Og det ligger Wivel på sinde. I humor og ikke mindst i lyrikken.

  • Save 34%
    by Else Merethe Bastholm
    £12.49

    Digtene er smukke, enkle tekster, der kredser om de store temaer i tilværelsen. De rummer mange fine og præcise sansninger, og hun bevæger sig ubesværet fra de små hverdagsforeteelser til de store livsfilosofiske perspektivtegninger på få vers. Uddrag af bogen Essensen i det egentliges kerne udspringer som en kilde i kontakten til universets kraft Om forfatteren Else Merethe har arbejdet som sekretær ved Politiet. Hun er ligeledes digter og maler. Hun har i 1994 udgivet digtsamlingen Hjertelyd, som omhandler et kropsterapeutisk forløb. Hun har også udgivet digte til ALT for damerne, antologier og tidsskrifter. Else Merethes billedkunst er oliemaleri. Motivet i maleprocessen, hvor formen ofte er abstrakt og symbolsk, og hvor indholdet er en formidling af religiøse, spirituelle og kosmetiske oplevelser. Hun har udstillet i Aarhus Musikskole, Johannes Kirke, Scandinavian Center, Lysets hus, Sophia Boghandel samt Sct. Pauls Kirke.

  • Save 35%
    by Anette Guldager Boye
    £12.99

    Orphans Nate and Emma live in the little sleepy town of Oak Tree Creek. The world around them had undergone a major change, revealing that the many supernatural creatures in the fairy tales actually existed and lived previously undetected among the human population. Now these creatures were generally called The Others by the humans.A murder took place in the sleepy town that had the appearance of a ritual. This, and an odd nighttime visit, where Nate was home alone, plunged Nate into the world of The Others. A race of time begins where he needs to figure out what his nightmares mean, and which person is related to the murder, before it is too late.Excerpt from the bookI could see the yellow orange light, playing with the shadows around the trees. I crawled closer and peeped out from behind a tree.Thirteen hooded figures were standing in a circle down there. They were chanting in some foreign language I understood nothing of. One hooded person was lifting something up above his head, as if in an offering. I could not take my eyes off the scene. The chanting grew louder, and then a scream tore through the night. A high pitch inhuman sound of terror, that made my neck hair stand up. Startled, I listened. It had come from the right of me. The scream returned. I froze completely. This time I was sure it came from the left. At the edge of panic, I tried to withdraw from the scene as slowly, and silently as possible. Bushes grabbing me, making my retreat difficult, and even more terrifying. What was out there? Did it know I was there? What about the hooded people. Did they know? My eyes finally adjusted to the total darkness I was left in, after I turned away from the campfire, and I managed to move a little faster.About the writerAnette Guldager Boye Was born in Odense in 1969. She is married and live with husband and two children in a little town near Odense. She achieved her master’s degree in history with the subject Witch trials on the local Island of Funen, and she works at Odense City Museum. It is a lifelong passion of hers, to study the old tales and folklore of Scandinavia.

  • Save 22%
    - Alaska, Yukon og Californien
    by Lars Nielsen
    £19.49

    Navnene Alaska, Yukon og Californien emmer af GULDFEBER, uspoleret vild natur og eventyrlyst. Forfatteren af denne bog har siden midten af 80’erne været draget af disse egne af Nordamerika og cyklet utallige gange rundt ”over there”. Mutters alene over bjerge, gennem skove og ørkener. I snestorme og brændende hede. Ofte i selskab med eksemplarer af det lokale dyreliv! Denne bog handler om, hvad der nemt kan ske, når man som cyklist prøver kræfter med et kraftfuldt vejr og vild natur. Hjælpen har ikke altid været ”lige om hjørnet”. Uddrag af bogen Jeg har sommetider vel travlt, når jeg er på cykeltur! Det var gået godt hidtil på denne dag. Jeg kunne se ind mod lufthavnen og centrum på min vej mod Henderson. Pludselig kunne jeg via mit simple vejkort på styrtasken ikke finde vej uden om motorvejen. Da jeg havde prøvet flere villaveje omkring til-/frakørslerne til denne ”freeway” mistede jeg tålmodigheden! Der var da for pokker kun en håndfuld kilometer hen til den del af vejstrækningen, hvor jeg vidste, at jeg måtte cykle. Hvad kunne der ske … ? Så det gjorde jeg! Jeg aner ikke, hvordan de gør det, amerikanerne, men der er aldrig gået mere end få sekunder med min motorvejscykling, før end at der har siddet mindst to betjente i røven af mig! Således også denne gang! Om forfatteren Lars Nielsen (f. 1955) tog realeksamen på Hobro Gymnasium i 1973. Arbejdede som slagteriarbejder fra 1973 til 2017, hvor han gik på efterløn. Han har cyklet siden 1980 og har været jorden rundt fire gange. Han holder foredrag om sit cykelliv og er blevet hædret ved at blive optaget i ”Travellers Club, Oslo” og ”Adventurers Club, Los Angeles”, ligesom han har været medlem hos ”De berejstes Klub, Danmark”.

  • Save 18%
    by Pia Grandjean Odderskov Odderskov
    £15.49

    Kong Erik Ejegod og dronning Bodil drager på pilgrimsfærd til Det Hellige Land i 1102. Kongen er levende optaget af kirkepolitiske spørgsmål og smittet af korstogsbevægelsen. Derfor er det naturligt at tage på pilgrimsfærd til Jerusalem, der få år før var blevet tilbageerobret efter muslimsk besættelse. Med sin dronning og følge begiver han sig på den lange rejse og oplever undervejs magtcentrene Novgorod og Konstantinopel.Imidlertid skal Erik Ejegod aldrig få Det Hellige Land at se, for han dør på Cypern af et maveonde. Var det giftmord? Kongen manglede bestemt ikke fjender. Stod hans egen dronning bag? Bodil befinder sig i en desperat sindstilstand, der grænser til skizofreni. Også hun er i det skjulte viklet ind i rigets opslidende magtkampe, ligesom hun følelsesmæssigt er spændt til det yderste i sit kærlighedsforhold til en mand, der trods sin gudfrygtighed ikke forsager frillernes tjenester. Hvordan det end forholder sig, fortsætter hun ufortrødent mod Det Hellige Land for at finde frelse for sin sjæl, trods det hun er tæt på sammenbruddet. Den ukuelige kvinde strider sig afsted, og i hendes brændende hjerne slås fromhed og begær, uselviskhed og egoisme. Vil hun nå sit mål og finde tilgivelse for alt, hvad hun har bedrevet?Uddrag af bogenJeg ved ikke, hvorfor jeg her til morgen er trådt ud af mig selv og ikke blot kan være Bodil?Vrede har det meste af natten suget melankoli til sig. Erik og frillerne, Ragnhild og Sigrid, ønsker jeg igen død og ulykke. Det er dronningens ønske. Om end jeg altid vender den anden kind til, fordi jeg er Bodil, landets og Eriks fromme frue.Aftenens lystige latterbrøl, gøglernes lokkende lyrespil og sjofle spilopper gærer fortsat i mig her til morgen. Al den livsglæde lokker dronningens ulmende djævelskab frem i mig. Det var derfor, jeg i nattens bøn med Asser ville bede om tilgivelse for dronningens slette tanker. Og så indfandt Asser sig ikke i mit kammer.Om forfatterenPia Grandjean Odderskov er født i 1963. Bosiddende på Mors.

  • Save 35%
    by Jens Due
    £15.49 - 18.99

    Jens Due var barneskuespiller sammen med Elin Reimer, Preben Kaas og Preben Uglebjerg, Ebbe Langberg og Lone Hertz. Og som barn og voksen optrådte han fx sammen med Lily Broberg, Ghita Nørby, Clara Pontoppidan, Osvald Helmuth, Ove Sprogøe, Dirch Passer, Buster Larsen, Johannes Meyer, Henning Moritzen, Poul Reichhardt, Ib Mossin og Jørgen Buckhøj og med Per Pallesen, som var hans elevkammerat på Aalborg Teater. Bogen giver et tidsbillede af filmoptagelser og teaterliv i 1940’erne, 50’erne og 60’erne, bl.a. livet på turnéer og på en elevskole. Uddrag af bogen Hans Rostrup og jeg blev de to studenter i rejseselskabet i Sommer i Tyrol med Dirch Passer i topform. – Leopold! råbte vi. – Jajaja, nu kommer jeg, sang han. Erik Balling krævede, at vi sad bomstille, mens kameraerne blev flyttet gang på gang, og Dirch blev filmet ved hvert af bordene, som om han arbejdede lynhurtigt. Det var visekunst og blev helt poetisk, da han sang: – Et ømt farvel. Et honninghjerte. Ole Monty var vores rejseleder, som i rivende tempo fortalte om Tyrol og fik nervøse ansigtstrækninger, da han talte om den nerveberoligende natur! Næste morgen sad Dirch helt udslukt. Men snart var han i sit es igen som Leopold. Vi råbte: – Må vi så betale! Men gjorde det faktisk ikke. Det var en af Dirchs allerbedste filmroller. Om forfatteren Jens Due (Vroldby) (f. 1937) er uddannet skuespiller og cand.mag. i historie og engelsk.

  • Save 34%
    by Kirsti Isabella Lindgreen
    £12.49

    Jeg bliver forladt10 minutter efterat jeg er fødtUddrag af bogenKlodens fauna græderDugdråberne taler for sig selvNeapelgule blomsterknejser bedrøveligt med nakkeninden den endelige opløsningDer må gøres nogetDet kalder på forvandlingVi må leve på vandetAf jord er vi kommetMen til vand skal vi bliveOm forfatterenKirsti Isabella Lindgreen (f. 1957) er færing, men født og opvokset i Danmark som adoptivbarn. Hun har tidligere arbejdet som lærer og som silketrykker, er senest uddannet som psykolog og har derfor stor erfaring med eksistentielle vilkår og sjælelige øjeblikke. Digtsamlingen Hører jeg en, der kalder? er hendes debut.

  • Save 35%
    by Erik Bering
    £18.99

    Blomsterkunstneren Erik Bering har med humor og indlevelse skrevet om sit liv gennem syv årtier. Vi møder Nørrebrodrengen under hans opvækst sammen med sine søskende, hvor de sætter fut i Guldbergsgade med deres opfindsomme narrestreger. Vi følger den unge Bering, som målrettet søger sit virke i blomsternes verden og fortæller om sit møde med kongelige, kendisser og andet godtfolk på vej til at blive kongelig hofleverandør. Vi ler med ham, når han udfordrer sine omgivelser med sit specielle lune, og vi græder med ham, når han mister mennesker, der har været med til at præge hans liv; og endelig giver han os indblik i livet som pensionist, opfyldt af minder og med tid til at reflektere over årene, der gik. Et liv med blomster og en smule ukrudt fortæller os også, hvor meget blomster kan betyde og udtrykke i et menneskes liv. Blomster til den udkårne, blomster til det sidste farvel og blomster til den lille dreng, der kun har 10 kroner og vil give en buket til sin mor. Om forfatteren ERIK BERING (f. 1944) et født i Aarhus, men voksede op på Nørrebro i København. Blomster blev hurtigt Eriks store lidenskab, fra han som 8-årig startede som blomsterbud. Han blev uddannet blomsterdekoratør som 20-årig, åbnede ”Bering House of Flowers” og blev siden udnævnt til kongelig hofleverandør. I dag har han trukket sig tilbage fra sit aktive erhvervsliv og har endelig fået tid til at skrive om sit livs mange oplevelser.

  • Save 33%
    by Sophie Bech & Heidi Philipsen
    £19.49

    Lige nu er dit arbejdsliv lig med, hvad du har investeret af din energi. Har du brugt energien rigtigt? Og passer dit arbejdsliv, dine ansvarsområder, dine opgaver og de mennesker, der er omkring dig i dagligdagen, til din person?Vi deponerer vores liv til arbejdet, og derfor er det essentielt, at vi bruger vores energi på den bedst mulige måde, som stemmer overens med vores foretrukne arbejdsmetoder, værdier og passion.I bogen fører vi dig hele vejen fra din egen motivation over i kreativitet og ledelse til stressreduktion. Ved at få et eksklusivt kig ned i tre kreative virksomheder Zentropa, Zetland og Rokoko, giver bogen dig nøglen til mening i dit arbejdsliv. Efter mødet med virksomhederne og deres kultur vil du få lyst til at tage styring over dit arbejdsliv, sige ja og nej til opgaver på et mere bevidst grundlag og lave dét, du virkelig brænder for!Når du går på arbejde, søger du nemlig ikke kun efter løn til at betale de faste udgifter, men også efter kærligheden til det meningsfulde arbejdsliv. Hvor du kan sætte dit aftryk og gøre en forskel for dig selv, virksomheden og måske endda verden. Uanset i hvilken branche du arbejder, og om du er arbejdsgiver eller -tager, finder du her motivation til at opnå netop dén styring.Uddrag af bogenVerden er milliarder af år, og vi lever i et nanosekund. Børn er det mest meningsfulde der sker for dig, ikk’ … Hvis det virkelig skal give mening at aflevere dine børn i institution, så skal det satanedeme også være meningsfyldt, det du laver i de otte timer, du er væk fra dem. Det skal være fyldt med kærlighed, ellers er det komplet meningsløst, synes jeg.(Lea Korsgaard, Chefredaktør Zetland)Hvorfor er det nu egentlig, vi arbejder? I mange år var svaret simpelt: for at tjene til føden. I dag er svaret et andet. Naturligvis kan vi støde på visse begrænsninger, fysiske og psykiske, der medvirker til, at der ikke er frit valg på alle hylder, når du vælger uddannelse og arbejde. Men udbuddet og mulighederne har aldrig været større – i hvert fald i Danmark, og stadig flere mennesker går på arbejde, fordi deres arbejde hjælper med at skabe en mening med tilværelsen for dem. De søger det menings- og værdifulde arbejdsliv.Om forfatterneHeidi Philipsen (1971) har arbejdet med talentudvikling i film- og mediebranchen hele hendes karriere. Heidi har forsket og undervist inden for kreative og innovative medieprocesser, manuskriptskrivning, tv-serier, tværmedialitet og produktiv læring. Hun er fagkoordinator for uddannelsen Manuskriptudvikling på SDU, og forfatter til en række bøger. Heidi er Lektor og har en Ph.d. i Medievidenskab og Kreativitet ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.Sophie Bech (1984) har altid virket i den kreative industri. Hun har været Head of Studio i art/tech startuppen Rokoko og filmproducer i Zentropa. Hun er entreprenør og medieproducent, og har blandt andet arbejdet med iværksætteri og kvinder i ledelse i CBS samt DR med radioprogrammet ’Høje hæle og store beslutninger’. Sophie har en cand.mag i Medievidenskab fra Syddansk Universitet.

  • Save 34%
    by Kenneth Kirkeby & Kristian Bach
    £12.49

    Det er ikke let at skifte skole i sjette klasse. Slet ikke, hvis skolen ligger i en helt anden by (og ovenikøbet i Jylland). Og overhovedet ikke, når man hedder Villads og skal jonglere med meget specielle klassekammerater, krigeriske pirater, ugidelige bagerekspedienter, engelske bøller, en sadistisk matematiklærer og meget, meget mere. Tag med Villads og hans nye venner - den kvikke, men lidt underlige, pige Idun og den meget lidt hjælpsomme Svenning, tilbage i tiden. Det bliver et farefuldt, bøvlet, sjovt eventyr! Uddrag af bogen Pigen sprang op som en frø, kravlede over sin lave seng og skyndte sig hen til et tæppe i hjørnet af værelset, der dækkede noget stort og bulet. Med et sensationelt, afslørende sving med armen åbenbarede hun, hvad tæppet havde gemt på. Det var en gammel kommode med en fod fra et badekar med en masse ledninger stikkende ud af sig. Villads kunne genkende en knallertmotor, en termokande, en stor magnet og et tastatur fra en meget gammel computer, som i øvrigt manglede bogstaverne ”q” og ”h”. Om forfatterne Den vestjyske lærerduo Kenneth og Kristian har tidligere været kreativt aktive på flere fronter. De har blandt andet prøvet kræfter med revytekster, komik på lydformat sideløbende med deres individuelle interesser som hhv. musiker og billedkunstner. Nu har de så kastet sig over bogformatet i en symbiose mellem komik og læring.

  • Save 33%
    by Kenn Hansen
    £11.99

    Når Du læser disse ord Så læs mellem linjerne I denne bog … Som ligger på dit bord. I disse tomme rum Kan dine ord sættes ind Måske de tanker … Du håber at finde. Eller de følelser … Som kan komme frem Når man møder noget Man genkender hos sig selv. For først … Når dine ord bliver sat ind Vil bogen give mening … Denne bog, vil først blive hel Når du føler … At du ikke længere er alene. Uddrag af bogen Må freden Være i dig. Lyset … Være over dig. Må drømmene Være rundt om dig. Kærligheden Være overalt. Om forfatteren Kenn Hansen (f. 1964) er uddannet som zoneterapeut og massør på Køge Zoneterapeutskole og har taget en akupunkturuddannelse på Aalborg Zoneterapeutskole. Han har tidligere udgivet digtsamlingen Det indre ocean.

  • Save 35%
    - Drømmen om friheden og de store oceaner
    by Mirela Dokkedal
    £12.99

    Eventyret om den lille danske motorsejler Blue Dane blev fulgt at mange mennesker på de sociale medier, men nu kan man læne sig tilbage og læse om drømmen, friheden og de store oceaner i bogform. Mange mennesker har et ønske om at miste fodfæstet for en stund, forlade hverdagen og trygheden i Danmark og begive sig på ukendt territorie. Bogen er krydret med skønne billeder og livlige beretninger i dagbogsform, der skaber nærvær og ægthed, og man er med som læser på sidelinjen, når Mirela og Mikael krydser Atlanterhavet, oplever udfordringer undervejs, og man bliver heller ikke snydt for en storm i Nordatlanten. Høje palmer, hvide sandstrande og mødet med skønne Caribien er de fantastiske gaver, man må pakke ud efter 18,5 døgns sejlads fra Kap Verde til Tobago. Sejlerlivet giver én følelsen af frihed og er med til at tegne et ægte eventyr. Uddrag af bogen Vi ligger nu i Pirates Bay på øen Tobago, ved byen Charlotteville. Vi er nået til Caribien i egen båd. Vores drøm er blevet til virkelighed. Min kaptajn fortjener stort ros for alle de gode beslutninger undervejs og for al den tålmodighed, han har vist. Også kæmpe ros til vores lille båd, der har vist sin styrke undervejs. Vi er så lettede og lykkelige over, at havguderne har været os nådige, og nu kan vi med god samvittighed iklæde os røde bukser som er langturssejlernes symbol på, at vi har krydset Atlanten i egen båd. Den første ting, vi gjorde, efter vi kastede ankeret, var at smide tøjet, kaste os i caribisk farvand og mærke saltvandets varme på vores trætte kroppe. Om forfatteren Mirela og Mikael Dokkedal har sejlet sammen i snart 20 år i en LM 32. Mirela er drømmeren og planlæggeren, mens Mikael er den sejlkyndige og altmuligmanden. De er stærkere sammen og gennemfører altid det, de sætter sig for. Turen til Caribien og tilbage igen er den hidtil længste – 11.200 sømil, eller en halv omgang Jorden rundt.

  • Save 34%
    by Lena Krogh Bertram
    £16.49

    Lena Krogh Bertrams mor og mormor efterlod sig fire små bøger med håndskrevne opskrifter – mange af dem over hundrede år gamle – som fortæller et stykke glemt kulturhistorie. Begge kom fra Fanø, hvis madkultur også afspejles i opskrifterne, men generationsforskellen og deres forskellige livsomstændigheder ses også i deres tilgang til kogekunsten. Mormoren virkede som kogekone i det 20. århundredes første halvdel og excellerede i den gode gamle solide mad, mens moren kom på husholdningsskole på Sjælland og lærte moderne madlavning. Både mor og datters opskrifter fortæller om tidligere tiders madkultur, der var væsensforskellig fra den, vi kender i dag. Det betyder dog ikke, at de blot har historisk interesse. Tværtimod er det udgiverens håb og ønske, at vi i dag genopdager de mange gode retter og selv prøver at sætte dem på middagsbordet derhjemme. Om forfatteren LENA KROGH BERTRAM (f. 1943) er uddannet socialrådgiver og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. Hun har udgivet 20 digtsamlinger, 4 bøger om hendes slægt på Fanø og i Himmerland og to romaner og blander sig desuden gerne i den offentlige debat med kronikker, læserbreve og på Facebook. Hun har desuden oversat en lang række titler til dansk.

  • Save 33%
    by Pia Ribberholt
    £7.99

    Denne bog er fuld af NARRESTREGERog drilske opgaver. Tag med til karnevalog find narren, der sprøjter med blå maling. Du kan også finde to cowboys i en ufarligdyst og en balletdanser, der snurrerMEGET hurtigt rundt…Find vej gennem labyrinten i det gamlekranie, løs koden og find skatten.Og hvad laver cirkusdrillefanterne?Om forfatteren Pia Ribberholt har forfattet og illustreret billedbøger med myldretegninger. Har været nomineret til Orla-prisen for bedste billedbog. Illustrerer undervisningsmaterialer til folkeskolen. Maler malerier og har deltaget på censurerede udstillinger.

  • Save 35%
    by Karen Margrethe Maglekær
    £12.99

    Sygeplejen var en fascinerende verden, nærmest et lille samfund i sig selv. Som sygeplejeelev boede man på hospitalet, man arbejdede i lange vagter døgnet rundt og deltog i de fester, der bød sig på kaserner og kollegier for mænd. I bogen fortæller gamle sygeplejersker om deres elevtid og tiden som sygeplejerske. Eli er den ældste, hun fortæller om, hvilket mirakel det var, da penicillinet kom i brug, og børn og unge pludseligt overlevede voldsomme infektionssygdomme. Hanne fortæller, hun måtte sygemelde sig, da hun havde glemt sine eneste strømpebukser på teknikum og ikke kunne møde i afdelingen med bare ben. Desuden fortæller patienter og pårørende om deres oplevelser. Birthe om, hvor fortvivlelse og angst hun var for, at sønnen Preben var ramt af polio, og Kaj om, hvordan han oplevede at være indlagt næsten et år efter en ulykke. Bogen indledes og afsluttes med supplerende faktakapitler. Uddrag af bogen Forbindingerne på de store operationssår bestod af kloraminvædede gazetamponer, gazestykker, fobvat (vandskyende) og en longuet stramt om maven (bomuldsbælte). Stuerne lugtede ofte som i en nutidig svømmehal, dog krydret med lugten af bakterier og forrådnelse. Da griner Ida og tager sig til hovedet, for hun kommer til at tænke på, når der flaksede fluer rundt om patienterne med gips. Så var det tegn på, der var fluelarver (maddiker) i et sår under gipsen. ”Så lavede man et lille hul i gipsen og hældte DDT ned i det.” Hun spørger, om jeg har været med til det, men det har jeg godt nok ikke. ”Ja, vi gemte også dåsen, så patienterne ikke opdagede det.” Om forfatteren Karen Margrethe Maglekær er uddannet anæstesisygeplejerske og er kandidat i sygepleje. Hun har en lang national og international karriere inden for klinisk sygepleje og har bl.a. arbejdet i Irak og har hentet patienter i hele verden for SOS. Hun er tidligere lektor i sygeplejerskeuddannelsen, hvor hun specielt har interesseret sig for sygeplejens historie.

  • Save 32%
    - Politisk Ukorrekte Noveller eller Løse beretninger fra et land i høj opløsning
    by Jens Hostrup
    £12.99

    Dimwit-klanen Georgine Dimwit var en yngre søster til Merry Ann Hælved, selvom hun aldrig nævnede det for nogen. Og det gjorde Hælved heller ikke. Det var i hvert fald en ting, de kunne blive enige om, men ellers kneb det voldsomt at finde frem til fælles trit om familieskabet. For begge skammede de sig over familieskabet, og dette fjendskab gik langt tilbage, helt tilbage til den gang, hvor Augusta Dimwitt med sin sædvanlige høje stemme forkyndte, at hun ville være professor og derfor skulle i gymnasiet og derefter på universitetet. Og dette skete i de dage, hvor Merry Ann lige havde fået kringlet sig adgang til et udkantsseminarium, der for enhver pris ville have kvoten fyldt op, og derfor tog imod alt, hvad der kunne krybe og kravle, for at blive lærerinde. Men Augusta, der på dét tidspunkt var ti år, led ikke af generende finfølelse og hensyntagen til sin ældre søster. Da Merry Ann imidlertid mente, at hun selv var den bedst begavede af samtlige børn, mente hun, at Augusta ikke behøvede at få dén uddannelse, men kunne nøjes med at blive uddannet til husmoder. Dét ville hendes hjerne række til, mente hun. Og sagde hun. Merry Ann var ikke klar over, at Augusta udelukkende havde fyret denne salve af for at drille den ældre søster, som hun ikke kunne snuppe, og som hun følte skulle sættes på plads. Og det blev konfirmeringen af et livsvarigt uvenskab mellem de to søstre. Om forfatteren JENS HOSTRUP har gennem et liv med forskelligartede arbejdsforhold som landarbejder, chauffør, militærmand, forretningsmand, lærer, maler/grafiker og forfatter erhvervet sig et omfattende livsgrundlag med tilhørende erfaringer, ærgrelser og glæder at trække på til sine fritvoksende og fabulerende skrøner.

  • Save 34%
    by Helle Söderhamn
    £12.49

    Dage i mit liv er en bog, som henvender sig til børn og unge; en historie fortalt af den 11-årige Julie, der har fået konstateret diabetes 1, og som trods sin sygdom forsøger at beholde sit livsmod, være der for sin familie, finde de gode oplevelser og bevare håbet for at kunne opnå et værdigt liv. Set med hendes øjne følger vi familien i dagligdagen, deres sjove husdyr og først og fremmest Julies elskede hest, Armani, som hun kan søge trøst hos, når hun er mest ulykkelig. Sammen med sin mor og bror besøger Julie sin onkel i Colorado, USA, hvilket giver mange sjove og spændende oplevelser. Julie finder ud af, at hun har en skytsengel, og selv bruger hun sin egen personlige vilje og magiske evne til at hjælpe sin mor med at finde den mand, moren ubevidst drømmer om at møde. Budskabet til andre børn og unge med livstruende sygdomme er, at det er muligt at finde hidtil ukendte ressourcer i sig selv og tage kampen op der, hvor samfundets hjælp ikke længere er tilstrækkelig. Uddrag af bogen Inden jeg fik sukkersyge, var jeg vist helt normal og fejlede sjældent noget. Mor har fortalt, at hun ofte betragtede mig med undren over, hvilket lille mirakel hun havde frembragt, og hun var sikker på, at jeg ville komme legende nemt gennem livet. Det gjorde jeg også de første år af min tilværelse. Jeg var altid glad, havde mange veninder, blev kun sur på min pisseirriterende storebror, Malte, som troede, han vidste alting bedre end mig. Det gjorde han måske også, for han er en rigtig nørd, men jeg havde empati for andre, sagde mor. Dengang vidste jeg ikke nøjagtigt, hvad det betød, men jeg har senere erstattet det med et andet ord: kærlighed. Jeg elskede simpelthen alle dyr og mennesker og kunne omfavne hele verden. Jeg forsøger stadig at elske alle, men nu er jeg altså syg. Om forfatteren Helle Söderhamn (f. 1942) er uddannet inden for traditionel og alternativ medicin. Har fra sin første udgivelse i 1960 fulgt sit forfatterskab op med flere romaner. Dage i mit liv er hendes første ungdomsbog og er tilegnet hendes barnebarn Julie.

  • Save 34%
    by Jytte Lund Larsen
    £10.49

    Notatblokken skaber fokus. Nogle har den på elektroniske medier og kan ikke leve uden deres devices. Forfatterens notatblok er ofte et tilfældigt stykke papir eller en blok, hvor en idé bliver til en fortælling. Naturligvis er der altid en blyant, en kuglepen eller en pc inden for rækkevidde. At skrive idéer bliver ofte til mere end en lap papir, hvilket Fra notatblokken er et eksempel på, når sanserne bliver påvirkede. Vi har alle en fortælling. Nogle glemmer i alderdommen deres fortælling, og andre ønsker at glemme deres fortælling. Den fysiske eller digitale notatblok er et godt redskab, som for mange er som et hjælpemiddel til at huske og formidle deres fortælling eller oplevelse. I den elektroniske tid er der også mulighed for video- eller billednotater, men notatblokken eller papirlappen kan man bringe med sig overalt og fysisk fæstne sine tanker og oplevelser. Uddrag af bogen Notatblokken Ny almanak træder i kraft om en måneds tid sådan fortsætter cyklus år efter år vi fyldes af tanker ofte påvirket af medier almanakken er for os alle struktur og mere tid mit budskab er at nyde livet (100-årsdagen for slutning af 1. Verdenskrig) Om forfatteren Jytte Lund Larsen (f. 1951) er uddannet cand.pæd. i tysk, pædagogik, suppleret med sidefag i psykologi og freelancejournalist (DJ). I små ting ligger der også refleksioner over mennesker i natur og kultur. En rejse til Bali giver anderledes oplevelser end en vandring ved den jyske vestkyst, men fælles er netop de små begivenheder, der kan sætte spor i hukommelsen og ubevidst præge den næste oplevelse, hvilket kommer til udtryk i Fra notatblokken. Digtsamlingen er forfatterens femte digtsamling. Andre er: Mellem-rum, Livsgrønt, Samfølelse og Folk og deres biler. Forfatteren har udgivet fagbøger i psykologi, tysk og dansk og en novellesamling om unge.

  • Save 32%
    by Jens Hostrup
    £12.99

    Rimm vader intetanende ind i det middelaldersamfund, de fri radikaler har travlt med at indføre i Danmark mod danskernes ønske. Rimm er et apolitisk væsen, der intet har mod muhammedanere, ligesom han intet har mod danskere, der ikke bryder loven. At han burde gribe ind mod de undergravende og nedbrydende kræfter, der driver deres spil, har han ingen beføjelser til. Han vil blot leve sit liv stille og roligt, ligesom de fleste normale danskere. At han befinder sig i et medløber-paradis, er han nok inderst inde klar over, men han er ikke den, der vil ødelægge et velfungerende samfund. Og så er der Antioxidanten … Uddrag af bogen Statsadvokaten havde fået et chok, da han så sin kones navn på listen over ”skyldige” kvinder, og han havde kastet sig over hende, lige så snart han var kommet hjem. ”Elvira! Jeg ser, at du har meldt dig som medskyldig i den imam-historie!” fyrede han fra hoften, måske i håbet om at han derved kunne overraske hende. Hun løftede sine tunge øjenbryn og betragtede ham oppefra og nedefter. ”Hvad mener du, Adolf? Jeg er lige så skyldig som de andre kvinder! Vi er alle sammen ansvarlige!” ”Du må holde op med det dér fis, Elvira! Og du må straks henvende dig til politiet og forlange at blive slettet. Du kan jo slet ikke have begået den udåd! Du var jo overhovedet ikke til stede!” Om forfatteren JENS HOSTRUP har gennem et liv med forskelligartede arbejdsforhold som landarbejder, chauffør, militærmand, forretningsmand, lærer, maler/grafiker og forfatter erhvervet sig et omfattende livsgrundlag med tilhørende erfaringer, ærgrelser og glæder at trække på til sine fritvoksende og fabulerende skrøner.

  • Save 34%
    by Frank Gravesen
    £10.49

    Denne bog er en samling af 75 digte. Som vanligt har Gravesen ladet tilfældigheden råde i forhold til fordelingen af tekster. De kommer i alfabetisk rækkefølge og ikke i temaer, så hvis rækkefølgen giver mening, er det en mening, som tilfældet eller du, kære læser, står for. Livet er en række af tilfældigheder, derfor har Gravesen heller ikke villet påvirke digtenes indbyrdes forhold, men ladet alfabetet være en tilfældighedsgenerator.Digtene spænder vidt og behandler politik såvel som tissetrang. Gravesen prøver ikke at gøre tingene sværere, end de er, teksterne er skrevet i et ligefremt, forståeligt sprog og med en god portion humor, men altid med en snert af alvor.Uddrag af bogenJuniMine brændenælder står flottere end nogensinde. Stolt, strunkt og strittende. De vækker minder om en svunden tid.Skvalderkålen fraterniserer, frækt, frodigt og ganske frivolt med de gamle stauder.Løvetandens neongule punkfrisure lyser kraftigt op i plænen, som på grund af det tykke lag mos er blød, tæt og irgrøn.Alligevel siger naboen, at jeg ikke har grønne fingreOm forfatterenFrank Gravesen (f. 1961) er uddannet underviser og kunst- og kulturformidler. Ikke et ord om SEX i provinsen – eller ...? er hans fjerde bog. De tre foregående er digtsamlingerne Lad mig være – i fred (2016), Mig i dag – dig i morgen (2017) og En poetisk selvhjælpsbog? (2017). Ved siden af forfattervirksomheden er han også udøvende billedkunstner, foredragsholder og optræder sammen med en makker i det musikalske fællesskab ”Aagaard og Gravesen”, hvor Lasse Aagaard skriver musikken, og Gravesen leverer teksterne.

  • Save 33%
    by Nadija Adelina Capella Sommer Sommer
    £9.99

    Når vandet bryder sandet er en sandfærdig digtsamling, der skildrer de tanker, følelser og kropslige signaler, som hovedpersonen, med både misbrugsafhængighed og flere psykiatriske diagnoser, kæmper med at forholde sig til. Igennem det, hun oplever i både sig selv og i verden omkring sig, bliver læseren indviet i en proces, hvor hovedpersonen længes efter at flygte fra virkeligheden med et stofmisbrug, som hun inderst inde ved forværrer psykosen og angsten. Samtidig vokser hendes livsforståelse og lyst til ikke at være afhængig. Digtsamlingen kan skabe større forståelse omkring det at leve med både misbrugsafhængighed og psykisk sårbarhed. Hovedpersonen finder igennem dybere refleksion og indsigt i sig selv frem til både accept og forståelse af den situation, hun er i. Det er en meget personlig, stærk og ærlig digtsamling, hvor barske erfaringer hudløst bliver delt. Hovedpersonen finder igennem digtene frem til det indre håb, hun leder efter i kampen om et clean liv.Uddrag af bogenJeg higer efter stjernefulde nætterog jeg letter for at glemme mig selv.Lige nu i nuet, tættere på min længsel,er min venten på en anden tid så svær.Jeg er så langt fra det sted jeg gerne vil være.Men jeg fornemmer hvad der gælder i mit værd.Jeg både danser og slås med mit helt inderste selv.For min trang til stimulanser er en kamp i sig selv.Jeg mærker dampen. Jeg føler trykket der stiger.Jeg skriger som en kriger der trænger til luft.Jeg viger, vil videre, trækker vejret så tungt.I et kort sekund var jeg færdig og tæret.Nu er jeg beæret for min styrke i dag.Om forfatterenNadija Adelina Capella Sommer er en ukuelig, livsglad og ærlig fighter. Hun fik i 2012 en stofpsykose, der førte til både angstsymptomer og paranoid skizofreni. Hun har efterfølgende bestået psykologi på VUC og Grundforløb 2 på Sosu C. Hun lever livet fra hjertet med et på samme tid både nysgerrigt og skrøbeligt sind.

  • Save 34%
    by Michael Skovholm
    £12.49

    I Skrotholt er befolkningen ikke nævneværdig anderledes end i de fleste andre af Danmarks provinsbyer. De fleste er flittige og arbejdsomme og forsøger så vidt muligt ikke at stikke for meget ud fra flertallet. Dog er der undtagelser. De findes inden for alle samfundsgrupper og udmærker sig ved at malke de kommunale kasser for tilskud, de slet ikke er berettigede til. For at komme denne gruppe af socialbedragere til livs, har kommunen indsat en gruppe af arbejdsledige, der i stedet for ledigheden får muligheden for at arbejde for dagpengene og endda tjene en ekstra skilling. I denne gruppe finder vi vor hovedperson, Ulli, der sammen med nordmanden Bjelke skal prøve at gøre livet surt for svindlerne. Opgaver er der nok af, og på et tidspunkt er man da også nødt til at udvide holdet med en ekstra mand. En bedaget charmør, hvis fortid som kvindebedårer ligger nogle år tilbage i tiden. Uddrag af bogen Betjenten lignede en, hvis tolerancetærskel var ved at blive overskredet. Ulli fattede sig hurtigt. – Jeg hedder Ulli Effersøe og er i tjeneste. Betjenten kiggede vantro på denne mystiske mand på bagsædet. Navnet, han havde nævnt, var det eneste navn, Geil havde villet acceptere i dette øjeblik. Men det var fileme sært. I mellemtiden havde Bjelke fået styr på tungebåndet. – Mit navn er Bjelke Norstrøm. Vi er lovens håndhævere ligesom jer. Vi burde samarbejde i stedet for at modarbejde hinanden. Begge betjente vendte sig hurtigt væk. Jørgen Kleis var den første til at genvinde fatningen. Det havde været hårdt at gøre på den korte tid, det tager at vende sig og hoste. Betjenten havde da også tårer i øjnene. – Er I dyneløftere? spurgte han med grådkvalt stemme. Om forfatteren Michael Skovholm er vokset op i Århus og bor i dag i Skanderborg. Han er tidligere kirketjener m.m. Er stor ynder af science fiction og læser også med begejstrig humoristen Finn Søeborg. Denne udgivelse er hans anden.

  • Save 35%
    by Elena Gilberg
    £12.99

    Thomas, smedens søn, lever et stille landsbyliv lige indtil den dag, komtessen på slottet bliver tvunget til at gifte sig. Thomas er nemlig hendes halvbror, og det får konsekvenser. Komtessen har desperat brug for at bevise Thomas’ arveret til slottet og grevetitlen. Men han er ikke interesseret i at blive greve. Samtidig har alferne mistet Hjertemuslingen, og det giver frit spil for troldene til at sprede sygdom. Thomas bliver ufrivilligt en del af jagten på Hjertemuslingen og skatten i skoven, som beviser hans herkomst. Han må samle alt sit mod, når han skal flygte fra Egeskovgarden, tilbringe natten midt i Finlayskoven, begive sig ind i den ukendte tåge, slås med trolde, snige sig ind til et adeligt bryllup og udholde et bittert tab. Desuden skal han forholde sig til sin nye ”søster” og diverse overnaturlige skabninger. Men han finder også nye venner, der er villige til at løbe en risiko. Uddrag af bogen Så brød helvede løs. Troldene kom skrigende ud fra mørket og angreb med glødende, røde øjne og blottede hjørnetænder. Knogler, kæppe og knive fløj igennem luften hurtigere end kolibrier på nektartrip. Thomas sparkede, stak og slog, som om hans liv afhang af det – hvilket det jo også gjorde – og baskede til en trold, der skulle til at sætte tænderne i kaptajnens lår. En hvislende knogle fik kontakt med hans læg. En dump smerte tvang ham i knæ, men han klarede at levere et øresønderrivende gok i nødden til trolden, som var ansvarlig for slaget. Den faldt bagover ind i bålet, men var oppe igen i et splitsekund og stak af med et hyl og gløder i halen. Om forfatterenElena Gilberg er født i 1971 i Odense og bor stadig på Fyn. Hun er uddannet dyrepasser, men arbejder nu i robotbranchen. Hun holder meget af dyr, planter og natur. Udover at skrive så bruges fritiden på at lave håndarbejde og læse bøger. Jagten på Hjertemuslingen er hendes første roman.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.