About Hvad med Villads?
Det er ikke let at skifte skole i sjette klasse. Slet ikke, hvis skolen ligger i en helt anden by (og ovenikøbet i Jylland). Og overhovedet ikke, når man hedder Villads og skal jonglere med meget specielle klassekammerater, krigeriske pirater, ugidelige bagerekspedienter, engelske bøller, en sadistisk matematiklærer og meget, meget mere.
Tag med Villads og hans nye venner- den kvikke, men lidt underlige pige Idun og den meget lidt hjælpsomme Svenning, tilbage i tiden. Det bliver et farefuldt, bøvlet og sjovt eventyr!
Uddrag af bogen
Pigen sprang op som en frø, kravlede over sin lave seng og skyndte sig hen til et tæppe i hjørnet af værelset, der dækkede noget stort og bulet. Med et sensationelt, afslørende sving med armen åbenbarede hun, hvad tæppet havde gemt på.
Det var en gammel kommode med en fod fra et badekar med en masse ledninger stikkende ud af sig. Villads kunne genkende en knallertmotor, en termokande, en stor magnet og et tastatur fra en meget gammel computer, som i øvrigt manglede bogstaverne ”q” og ”h”.
Om forfatterne
Den vestjyske lærerduo Kenneth og Kristian har tidligere været kreativt aktive på flere fronter. De har blandt andet prøvet kræfter med revytekster, komik på lydformat sideløbende med deres individuelle interesser som hhv. musiker og billedkunstner. Nu har de så kastet sig over bogformatet i en symbiose mellem komik og læring.
Show more