We a good story
Quick delivery in the UK
Mellemgaard

Books published by Mellemgaard

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 33%
    by N.E. Thrane
    £9.99

    Efter næsten et halvt århundredes nyhedsjagt i såvel sjællandske som fynske og jyske kystbyer, kan det ikke undgå, at der, selv i et tilbagetrukkent forhold, ”hænger noget ved”. Og skulle man så i et ledigt øjeblik falde for fristelsen til at tage ironiens og humorens briller på og se tilbage over skulderen, overrasker det vel næppe, at erindringen får nyt og hidtil uset liv. Hændelser som dengang syntes direkte tåbelige eller måske ligefrem uopnåelige, falder nu helt naturligt og vel nærmest velkendt ind i bybilledet.Fortælleren? Ja, han slog sig på journalistikken allerede i 1949 og blev ved til omkring årtusindskiftet. Efter eget udsagn er hukommelsen fortsat intakt, og det samme gælder den kreativitet, som ifølge stjernerne kan tilskrives den, der er født først i februar. Så hvorfor ikke blot smide alle fortøjninger, for hvem ved? Hen ad ruten kan der vel spores et smil, og måske falder der også en lille latter af. Skam få den, som tænker ilde herom. Fornøjelsen skulle forudsigeligt være helt på læserens side ...Om forfatterenNiels Erik Thrane (f. 1932 i Fåborg) har skrevet det meste af sit liv for forskellige aviser og dagblade. Han har desuden leveret tekster til lokalrevyer og kabareter og været engageret i forskellige former for foreningsarbejde. Han har tidligere udgivet erindringsbøgerne Altid på vej (1997) for tidligere Kolding-borgmester, Bent Rasmussen, og sin egen Indblik fra sidelinien (2001).

  • Save 32%
    by Svend Erik Sørensen
    £9.49

    Niels er en fiskerdreng fra Sydfyn midt i en af de mest grusomme krige, der nogen sinde har været kæmpet i Danmark: Svenskekrigene – krige fulde af krudt, kanoner og ikke mindst heste. Mellem fire og fem tusinde heste måtte således svømme over Lillebælt, fordi krigsskibene ikke kom. Havde hestene ikke kunnet klare strømmen, ville hele Danmark i dag have været svensk. Tiden er 1659.Uddrag af bogenNetop som han begyndte at slappe af og hengive sig til den jublende glæde over at være med til at sejle de store, tunge, prustende dyr tværs over Lillebælt, dukkede der svenske soldater op på stranden foran dem. Det var heldigvis et godt stykke fra det sted, hvor de ville lægge til.Svenskerne var til fods og løb med lange musketter i hænderne, parate til at skyde, så det var et spørgsmål om tid, hvem der ville være først fremme.Om forfatterenSvend Erik Sørensen er født 1942 i Karise, Østsjælland. Som ung stak han til søs, men senere fik han en uddannelse som journalist på Næstved Tidende. I 1968 blev han ansat på Fyens Stiftstidende, hvor han arbejdede i 34 år og blev kendt for sin ugentlige klumme ’Søndag med Sørensen’. Blandt hans sidste bøger kan nævnes Historien om en mor – H.C. Andersens egen mor, Historien om Jonas og Forlad os vor skyld.

  • Save 33%
    by An´Marie Bertam
    £11.99

    Hvad sker der med et menneske, der mister alt: sit firma, hjem og sin familie? Det var det, der skete for Per Davidsen. Der skal kræfter, vilje og energi til at gå ud for at finde sig selv, når hele ens platform er blevet revet væk under fødderne på en. Han valgte den enkle udvej - at blive hjemløs. Der kunne han måske finde meningen med livet igen uden at miste sin værdighed. Han pakker sin plastikbærepose med nogle få ejendele, blandt andet sin dåbsske, og går ud i livet.Uddrag af bogenHan gik så ind i et supermarked, når de åbnede, og købte et æble, et par rundstykker og en liter mælk. Han fik det i en plastikbærepose, som han tog med ud på toilettet, der på dette tidspunkt af døgnet var rent, og gjorde morgentoilette, skyllede æblet og grinede skævt til sig selv i spejlet. Denne manøvre med at skylle frugten, før han spiste den, var en lærdom, der sad i ham fra barndommen: Man spiser ikke frugt, der ikke er skyllet. Samtidig havde han en mulighed for at bytte den plastikpose, han altid bar med sig med sine ting, til en ny, og så følte han sig opdateret.Om forfatterenAn’ Marie Bertam er født på Frederiksberg, men har boet sit voksne liv i Sverige. Hun er tekstil- og tegnekunstner og har gået på tegneskole i København, malerskole i Italien og væveskole i Malmø. Hun har altid skrevet eventyr, noveller og romaner for børn og voksne. Dåbsskeen er hendes anden roman.

  • Save 33%
    by Anne Sofie Mørk jessen
    £7.99

    Jeg går blandt legende bølgerPå en strand i solens sidste skærDer bader himlen i blodrøde stænkEn symfoni af ufattelige lysvældGennem dem skimtes evighedenSandet er skyggekoldt under fodeDet knaser som rimfrossent græsEt glimt af min elskede vinterI sommerens ustadige varmeflimmerKærlighed, tænker jeg, gives til demSom ønsker at komme fri af ensomhedJeg ånder ensomhed som havfrisk luftOg drikker den som gudernes nektarJeg går blandt syngende bølgerPå en strand i månens klare skærDer hyller havet i glitrende krystalEn sirenesang som et tidløst ekkoPludselig istemmer evigheden.Om forfatterenAnne Sofie Mørk Jessen er en ung digter, hvis tekster har baggrund i et liv domineret af sorg og glæde på skift. Hun er inspireret af en bred vifte af danske digtere fra Oehlenschläger til Søren Ulrik Thomsen. Hendes digte har primært toner af melankoli og mørke, med undertoner af håb og ensomhed.

  • Save 33%
    by Helle Bengtsson
    £7.99

    Er du lykkelig bag facaden? er en samling digte om livet, om det at være deprimeret, om parforhold og venskaber. Men også om at påskønne glæden i de små ting.Uddrag af bogenModvindTager frakkenover mine sårbare skuldre.Andre ser ikke kadaveret være i forfald,den er mit værn;med den kan jeg forsvindei glemslen,være lille i orkanens øje,skærmet mod livets finurlige kastevinde.Den beskytterdigmod at se de grimmeste hvirvelvinde.Men den dagzefyrerne ånder,vil jegsmidefrakken.Om forfatterenHelle Bengtsson (f. 1963). Uddannet kontorassistent ved Aalborg Kommune. Arbejder nu på 25. år hos Coop Logistik i Aalborg. Aktiv i afdelingens personale- og idrætsforening og HK’s klubbestyrelse.

  • Save 35%
    by Søren Vejby
    £12.99

    Hvad gør man, når alt synes godt på overfladen, men kaos hersker indeni? Den succesfulde unge skuespiller, Alexander Garland, flygter fra virkeligheden. Han fester og tager stoffer – han lever ved siden af sig selv. Men hans kone, Grace, er gravid, og Alexander må snart træffe et altafgørende valg: Vil han steppe up og ændre sit liv, eller vil han gøre som hidtil og selvsabotere?Hvordan ændrer man sit liv? Hvorfor siger vi et og gør noget andet? Og hvordan skaber man varig forandring? En forandring, der ikke føles som en rævesaks om benet, men som en befrielse, som at vende tilbage til sig selv – til det, man engang var eller ønsker, man var …På vej hjem fra optagelser på en nordic noir-tv-serie i Nordsverige er Alexander ved at få en nedsmeltning. Han kører for stærkt. Men en ulykke på motorvejen gør, at han må tage en omvej op gennem de svenske skove, og pludselig ændrer omgivelserne sig.Omvejen bliver til en personlig rejse for Alexander. Han møder guruen Akasha og bliver præsenteret for selvudviklingssystemet C.O.R.E. Han får en enestående mulighed for at se sine dæmoner i øjnene og begiver sig ud på en indre odyssé, en game-changer, der kan ændre alt - der kan gøre hans onder til dyder. Men han må selv gå vejen. Han har alt at vinde, men også alt at tabe. Han må risikere det hele for at opnå den sande sejr – sejren over sig selv.Den sande sejr er både en roman og en selvudviklingsbog. En hybrid, som ikke er set på samme måde før. En ny litterær genre.Om forfatterenSøren Vejby (f. 1974) er skuespiller, kendt fra tv-serien ’Livvagterne’ (2009) på DR. Han er uddannet fra Statens Scenekunstskole i 2002 og har arbejdet med film, reklame og teater. Han er netop ved at afslutte sin uddannelse som journalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og skriver allerede freelance. I 2012 debuterede han med romanen Upcoming, der modtog fine anmeldelser.

  • Save 32%
    by Ketty Christensen
    £9.49

    Handlingen udspiller sig fra begyndelsen af halvtredserne og frem til årtusindskiftet i Jylland. Ude i verden hører vi om opstanden i Ungarn, Cubakrisen og indtrædelsen i EF. Vi følger de to børn, Iver og Astrid, der vokser op i et landbohjem under en forbitret fars skygge. Skønt ramt af polio som lille, overtager Iver gården efter sin tidligt afdøde far, mens de andre søskende løsriver sig fra muldjorden i deres søgen efter tilpasning til de nye tider. Langsomt, men sikkert, køres Iver ned af det hårde slid og hans uforløste forhold til kærligheden. Hans stræben og stærke vilje kommer til kort, og han er ved at ende som sin bitre far, da redningen (måske) kommer fra en uventet kant.Uddrag af bogenDet rumsterede inde fra dagligstuen, og sovekammerdøren åbnedes. Hun lå helt stille og lod, som om hun sov. Faderens tunge skridt efterfulgtes af moderens lettere trin, idet de gik forbi hende. Sengen knirkede under deres vægt, da de lagde sig, og hun hørte dem ligge og tale lavmælt sammen. Hun løftede hovedet for at lytte. De talte om Iver. At nonnen havde rådet faderen fra at besøge ham, fordi han altid blev så ked af det, når faderen gik. At det var bedst for Iver, han fremover ikke fik besøg. Astrid fornemmede igen hagen blive følelsesløs, men nu var hendes arme så tunge, at hun ikke kunne løfte dem. Hun forsøgte at råbe på moderen, men der kom ingen lyd fra hendes mund. I stedet lå hun tavs, mens øjnene brændte sig fast i mørket.Om forfatterenKetty Christensen (f. 1948) er bosat i Tranbjerg og stammer fra en gård i Himmerland. Hun er uddannet socionom og har i en årrække arbejdet inden for det offentlige. Som forfatter er hun især optaget af samspillet mellem samfundsudviklingen og de menneskelige relationer, herunder den gamle bondekulturs opløsning, og hvad det indebærer for den enkelte familie. Og det er al den jord jeg har er hendes debut.

  • Save 35%
    by Søs Beck
    £6.49

    Kom med på en fantastisk ridetur med hesten Møkke og hans ven gennem Jydelejet ved Møns Klint. Møkke oplever mange spændende ting på sin daglige tur. Du kan høre om hans oplevelser i troldeskoven, om hans møder med skovens dyr og så selvfølgelig om hans elskede bakketop, hvor han føler en helt særlig magi.Møkkes bakkketop er en poetisk børnebog, der i tekst og billeder fortæller om de store oplevelser, dyr og mennesker kan have i naturen. Bogen er meget velegnet til højtlæsning. Du kan selvfølgelig også gå Møkkes rute, så du kan opleve alle tingene selv.Uddrag af bogenHesten Møkke elsker at gå ture. Han elsker at opleve. ”Jeg vælger selv vejen,” fortæller han glad, mens han sætter i gang med sine små hurtige skridt.”Min ven følger med, hun lytter til mig. Nogle gange brummer jeg højt, hvis hun ikke hører mig første gang. Jeg er vild med eventyr, op og ned ad bakker, ud til klinten, over og hilse på egernet og på tur i den store skov, væk fra dalen, hvor jeg mest nyder at være.”Om forfatterenSøs Beck er født 1969 i København, men er opvokset i Kgs. Lyngby. Hun er billedkunstner og henter sin inspiration i naturen.

  • Save 32%
    by Kirsten Grønlund
    £9.49

    Vi følger Ditte gennem et år, hvor hun, sammen med vennen Mas, kæmper for at kunne beholde et elsket føl. Kampen fylder meget af deres tid og tanker og bringer dem blandt andet ud på en spændende, men forbudt tur. Undervejs gennemgår Ditte voldsomme følelser af tristhed og modløshed og af håb og begejstring. Samtidig fylder følelserne for Mas også meget, men hvad føler han?Gennem året lever Ditte også sit almindelige liv med familie og venner og med skole og fritid. Her lærer Ditte om meget forskelligt. Blandt andet om, hvorfor vi holder vores fester, hvordan folkestyret fungerer, om naturen og kulturen og om gamle dage.Læs den som en god fortælling, og læs den, fordi det er sjovt at få ny viden.Uddrag af bogenHun skrev om den morgen, de startede turen, hvor de kørte lidt nervøse ud af byen. Og hun skrev om, hvordan det var, da de pludselig kom til bugten med de flotte bakketoppe bagved, toppene strakte sig så grønne op mod himlen. Og vandet som lå blankt og blåt langs den kystvej, som de kørte af et stykke tid. Lige der havde hun tænkt på, at det var lige nu, at den store forskel kom. Her skiftede det mellem den daglige dag, hvor de opførte sig som de fleste andre børn. Og så til det nye. Til springet ud i deres egen plan, forbudt og hemmelig. Derude over vandet var der spil og flimmer og solglimt i små bølgetoppe. Et par både var derude, og hun havde tænkt, at de, som sejlede der, de skulle nok helt almindeligt hjem i aften. Og de andre, der kørte på vejen, og dem inde i haverne og på gårdene rundt om, de gik helt almindeligt der og lavede nok ikke noget, der var hemmeligt og urovækkende.Om forfatterenKirsten Grønlund (f. 1945) har beskæftiget sig med meget forskelligt. Hun har blandt andet læst dansk med fokus på børns bevidsthedsdannelse og har siden arbejdet freelance med opgaver med tilknytning til området.

  • Save 33%
    by Pernille Stenskjær
    £7.99

    Nede i min børnehave er børnerim, der handler om børns hverdag i børnehaven.Bogen er velegnet til højtlæsning for børn mellem 3-6 år. Højtlæsning giver mulighed for fordybelse og nærvær, og da barnet vil genkende lignende oplevelser fra dets egen børnehave, giver det mulighed for dialog den voksne og barnet imellem. Når du viser interesse for barnets hverdag, styrker du dets selvbillede.Børnebøger stimulerer børns fantasi og sproglige udvikling gennem leg med ord. For eksempel skærpes børns opmærksomhed for sproglydene gennem rim og remser, og på den måde får de en større sproglig bevidsthed.Bogen er illustreret med skønne tegninger af Anja Gram.Uddrag af bogenNede i min børnehaveer der mange ting at lave:lege, klippe, synge, bage,sjov og spas til alle dage.Rød og grøn, gul og blå,hvilken stue går du på?Jeg dem alle sammen kender,vi er alle gode venner.Om forfatterenPernille Stenskjær er uddannet pædagog og arbejder inden for det socialfaglige område, men har tidligere arbejdet med 3-6 årige. Her havde hun fokus på børns sprogstimulering. Nede i min børnehave er hendes debut som børnebogsforfatter.

  • Save 30%
    - Haiku over Prædikerens bog
    by Lise Søelund
    £6.99

    Vi ved, at alting har en tid, at man skal gøre hver ting til sin tid, og kommer tid, kommer råd. Alligevel er vi konstant i tidsnød, føler, at tiden render fra os, og at vi er bagud med alting. Vi vil gerne lære af fortiden og tillige være forudseende, men faren ved det er, at vi glemmer at leve i nuet eller gør nærvær til fravær. Vi kan lære en del af Prædikerens Bog i Det Gamle Testamente, for det er ham, der anfører, at alting har en tid, og det mener han alvorligt.Lise Søelund tager også denne tidsopfattelse alvorligt. I Tid til alting digter hun med udgangspunkt i Prædikerens kloge ord om tidens gang og livets forskellige faser. Det gør hun i haikuform, for haikuet er altid i nutid, hvilket understreger vigtigheden af, at det eneste vi har, er det nærvær og den fylde, vi skaber i fællesskab.Uddrag af bogenHimmelen er blåTiden er for altid nuEn fugl synger blidt***Den gamle mindesGråden bryder igennemSolnedgang i vest***Våde sten samlesRuller i barnets hænderEt samleobjektOm forfatterenLise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og ansat på Silkeborg Bibliotek som filosof, fortæller og foredragsholder. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt.

  • Save 32%
    by Anette Vinston Ritz
    £9.49

    Line vokser op i en familie, hvor hverdagen er præget af sorte frikadeller, overgreb, forældrenes skænderier og moren, der ofte skal trøstes. Hun klarer det hele med et smil, spiser mindre og dyrker mere motion. Naboerne må Line ikke snakke med for faren. Hun gør det alligevel. Og bliver bogstaveligt talt trukket ind i en helt anden verden, hvor hun oplæres i kroppens forunderlige sprog. Spørgsmålet er, om det kan hjælpe hende. Lines klasselærer, Annica, kæmper sin egen kamp for at få hverdagen til at hænge sammen. Hendes krop ryster, når fortidens dæmoner bryder igennem. Og det gør de tit. Gennem terapi på Incest center Fyn får Annica mere og mere hold på sig selv. Men bliver hun i stand til at se Lines problemer? Og hvad er egentlig fantasi, og hvor går grænsen over til virkeligheden? Bogen er skrevet med inspiration fra forfatterens eget liv, kropsterapeutiske virksomhed og et forløb på Incest Center Fyn. Handlingen er opdigtet.Uddrag af bogenI pulterrummet er ting fra mange år gemt væk. Hulter til bulter ligger gamle tæpper, grammofonplader, aviser og kasserede møbler. Efter et stykke tid finder hun en knækket kæp. Med rystende hænder trækker hun den fri fra resten af barnesengen, der ligger oven på. Kan man få sin barndom igen? Starte forfra. Et øjeblik får hun lyst til at være et år. Ligge trygt i en samlet barneseng og misse øjnene op mod smilende ansigter. Dengang slog han hende vel ikke? Måske kan jeg nå at kravle ud af det lille kældervindue? Eller gemme mig! Det kan være, han har glemt det hele, når han finder mig.Om forfatterenAnette Vinston Ritz (f. 1971) er tidligere skolelærer. Nu arbejder hun som praktiserende rosenterapeut, TRE-formidler og underviser i bevægelsesformen Nia. Derudover læser hun en kandidatgrad i Idræt og Sundhed ved Syddansk Universitet.

  • Save 32%
    by Helle Söderhamn
    £9.49

    Liget af et lille barn bliver ved en tilfældighed fundet af en eneboer og hans hund i nærheden af et psykiatrisk hospital i Roskilde. Det viser sig at være det barn, som forsvandt fra sin barnevogn udenfor dagplejemorens hus.Dengang forblev sagen uopklaret, men nu får en anden kriminalkommissær til opgave at forsøge at løse gåden. Det er dog ikke politiets efterforskning, der bliver omdrejningspunktet. Tiden skrues tilbage, og vi følger de to familier, der havde Louise tæt inde på livet: hendes mors og hendes dagplejemors. For det var midt i deres hverdag, at de begivenheder indtraf, der førte til Louises forsvinden.Uddrag af bogenRystende fund i Boserup skov ved Roskilde.Onsdag ved middagstid blev et barnelig fundet i skoven ved en tilfældighed, da en gammel mand gik tur med sin hund, som opsnusede stedet, hvor barnet lå begravet. Manden, som stadig er ukendt, henvendte sig til det nærliggende psykiatriske hospital, hvorfra man fik alarmeret Roskilde politi. Politiet foretog sammen med udsendte fra Københavns kriminalafdeling og retsmedicinsk en ransagelse af gerningsstedet.Yderligere undersøgelser har i dag fastslået, at barnet er identisk med den ni måneder gamle Louise, som i december i fjor blev stjålet fra sin barnevogn, der var stillet i forhaven hos den private dagplejemor, som havde barnet i sin varetægt.Om forfatterenHelle Söderhamn har med års mellemrum udgivet romaner, den første kom, da hun kun var 18 år gammel. "Det gælder Louise" er hendes første spændingsbog i krimigenren. Hun har flere uddannelser bag sig, har haft selvstændig virksomhed og har i en årrække boet i Sydfrankrig.

  • Save 33%
    by Lena Krogh Bertram
    £7.99

    Engang var der noget, der hed forvandlingskugler. Et bolsje overtrukket med lag i forskellige farver, der skifter, efterhånden som man sutter på det. Et stykke slik, ja, men måske også en af hverdagens upåagtede metaforer. Den lille kugle drejer i munden og forandrer sig, ligesom den store jordkugle drejer i verdensrummet i en bevægelse af evig skiften. Alting er i en evig forvandling, som ingen kan standse. Vi må bare dreje med.Lena Krogh Bertrams digte følger forvandlingskuglens bevægelser og skift i stort og småt. Jegets mange skift gennem tilværelsen, livsaldrenes bevægelser. Naturens utrættelige skabelse og tilintetgørelse i hvilken mennesket spejler sin egen foranderlighed og forgængelighed. Verdensbegivenhedernes vekslen, der omkalfatrer menneskers velkendte og trygge liv på et øjeblik og sender dem konfuse på vandring hen over den store forvandlingskugle.Uddrag af bogenSolens granatæble rysterrøde bær over træernesom fanger dem og eksplodereri septembers rus af kortere dagejeg selv er i farveskiftog forvandlinget lille rødt bærslynget ud afen stjerne.Om forfatterenLENA KROGH BERTRAM (f. 1943) er uddannet socialrådgiver og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. Hun har udgivet 12 digtsamlinger og 2 romaner og blander sig desuden gerne i den offentlige debat med kronikker, læserbreve og på Facebook. Hun har desuden oversat en lang række titler til dansk.

  • Save 33%
    by Anne Marie Eriksen
    £7.99

    Når man kaster en sten i en sø, danner der sig efterfølgende ringe i vandet. Sådan har alle vores handlinger følger udadtil i verden. Tænker eller gør vi ondt mod vort medmenneske, har det konsekvenser. En god gerning smitter af, så andre gør gode gerninger. I bogen beskriver Anne Marie Eriksen ud fra forskellige følelser, hvad det for hende vil sige at leve autentisk og være tro mod sit inderste. Også i Guds øjne.Uddrag af bogenDet at have slået ihjel – og det er trods alt de færreste, der kan tale ud fra den erfaring, heldigvis – medfører pudsigt nok, at jeg i mit nuværende liv har svært ved at melde noget fra, ligesom sige nej til noget, da det føles som at opgive noget levende (igen). Altså melder jeg afbud til noget, takker nej til en invitation, noget så simpelt som at slukke for fjernsynet uden at have noget at afløse den aktivitet med, så føler jeg sorg. Det er som at lukke ned for noget, gøre noget levende dødt. Man kunne sige, det har med den følelse at gøre, som man oplever, når ens elskede går væk fra én, hvor man behøver ham/hende. Gå ikke, sluk ikke, siger man næsten til fjernsynet. Som om det har helt vidtrækkende konsekvenser bare at trykke på en tast på fjernbetjeningen. Livet, nej tak.Om forfatterenAnne Marie Eriksen (f. 1972) er uddannet på Aarhus Kunstakademi i maleri 2001. Hun har tidligere udgivet bøgerne Hvis du vil se mig i himmelen (2013) og Skyld og gode gerninger (2015). Hun har desuden udgivet egne sange og salmer.

  • Save 35%
    by Karen-Sophie Olsvig
    £11.00

    Bogen indeholder fem historier fortalt for børn mellem 8-12 år. De er skrevet i et enkelt, tilgængeligt og underholdende sprog. Historierne er velegnede både som selvstændig læsning og som højtlæsning.Uddrag af bogenDer var engang en nærig mand. Han boede ude på landet, men han var født i en storby. Selvom han var nærig, var han alligevel en venlig mand. Han havde også en kone, men hun var så gammel, at hun slet ikke kunne gå mere. Hun sad i en stol i stuen og strikkede strømper til sig og sin gamle mand. Hun var næsten blind, sagde de voksne mennesker, der kendte til de gamle. Hvis der kom nogen og bankede på mandens og konens dør, blev der altid lukket op. Manden sagde: ”Goddag – og kom indenfor,” men han bød ikke på sodavand eller kaffe, appelsiner eller chokolade. Han var meget nærig. Der var nogle børn og enkelte voksne, der sagde “Ja, tak” til at komme ind i deres stue. Men de måtte altid stå op derinde, for manden havde kun to stole og et lille havebord. En stol til sin kone og én til sig selv. Han var alt for nærig til at købe flere møbler.Om forfatterenKaren-Sophie Olsvig (f. 1939) er uddannet folkeskolelærer fra seminariet i Nuuk, Grønland. Hun har skrevet, siden hun var barn og har udgivet flere børnebøger.

  • Save 32%
    by Danny Biltoft Davidsen
    £9.49

    Tilværelsen på asteroiden Lyoneida er ikke let for bondedrengen Destin. Hver dag sætter han livet på spil på energifarmen og trodser det dræbende, tomme rum, meteorregn og defekte rumdragter blot for at få et måltid mad.Destin holder sulten og elendigheden på afstand ved at dagdrømme om at forlade asteroiden, rejse vidt omkring og se galaksens vidundere, men en forældreløs arbejdsdreng kunne lige så godt håbe på, at en uvurderlig skat ville dukke op ud af det blå.Så da hans bedste ven, Maridel, finder netop det, tror de, at deres lykke er gjort. Men skatten viser sig hurtigt at være alt andet end et lykketræf, og da Maridel bliver bortført, kastes Destin ud i et langt større eventyr, end han nogensinde havde forestillet sig.Uddrag af bogenSmerten og frustrationen fik ham til at se rødt, og han svingede opad af al kraft. Julias kårde mødte hans, og med et skingert klank fløj sværdet ud af hans hænder og skøjtede hen over måtten. Spidsen af Julias klinge rørte hans strube, og han stoppede. Hans sitrende øjne stirrede ind i hendes følelsesløse, lysende irisser.”Ved du, hvorfor du ikke havde en chance mod Kommandanten? Du har ingen træning, ja, men det største problem er dit hjerte. Dit hjerte er din svaghed.””Der er ikke noget galt med mit hjerte,” knurrede Destin.”Er der ikke? Jeg kunne se uroen i dine øjne, så snart du satte foden inden for Kaptajnens kontor. Du prøver at ignorere det, men i dit indre raser en storm, du ikke kan styre. Dit hjerte flyder over med følelser. Sorg. Desperation. Magtesløshed. Vrede. Derfor er du let at tirre, derfor kan du ikke koncentrere dig, og derfor vil du altid tabe.””Jeg har ret til at være vred,” hvæsede Destin. ”Mine kammerater blev myrdet. De tog min eneste rigtige ven fra mig.””Så du vil have hævn.””Ja!””Ikke på denne måde,” sagde Julia hårdt.Om forfatterenDanny Biltoft Davidsen er født i 1985 i Højby på Sjælland og har udgivet science fiction, siden han var sytten. Han har altid brændt for at bruge sin fantasi og fortælle andre en god historie. Til daglig bor han i København og arbejder i en biograf.

  • Save 33%
    by Kim Basse
    £11.99

    Lars voksede op i det kriminelle og socialt belastede kvarter Frydenlund, hvor teenageårene var præget af vold, stoffer og rambuktyverier. Faren var alkoholiker, moren skredet, og storebroren og vennerne ”tabere” som han selv. På overfladen ser det ud til, at Lars i dag har brudt sin sociale arv: Han er blevet uddannet arkitekt og venter et barn med sin kæreste Mette, der er jurist i sin fars advokatvirksomhed. Men Mette kender ikke til Lars’ barske baggrund, der stadig hjemsøger ham, og sandheden truer nu både ham selv og hans ufødte barn.Man siger, at klæder skaber folk, men gør titler som arkitekt, havnearbejder og arbejdsløs det også? Det spørgsmål angriber Det halve menneske og sætter spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige at bryde den sociale arv.Det halve menneske bygger på virkelige hændelser og er bl.a. inspireret af Tilst-sagen fra Aarhus, hvor to unge biltyve blev skudt og dræbt af politiet.Uddrag af bogenAntændt af adrenalinet går du direkte mod ham. Han siger et eller andet, men du hører kun dit eget heftige åndedræt og pulsen banke i dine tindinger. Han råber noget. Peger ind mod forretningen. Du knytter din hånd og venter, til han er tæt nok på. Han har høje tindinger, en bred næse og overskæg. Han ligner en idiot, og det er han sikkert også, sådan en af de der nævenyttige og selvfede parcelhusbumser, der kun kan fungere, hvis ligusterhækken er snorlige, og bedene er revet og uden ukrudt. Nu har han set ukrudt, der skæmmer gadebilledet i form af to maskerede rambuktyve. Du venter, til du er helt tæt på ham og kan se det hvide i hans øjne. Vreden stråler ud af dem. Hans mundvige dirrer. Han vil forme nogle ord, beordre dig til noget, du ikke har lyst til.Du mærker vreden stige op fra mellemgulvet, og du retter den mod den lille selvfede parcelhusbums. Og så svinger du armen. Du rammer ham klokkerent i hovedet og mærker hans kindben mod dine knoer. Idioten er ramt. Han falder om på jorden.Om forfatterenKim Basse er uddannet jour­nalist og har arbejdet for bl.a. TV 2 | ØSTJYLLAND og Nordiske Medier. Ideen til "Det halve menneske" affødtes af hans egen opvækst i den kriminelle og socialt belastede bydel Frydenlund i Aarhus. Erfaringerne herfra trækker han ofte på både i sit virke som journalist og som forfatter.

  • Save 33%
    by Jens Hostrup
    £9.99

    Med Bedstemødre for Fred er Jens Hostrup nået til sin fjerde samling af politisk ukorrekte noveller (PUN). Også denne gang bliver der skudt på alt, hvad der bevæger sig, og forfatteren udstiller med stor fornøjelse forskellige eksempler på inkompetence og uduelighed blandt store og små – mest store, for deres inkompetente beslutninger går ud over os alle! Læserne kan ligeledes glæde sig til gensynet med kendte personer som ligestillingsministerinden Anomalie Gungerdrylle, statsministerinden Oasis Marbleface, doktor Arsecavity og Lavmaahl-klanen; vi hører nyt om Gargoyle Brandert-selskabets aktiviteter, finansministeren Ulyksalighedsvang og hans med-/modarbejderinde Hælved fra de Fri Radikaler og det sidstes yndlings-hadeobjekt: von Slurk, der gør, hvad han kan, for at svare for sig.Uddrag af bogenMen Olle havde stadig sin ubetvingelige lyst til at frelse andre, og jo længere væk, de var, des bedre. En af hendes tidligere hjerteveninder havde engang sagt til hende, at der faktisk var en hel del fattige mennesker i dette land, der godt kunne trænge til en hjælpende hånd, men det var blevet afvist hårdt og fagligt af Olle med ordene: ”Vores velfærdsstat tager sig af vore trængende, men der er ingen, der tager sig af de trængende i ulandene, og desuden lugter vore trængende, når jeg kommer tæt på dem. ” Da hjerteveninden engang havde opfordret Olle til at tage nogle trængende muhamedanske ofre ind i sit store hus (”du har jo plads nok”), var hjerteveninden pludselig blevet tidligere hjerteveninde, som aldrig mere blev inviteret til drikkegilde med de andre Fri Radikaler-veninder.Om forfatterenJENS HOSTRUP har gennem et liv med forskelligartede arbejdsforhold som landarbejder, chauffør, militærmand, forretningsmand, lærer, maler/grafiker og forfatter erhvervet sig et omfattende livsgrundlag med tilhørende erfaringer, ærgrelser og glæder at trække på til sine fritvoksende og fabulerende skrøner.

  • Save 33%
    - En musikers fortælling
    by Maria Bundgård
    £7.99

    Lyden af vand er en musikers fortællinger fra hendes verden bag kulisserne. Det er en fortælling om, hvordan musikkens historier kan vække genklang i musikerens eget liv, hvorved to parallelle universer mødes og forenes gennem en kunstnerisk proces.Bogen er skrevet over repertoiret på Maria Bundgårds cd, Sound of Water, hvor alle værkerne på hver deres måde forholder sig til vandets mystiske kræfter. Her præsenteres hvert værk med et indblik i komponistens liv og samtid samt værkets egen historie, form og karakter. Skønlitteraturens fortællinger om vand inddrages på lige fod med fakta, og derudover udspiller en personlig historie om musikerens liv sig hen over hele repertoiret – en personlig historie, som er uløseligt forbundet med musikkens fortællinger og arbejdet med disse.Uddrag af bogen”Havfruen har ingen udødelig Sjæl, kan aldrig faae den, uden hun vinder et Menneskes Kjærlighed! Af en fremmed Magt afhænger hendes evige Tilværelse.” Sådan beskrev H.C. Andersen sit eventyrs smukke karakters forbandelse. Den lille havfrue ville til evig tid længes efter et menneskes kærlighed. Hun forelskede sig stormende i den mand, der skulle vise hende verden med alle dens sorger og glæder – og den dag, kærligheden bristede, sank hendes verden i grus under hende. Den lille havfrue er ikke alene. Hun er blot et billede på de mennesker, der lever og ånder for kærligheden, koste hvad det koste vil. ’Den evige tilværelse’ handler ikke om et egentligt evigt liv, men er et symbol på noget, der er større end det, man begriber. Større end én selv; større end det liv, man kommer til at leve – større end alle mennesker og deres liv tilsammen. Og hvad er det?Kærlighed.Om forfatterenMaria Bundgård er født i 1991 i Varde og opvokset i Vestjylland. Hun er uddannet klassisk pianist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, Fryderyk Chopin University of Music i Warszawa og Schola Cantorum de Paris. Draget af den gode historie skriver hun tekster om musikken, og hun spiller og fletter litterære, musikalske og personlige fortællinger sammen til ét.

  • Save 35%
    by Bjarne Nordberg Pedersen
    £11.00

    William troede, at Rasmus havde slået ham ihjel med sin magiske formular. Men da han vågner op nøgen i en garage, må han indse, at han er blevet til noget mere end et menneske. Han er i stand til at forvandle sig til en kat. Som det nyeste monster i byen opsøger han Rasmus og Annika og indleder en mission for at finde ud af, hvad det er, som er ved at slå Rasmus ihjel.Uddrag af bogenVerden snurrede pludselig rundt igen, og han kunne mærke, hvordan han voksede. Eller at lokalet skrumpede. Det var nok det første.Maja, Annika og Rasmus stirrede chokeret på ham. Han udnyttede deres reaktion til at rejse sig og udbryde: ”Scott, I need you to be the Antman!”Rasmus begyndte at skraldgrine, men begge piger holdt sig for øjnene og vendte sig væk fra ham.”Hvad?” spurgte han.”Æh, William,” fik Rasmus fremstammet og pegede på hans skridt. ”Du er nøgen.”Om forfatterenBjarne Nordberg Pedersen er født og opvokset på Holbæk-egnen og arbejder som børnebibliotekar. Hans interesse for den fantastiske fortælling og den gode historie er, hvad der driver ham til hverdag. Han bruger fritiden på at opsøge, opleve og fortælle historier i alle afskygninger.

  • Save 33%
    by Frank Gravesen
    £7.99

    I højere og højere grad har multikunstneren Gravesen gennem livet udvidet sit revir i poesiens hjerte. Han har med frækhed, ligefremhed og masser af humor udviklet sit sprog som maler, digter, lyriker, skaber af installationer, fotograf, tekstforfatter og sanger/musiker (m. makkeren Aagaard). Denne digtsamling er et godt eksempel på det, Gravensens bog handler om, nemlig ”What you see is what you get” og det med et glimt i øjet.Uddrag af bogenAlle er vi skaldedemellem hårstråene.Alle er vi nøgne under tøjet.Alle er vi fødtlige præcis på vor fødselsdag.Forskellige i farve,måske,men det er jo kun udvendigt.Vi er ens på alle vitale punkter:Vi har en puls,ogvi har brug for at trække vejret.Menkan vi enesomat overleve – som art?Om forfatterenFrank Gravesen, dansk forfatter, født 1961, norsk mor, dansk far. Gravesen er uddannet lærer og ”kunst- og kulturformidler”. Lad mig være – i fred er Gravesens debutbog, men ikke det første skrevet fra hans hånd, da han leverer sangteksterne til det musikalske makkerskab Aagaard og Gravesen. Ved siden af forfattervirksomheden og musikken er Gravesen også udøvende billedkunstner og underviser.

  • Save 35%
    - Et liv med Asperger og AD(h)D
    by Susanne Elisabeth Longhi
    £8.49

    Du sidder her med Livet i en glasklokke. Det er efterfølgeren til min første bog Den blå hest, som udkom 2013. Den blå hest er fortællingen om et liv med udiagnosticeret Asperger og AD(h)D. Om den lange og hårde kamp, det er at finde sig til rette i tilværelsen, når omgivelserne ikke forstår, hvad der rører sig i ens sind – og man så heller ikke selv er meget klogere på det. Livet i en glasklokke er baseret på de foredrag, jeg har holdt en del af efterhånden, både for forældre, diagnosticerede og fagfolk. Der er dog også en hel del, der ikke indgår i foredragene. Det skyldes alene, at der ikke ville være tid til at komme omkring alle bogens emner på et foredrag. Den er bygget op med spørgsmål og generelle svar samt personlige svar. Og der er også en del fagligt stof i nogle af afsnittene. Jeg vil ønske dig rigtig god læsning.Uddrag af bogenSpørgsmål: ”Hvordan har det været at blive mor?”Tit læser jeg, at man med diagnoser ikke kan håndtere at få et eller flere børn. At man ikke burde få børn, når man har en diagnose.Personligt:Se, det er jeg jo glad for, at ingen fortalte mig dengang. Min psykiater har efterfølgende fortalt mig, at teoretisk set burde jeg ikke have kunnet magte at have 2 børn. Men det har jeg jo fået, og de har da også begge overlevet fint. Ironi kan forekomme.Om forfatterenSusanne Elisabeth Longhi (f. 1967) er fra Himmerland i Nordjylland. Bogen er skrevet som en vidensdeling af de vigtige kommentarer, der kommer fra diagnosticerede, forældre og fagfolk ved hendes mange foredrag af samme navn som bogen. Foredragene holdes sammen med en Autisme- og ADHD-rådgiver.

  • Save 33%
    by Brian Staunberg
    £11.99

    Den Pulitzer-vindende journalist John Newman har modtaget et brev fra en professor, som leder ham på sporet af skatten Ravkammeret, der har været forsvundet siden Anden Verdenskrig. Professoren findes imidlertid myrdet, og John Newman får snart på fornemmelsen, at dette er historien om mere end bare en forsvundet naziskat. Hans søgen efter sandheden bringer ham til både Tyskland, Cypern og Israel, hvor han blandt andet samler spor hos en tidligere tysk ubådskaptajn, en lokal tosse og en journalists moster. Han bliver jagtet af både nazister og jøder, som ikke skyr nogen midler for at beskytte deres hemmeligheder. Men hvad er det for et mysterium, Newman er blevet involveret i, og slipper han nogensinde ud af det igen?Uddrag af bogenHan havde insisteret på, at de skulle tage den store model. Jaguarens 500 hestekræfter pressede bilen frem.Foran dem trak to biler ud for at spærre vejen for dem.”Du kan ikke nå at komme forbi dem,” udbrød Mila.Newman kørte bilen hen over kantstenen. Halvt oppe på plænen ved siden af vejen og halvt på vejen håbede han at kunne klemme bilen forbi. Der var ikke meget plads. Kom han for langt til venstre, ville de ramme træerne, og kom han for langt til højre, ville de støde ind i bilerne. Jo tættere de kom på bilerne, des mere sikker blev han på, at der ikke var nok plads. Men det var deres eneste chance.Om forfatterenBrian Staunberg har læst de store spændingsforfattere, så længe han kan huske. Og da et spændende plot blev ved med at rumstere i baghovedet, endte det med at blive til en bog, som han håber kan give glæde til andre. Ravkammeret er hans debut.

  • Save 33%
    by Nooshin Kazemian
    £11.99

    Romanen er inspireret af prinsesse Dianas liv og handler om den unge kvinde Sofia. Hun er en kvinde, der har de samme drømme som de fleste unge piger. Hun er naiv og ser verden og dens begivenheder meget enkelt. Men livet er som et bølgende hav, der viser Sofia noget helt andet, end hun forventede. Hun kommer til at opleve svære dilemmaer og må tage beslutninger, som hun tror vil gøre hende lykkelig. Men skæbnen vil det ofte anderledes, og Sofias valg har alvorlige konsekvenser.Som midaldrende må hun konstatere, at livet er som en skole, hvor man får svarene på de væsentlige og eksistentielle spørgsmål ved at konfronteres med livets udfordringer.Uddrag af bogenJeg troede aldrig, at jeg kunne vænne mig til ensomhed, og jeg troede heller ikke, jeg kunne komme til at frygte at komme væk herfra, selvom jeg i mange år ønskede det og ventede på et mirakel, som gjorde det muligt for mig. Men en indre stemme siger mig nu, at jeg sikkert også vil kunne tilpasse mig kommende omstændigheder, ligegyldigt hvordan de vil være, med eller uden ledsager. Fordi jeg, et menneske med kendte og ukendte egenskaber, er i stand til at overleve, uanset hvor umulige de nye udfordringer vil forme sig.Om forfatterenNooshin Kazemian (født 1968) stammer fra Teheran I Iran, hvorfra hun har sin bachelor i engelsk litteratur. I 1994 blev hun gift med en iransk flygtning og kom til Danmark. Hun fik sin bachelor som bioanalytiker og arbejdede på hospital i mange år. Hun har altid haft stor interesse for skønlitteratur. Levende begravet er hendes første roman.

  • Save 34%
    by Morten Buschmann
    £12.49

    År 2014. En mand findes halshugget i Hornbæk Plantage, og politiet står uden konkrete spor. Drabet minder om afstraffelsesmetoder i Mellemøsten, men der er ingen hjælp at hente hos efterretningstjenesterne. PET har travlt med at afværge nye terrorangreb i København, og FE forbereder Flyvevåbnets missioner i Irak og koncentrerer sig om Islamisk Stat. Og politiet har mandskabsproblemer; overarbejdstimerne hober sig op.Samtidig er arbejdsløse Annesofie Gundelach i økonomiske vanskeligheder og skal bestå komplicerede tests for at blive indhenter. Hendes døtre må klare sig selv og har tilsyneladende rodet sig ud i noget snavs.Eftersøgte Lukas Fisker meldes dræbt i det borgerkrigsramte Syrien – manden, som har myrdet seks junkier i Danmark og et ukendt antal nazistiske krigsforbrydere i Europa. Nyheden om snigskyttens død bringer indgroede hemmeligheder op til overfladen, og alt kommer i spil, da Annesofie og eksdrabschef John Milner atter hvirvles ind i nye og gamle mord.Uddrag af bogenHun mærker en hånd på sin skulder og vender sig om. En storbarmet, midaldrende kvinde maser sig op på trinnet og presser hende ind i gelænderet.– Annesofie Gundelach. Du har ikke løst opgaven tilfredsstillende. Følg med op til Kongens Nytorv, hvor en kollega vil tage dig …Annesofie tyrer en knytnæve i kvindens mave og lægger alle kræfter i at skubbe til det tunge korpus, kvinden falder bagover, først oven på en dreng og videre ned på en ældre herre, hun spurter op ad rulletrappen og skubber til folk, der står i vejen, mens hun råber:– Hjææælp, en mand ragede på mig, nu står han og river i sin pik dernede, lad mig nu komme forbi, voldtægt! En eller anden, ring til politiet!Om forfatterenMORTEN BUSCHMANN (født 1964, København), forfatter, journalist og redaktør. Har arbejdet for bl.a. DR, TV 2, Forsvarskommandoen (FMC) og Københavns Universitet.

  • Save 36%
    by Karin Jørgensen
    £8.99

    De fleste kan sikkert erklære sig enige i, at det er magisk eller ligefrem uhyggeligt, når et spøgelse vælger at slå sig ned i ens hus. Det er også magisk at være mor, lave shamanistiske rejser eller komme tilbage i tiden og opleve tidligere liv. De færreste kan forestille sig, at et trafikuheld, en tandbyld eller en fyring kan være magisk – men det kan det.Hverdagsmagi indeholder ti fortællinger fra forfatterens almindelige liv. Et liv, der leves, som de fleste andre med glæder, sorger, latter, succes og fusere. Midt i det hele flyder magien, også selv om vi ikke formår at sanse den.Fortællingerne i bogen opfordrer til at stoppe op i almindeligheden, løfte hovedet, blive stille indeni og tænde for bevidstheden. For magien ligger der, fri og tilgængelig, lige foran os.Uddrag af bogenJeg så mig selv som midaldrende kone iført lysebrunt og slidt vadmelstøj. Jeg stod ved et enormt bål og råbte og skreg sammen med mange andre mennesker. Jeg kunne se de andres fordrejede, spottende ansigter, fulde af ophidselse over det, der skete. De råbte ad den kone, som jeg nu kunne se stå fastbundet i bålet. De kaldte hende heks, forbandede hende og glædede sig over hendes ulykke. Jeg råbte med. Jeg spottede hende også og truede ad hende med min knyttede næve. Jeg turde ikke andet. Konen på bålet havde været min gode veninde; hun havde hjulpet mig mange gange, når det kneb, og vi havde haft et tæt og fortroligt forhold.Om forfatterenKarin Jørgensen har arbejdet som folkeskolelærer i 20 år. Nu underviser hun i yoga, mindfulness, qigong og i krea­tive fag. Hun bor med sin mand langt ude på landet, har et lille galleri med egne værker, dyrker grøntsager og blomster og forsøger at leve et langsomt liv.

  • Save 33%
    by Jytte Lund Larsen
    £7.99

    Samlingens digte indfanger glimtvis følelser og stemninger i et rum. Livsfaser, hændelser, begivenheder og samfundsbetragtninger har været ledetråde til valg af overskrifter. Digtet ”Stoppestedet” er et eksempel på, at alle steder har muligheder, og at man kan gå så meget ind i sig selv, at man kan glemme bussen. Og er det ikke netop det, vi har brug for, når samfundet ræser af sted? Jeg betragter disse private øjeblikke som et fristed i hverdagen, og ved at stoppe op får vi mulighed for at vælge retning, finde nye rum og styrke livskvaliteten.Uddrag af bogenStoppestedetMan finder et stoppestedfalder i staverglemmer altbussen kører forbiManden med den lange hestehale og naturlige reflekser fra tidens tandundrer sig overhvor bussen bliver af?Den hjemmerullede smøgfår det grågrønne blinktil at lyse op i ansigtets efterårsplovfurefører i en indlært bevægelse håndeni frakkelommens skødtager den grønlige Tuborg-dåse i fast grebder føres til mundenbruger sutterefleksplovfuren glattes veltilfredsOm forfatterenJytte Lund Larsen (f. 1951) er uddannet som cand.pæd. i tysk, pædagogik og psykologi suppleret med sidefag i psykologi og en Co-Active Coach-uddannelse fra USA. Ansat som lektor hos VUC & hf Nordjylland. Hun er desuden freelancejournalist og mentor for både Journalistforbundet og DM. Frivilligt arbejde hos Nattjenesten i Aarhus og Gallo Krisecenter. Med i bestyrelsen for Aarhus Poetklub. Forfatter til fagbøger i tysk og psykologiske fag. Mellem-rum er hendes debut som lyriker.

  • Save 33%
    - og andre korte historier om nogle af de lidt svære ting i livet
    by Joan Bach Poulsen
    £5.99

    Magnus’ punkerhår er en bog med små rimhistorier, som handler om nogle af de ting i livet, der kan være svære at opleve eller at tale om. Temaerne i historierne er: at se anderledes ud, blive bange for det fremmede, begravelse, ikke at turde, at skulle sige noget svært, skældud og skilsmisse.Når børn skal bearbejde svære oplevelser og følelser, har de typisk glæde af at dele dem og at genkende dem gennem andres historier som for eksempel personerne i denne bog.At inspirere til at komme i børnehøjde, at søge hjælp til det svære og at handle rigtigt kan være svært, men intentionen er, at historierne kan inspirere i den retning. Bogen henvender sig til børn og deres forældre, pårørende, lærere eller pædagoger, der står over for at skulle hjælpe børn godt igennem de svære ting ved at tale med dem om det.Uddrag af bogenDen store mand sidder dér og græder.Magnus beslutter: ”Jeg flygter ingen steder!Jeg må hjælpe manden,det er ikke sjovt med skrammer i panden.”Mor ser Magnus, da han går hen og hjælper Clemme.Han trøster ham med blød og venlig stemme.Clemme rejser sig og kigger lidt på Magnusog den vilde hanekam.”Undskyld,” siger han og smiler – ”det vilde hår skræmte mig– det var en skam.Jeg troede, du var en rigtig forbryder.En barbar med det hår – derfor tog jeg min skyder.Fra i dag vil jeg ikke mere lade mig snyde!” siger Clemme.”Jeg vil lære folk at kende, før jeg tænker, de er slemme!”Om forfatterenJoan Bach Poulsen (f. 1962) er opvokset i Himmerland. Hun kommer fra et hjem fyldt med fortællinger og har både lyttet til og selv fortalt rigtig mange af slagsen. Denne fortælletradition og mødet med hundredvis af børnefamilier og skolebørn gennem sit arbejde som sundhedsplejerske har inspireret til denne bog.Lisbet Winther (f. 1959) er grafisk designer og har illustreret bogen med sine sort-hvide tegninger, som med deres mange detaljer giver et fint oplæg til samtale og underbygger de enkle historier.

  • Save 34%
    - Folkets og Jordens kald
    by Leonard Mortensen
    £10.49

    Denne bog sætter spørgsmålstegn ved den aktuelle politiske og sociale dagsorden og de globale konflikter, der eksisterer. Bogen er tiltænkt det formål i det nye årtusindeskifte at se med en kritisk vinkel på, hvad autoritet har ført til og samtidig give bud på realistiske alternativer. Den vil også introducere en nyere grøn, individualistisk og spiterialistisk venstrefløj, det økoindividualistiske venstre: Anarkisme, individualistisk økomarxisme, individualistisk økosocialisme og individualistisk socialøkologi udgør nogle af de alternativer, der blandt andet skal sørge for at ophæve klimakatastrofen, prekariseringen af arbejdsmarkedet og andre sociale plager. Herudover sikre en lang række af radikale demokratiske rettigheder som direkte demokrati og arbejdsret.Folket er begyndt at appellere til forskellige decentrale og grønne bevægelser verden over, samtidig med at magthaverne har erklæret, at efter Sovjets sammenbrud er der intet reelt alternativ, og at der aldrig vil komme et igen.Nu kommer det så.Uddrag af bogenNår man taler om autoritetskritik, så tænker jeg, at der findes det, man vil kunne kalde for autoritetskritikkens søskendeideologier; den antiautoritære, baseret på den anarkistiske tradition, og jordens frie ideologi, baseret på mine egne idéer.Autoritetskritikken er en bog, der er delt op i to dele, og rummer to manifester; ét med den klassiske autoritetskritik, dvs. den antiautoritære, og et med min egen nye autoritetskritik, dvs. den stærkt autoritetsskeptiske, der i sin fornyelse supplerer og udfordrer, dvs. styrker og svækker, den klassiske autoritetskritik. Den er bygget op sådan, at man kan nøjes med at læse det ene eller det andet. Det bør dog nævnes, at det autoritetsskeptiske manifest er bygget ovenpå det antiautoritære, således at man får et mere solidt grundlag ved at læse det antiautoritære, og omvendt så får man mange nye nuancer ved ikke blot at læse det antiautoritære. Dermed er de både adskilte og hænger sammen på én og samme tid.Om forfatterenLeonard Mortensen (f. 1987) Spirituel politisk teoretiker. Har tidligere været politisk aktiv i en del bevægelser. Fik et kald som grøn guru i 2014 og har siden haft direkte kontakt til jordens grønne energi. Bruger megen tid på grøn livsstil som fitness, svømning, økologi og grøn spiritualitet.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.