Books published by Forlaget Mindspace

Bevidst ledelse er en bog for ledere om bevidsthed og helhedstænkning. Ledere er i dag under stærkt pres både ude- og indefra. Den fjerde industrielle revolution er begyndt, og kriserne inden for økonomi, miljø og uddannelses- og sundhedssystemer er det nye normale. Derfor har ledere aldrig haft mere brug for indre ro og robusthed; brug for at være forankrede i formål og værdier; brug for at kunne navigere i kaos; brug for at kunne se og forstå større sammenhænge. Leder- og ledelsesudvikling har traditionelt handlet om, hvad den gode leder gør, og hvordan lederen gør det. Hvad vi fortsat mangler at blive kloge på, er det sted, hvorfra lederskabet udspringer, lederens hvorfor. Bevidst ledelse formidler, hvordan buddhistisk visdom hænger sammen med ledelse anno 2016 og moderne begreber såsom emotionel og spirituel intelligens, resiliens, bæredygtighed, Teori U, spejlneuroner, kvantefysik, hjernens plasticitet, emergent lederskab og Kegans bevidshedsiveauer. Bogen er en indføring i seks buddhistiske dyder i en ledelsesmæssig kontekst: 1. Dana paramita: generøsitet, storsindethed, gavmildhed.2. Sila aramita: selvdisciplin, formål, etik, agtpågivenhed. 3. Ksanti paramita: overbærenhed, rummelighed, tålmodighed. 4. Virya aramita: begejstring, glædesfuld vedholdenhed, energi. 5. Dhyana paramita: koncentration, meditation. 6. Pranja paramita: intelligens, transcendental visdom.

Karl Tomm, canadisk professor i psykiatri, har igennem to årtier sammen med sine kolleger ved familieterapicentret i Calgary udviklet en systemisk tilgang til at forstå og arbejde med familier. Deres solide erfaringsbaserede arbejde præsenteres med denne bog for første gang på dansk. For at finde alternativer til de fremherskende individfokuserede terapeutiske forståelser og diagnoser har de udviklet et begrebsapparat og en praksis, der fokuserer på interpersonelle interaktionsmønstre – hvordan de genkendes, opstår og vedligeholdes, og hvordan man igennem samtale kan ændre dem. Tilgangen er inspireret af konstruktionistiske og kollaborative traditioner.Bogen argumenterer for, at terapeuter må fastholde, at de er aktive deltagere i de familiesystemer, de arbejder med, og derfor må medtænke eget sprog, køn, etnicitet og de større kulturelle og sociale mønstre, som samtalen er indlejret i og påvirket af. Dette er en grundbog i relationel lydhørhed og samtale, der levende og konkret beskriver metodens begreber, praksis og hvordan den læres. Henvender sig til alle relationelle praktikere, der arbejder med at fremme familiers, gruppers og organisationers velbefindende.

Alle professionelle, der arbejder med eller forholder sig til konflikter til daglig, bør læse denne bog. Det er en praktisk demonstration af og vejledning i, hvordan man håndterer konflikter, skrevet af grundlæggerne af narrativ mediation. Gennem mange konkrete historier og eksempler fører Monk og Winslade os ind i den narrative praksis, der fokuserer på at finde og opdyrke modhistorier til de dominerende konflikthistorier. Det centrale i narrativ mediation er nemlig at invitere folk til at foretage springet fra en anspændt relationsfortælling til en mere rimelig, fredelig og samarbejdspræget. For der er altid endnu en historie, der kan fortælles. Når historier kolliderer er skrevet, så den kan læses i et stræk, med instruktive opsummeringer og baseret på et solidt begrebsapparat. Denne bog belyser på glimrende og kortfattet måde det centrale stof i en af de vigtigste bevægelser inden for nutidig mediation. Inspirerende læsning, og ikke bare for folk, der er optaget af mediation, men for alle, der beskæftiger sig med de udfordringer, som ligger i menneskelige konflikter. Bravo! Kenneth Gergen, ph.d., Swarthmore College & Mary Gergen, ph.d., Penn State University, Brandywine

"… jeg bryder mig faktisk ikke om ordet lykke, som er så overrendt, at det næsten er blevet meningsløst. Det er et ubrugeligt begreb i videnskab eller for et hvilket som helst praktisk mål for uddannelse, terapi, politik eller blot for forandring af det personlige liv. Positiv psykologis første skridt går ud på at opløse „lykke“-monismen i mere brugbare termer."Sådan formulerer den internationalt anerkendte psykolog og ophavsmand til positiv psykologi Martin Seligman nødvendigheden af at nytænke lykke, positivitet og trivsel. At lykkes er Seligmans første bog i ti år. Med udgangspunkt i sit banebrydende arbejde om optimisme, motivation og karakterstyrker undersøger han, hvad et godt liv er – for individer, organisationer og nationer.Lykke alene giver ikke livet mening, selv om det er en væsentlig del af tilværelsen. Ud over positive emotioner, engagement og meningsfylde fokuserer Seligman på, at et liv i trivsel også rummer positive relationer og fordrer, at man har mulighed for at bruge sine evner. At trives er at lykkes, at man er bevidst om egne styrker og aktivt anvender dem.Seligmans engagerende argumentation for trivselsteorien er for den erfarne læser en velskrevet opdatering af, hvor positiv psykologi står i dag, videnskabeligt og teoretisk såvel som metodisk og i praksis. Den nye læser, som vil have en introduktion til teorien, får her en grundbog til et nyt fag om et vigtigt emne. At lykkes er skrevet til alle, der beskæftiger sig med enneskelig vækst og trivsel, sundhed, terapi, pædagogik, uddannelse, økonomi og politik.Nyt dansk forord af Hans Henrik Knoop, formand for det Europæiske Netværk for Positiv Psykologi.

“Smeltende is, stigende vandstande, orkaner, smittefarlige pandemier.” Det er lyden af det 21. århundredes krisetider, som ringer ind, ifølge den franske filosof Michel Serres (1930-2019). Han har brugt det meste af sit intellektuelle liv på at sammentænke verden og videnskab, økologi og filosofi, blandt andet i den indflydelsesrige "Naturpagten" fra 1990. I sit kritiske manifest "Krisetider" viser Serres, at økokriserne skyldes, at vores kultur har gjort Jorden til et umælende objekt – nu råber den tilbage! Vi er nået frem til en skillevej: enten døden eller symbiosen. Symbiosen starter med lanceringen af en række nye institutioner. Demokratiet er færdigt, kosmokratiet må lanceres. FN er forældet, vi må etablere naturunionen WAFEL (Water, Air, Fire, Earth, Life).Krisetider er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie.Teksten er oversat af Sebastian Egholm Lund, der ligeledes har skrevet en fyldig introduktion, som optegner Serres’ filosofiske forfatterskab, hans liv og intellektuelle aftryk: Som mangeårig mentor for Bruno Latour og inspiration for økokritikeren Timothy Morton kan Serres’ tænkning ses som kimen til den moderne økofilosofi.

Emotionsfokuseret terapi er en introduktion til teorien, historien, forskningen og praksis af den emotionscentrerede humanistiske tilgang til psykoterapi.Emotionsfokuseret terapi er en hel teori om den menneskelige funktionsmåde, baseret på emotionernes adaptive rolle og på ideen om, at vedvarende forandring fordrer emotionel udvikling. Terapien lægger vægt på bevidsthed, accept, forståelse og forandring af emotioner og foreslår, at emotioner har et tilpasningspotentiale, der kan aktiveres og derved hjælpe klienters forandring.Emotionsfokuserede terapeuter hjælper klienter med at opleve deres emotioner i terapiens trygge rammer, så de snarere end at undgå eller kontrollere deres følelser kan lære at anvende dem som rettesnor for, hvad der er vigtigt eller nødvendigt i deres tilværelse.Leslie S. Greenberg gennemgår terapiens proces, de primære forandringsmekanismer, empirien for metodens effektivitet og de nyeste udviklinger af EFT.MålgruppeVed at kombinerer forhistorie, teori og udfoldede casehistorier, kan denne grundbog fungere som oplagt materiale for såvel studerende som praktiserende psykologer.

“Huset giver ly til dagdrømmeriet, huset beskytterdrømmeren, huset gør det muligt for os at drømme i fred. Det er ikke kun tænkning og erfaring, der begrunder menneskets værdier. Der hører visse værdier til dagdrømmen, som kendetegner mennesket i dets dybde. Dagdrømmen har endda det fortrin, at den værdsætter sig selv. Den nyder sin egen væren direkte. Derfor genopstår de steder, hvor dagdrømmen er blevet levet, i et nyt dagdrømmeri. Det er, fordiminderne om gamle boliger genopleves i dagdrømme, at fortidens boliger bliver inden i os for altid.” – Gaston BachelardDette er en bog om steder, dem, vi bebor, og de steder, der som forestillinger bor i os. Det er en bog om rum, erindring, tanke og fantasi.Rummets poetik er et fænomenologisk hovedværk om vores intime rum, oprindeligt udgivet i 1957, som hermed foreligger i dansk oversættelse.“[Bachelard] minder mig om en dygtig skakspiller, der kan tage de største brikker med små bønder.” – Michel FoucaultGaston Bachelard (1884-1962) var en fransk filosofiprofessor på Sorbonne, en fantasiens fænomenolog.

Vi går en usikker fremtid i møde, hvor globale vilkår i et stadig hastigere tempo ændrer verden på uforudsigelige og ukontrollerbare måder. Vi ser dødbringende konflikter, uretfærdighed, global opvarmning og pandemiske sygdomme.Den amerikanske socialpsykolog og filosof Kenneth J. Gergen spørger i denne hans seneste bog: Hvordan skal vi komme videre i en sådan verden? En ting er klar: Under sådanne vilkår er det bydende nødvendigt at arbejde sammen. Et vellykket samarbejdefordrer ifølge Gergen en radikal ændring i vores forståelse af relationer. Så længe vi holder fast i den opfattelse, at relationer består af uafhængige enheder – personer, fællesskaber, organisationer eller nationer – vil vores overlevelse være truet.Denne korte introduktion til et relationelt perspektiv, en relationel etik om man vil, har et rigt reservoir af forslag til relationelle praksisser inden for uddannelse, sundhedsvæsen, organisationsudvikling og konflikthåndtering. Det er samtidig en kortere og mere lettilgængelig gennemgang af hans tanker om relationel væren og tilblivelse.

”Den, der lytter til tænkningens stemme, er dykket ned i en sfære, som noget andet altid allerede har fået til at skælve. Tænkningen er i subjektet som tonen i violinen – kraften fra et svingningsforhold. Mennesker er, for så vidt som de tænker, på sæt og vis musikinstrumenter for forestillinger, der betyder verden.”Peter Sloterdijk er en af de væsentligste tyske filosoffer i dag. Men det er næsten 20 år siden, større tekster af den originale tænker er blevet oversat til dansk. Fem tekster præsenteres – omhandlende:• den fatale, skindøde og kropsløse tænkning• menneskets øvende og engagerede liv• menneskerugekasser• værens domesticering• antropoteknik.Værens domesticering byder på en undersøgelse af, hvordan mennesket bebor væren og tæmmes af den. Sloterdijks sfærologiske tænkning fornyer den filosofiske antropologi og leverer en nådesløs civilisations- og modernitetskritik. Samtidig anes et bud på en teknologifilosofi.Sloterdijks øvelsesantropologi viser, at mennesket frem for alt er et øvende dyr. Vi bor i menneskerugekasser – en slags sfæriske mikrorum – og vi lærer at benytte os af antropoteknikker – det vil sige en række fysiske og psykiske øvelses- og (selv)immuniseringstiltag. De vokser sammen med kroppene og sætter sig i de kulturelle og sociale mønstre – rækkende fra primitive håndvåben og avancerede telekommunikationssystemer til fostervandsdiagnostik.Bogens tekster er udvalgt og redigeret af Steen Nepper Larsen, der tillige har skrevet indledning, og Mads Lund Mikkelsen, der også har stået for de tyske oversættelser sammen med Lars Christiansen.

Tænkningens for-gængereMidt i verdensnattensmørke må nogen blandt de dødelige vove at se ud i afgrunden og erfare det, viendnu ikke har sprog for. Det er det, digterne gør. Digtning skaber perspektivforskydninger,giver os en chance for med en nyfunden klarhed at se alt det, der er, i sinhelhed. Heidegger mente selv kun at tænke én tanke: nemlig hvordan alt detværende i sin væren viser sig. Netop poesien frigør sproget fra den dagligdagsinstrumentelle brug, så det kan tale om, hvordan det værende er. For ”sprogeter værens hus”.“Hvorfor digtere itrange tider?” er det spøgende spørgsmål, der indleder Martin Heideggersforelæsning fra 1946, holdt i anledning af 20-årsdagen for Rainer Maria Rilkesdød – og skrevet i skyggen af anden verdenskrig. Især tre spørgsmål optagerMartin Heidegger i hans sene filosofi: Hvad vil det sige at eksistere påjorden, hvad er teknologi, og hvad skal vi med digtere? I Hvorfor digtere?viser de tre spørgsmål sig at være tæt forbundne. Hvorfor digtere? er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte ogvedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Kasper NeferOlsen har skrevet indledning og oversat denne tekst, der er relevant for alle,der interesserer sig for kunstfilosofi, teknologikritik og eksistenstænkning.Martin Heidegger (1889-1976) indtager en fremtrædende position i det tyvendeårhundredes filosofi, særligt inden for fænomenologi, som han bragte i berøringmed hermeneutik og eksistenstænkning. Heidegger var optaget af spørgsmål omværen, tid, menneskets kastethed og frihed. Hans hovedværk er Væren og tid,der afsøger værensspørgsmålets mening i det konkrete, levede liv. Senere iforfatterskabet fortsætter denne søgen i dialog med historien, kunsten ogteknologien, og i nærværende tekst er det forholdet mellem liv, sprog, tænkningog digtning, der er i centrum.

Da det nordamerikanskeelnet i 2003 satte ud i flere dage, konstaterede man, at ingen havde fuldforståelse for det enorme, skyggefulde netværk af transmissionsledninger,elværker og understationer. Man begyndte at tale om, at nettet havdehjerteflimmer og levede og døde efter egne regler. Strømudfaldet eret af Jane Bennetts mange konkrete eksempler på begivenheder, vi almindeligvisser som forårsaget af livløse dele i en maskine. I stedet må vi begynde at se dissebegivenheder som flygtige assemblager af levende materialiteter med handlekraft.Elnettet har kul, sved, elektronstrømme, plastic og profitmotiver som aktanter,for nu blot at nævne nogle få. Levende materialitet. Tingenes politiskeøkologi er Jane Bennetts indflydelsesrige argumenter for en nyvital materialisme. Gennem anerkendelse af materie som en aktant kan vi begyndeat opdyrke en mere ansvarlig, økologisk sund politik. Bennett inddrager Darwins orme, spiselig materie, Kafka og tænkere fraSpinoza til Deleuze for at perspektivere bestræbelsen på at navngive den ”vitalekraft” i materien.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:3 0 0 0 1 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073697537 9 0 511 0;}@font-face {font-family:Garamond; panose-1:2 2 4 4 3 3 1 1 8 3; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:647 2 0 0 159 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; margin-bottom:.0001pt; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

At skabe kapabiliteter er et vigtigt værk i moderne social retfærdighedsteori, skrevet af deninternationalt anerkendte filosof og jurist Martha Nussbaum. I værket fremsættes en velunderbygget kritik af de dominerendeteorier om menneskelig og samfundsmæssig udvikling, der kun har økonomisk vækstsom mål. Nussbaum argumenterer for, at disse teorier producerer politik, derignorerer de mest elementære menneskelige behov for værdighed og selvrespekt. Nussbaum foreslår et alternativ, hvor vi vurderer etsamfunds kvalitet eller udvikling på dets evne til at sikre alle sineborgere væsentlige muligheder, kapabiliteter, over et vist niveau. Denne modeltil udvikling hen mod et mere socialt retfærdigt samfund kaldes i denne bog kapabilitetstilgangen. Bogen beskriver, hvordan Nussbaum og hendes kolleger har arbejdet med ideerbag og den praktiske tilgang til at skabe kapabiliteter i mere end fire årtier.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:3 0 0 0 1 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073697537 9 0 511 0;}@font-face {font-family:Baskerville; panose-1:2 2 5 2 7 4 1 2 3 3; mso-font-alt:Baskerville; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-2147483545 33554432 0 0 415 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-ansi-language:EN-GB; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-ansi-language:EN-GB; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Forbundne arters manifest er en hyldest til hundene og til den fælles historie, som mennesker og hunde har. Igennem en udforskning af fællesskabet mellem vores arter bliver det tydeligt, hvordan gensidighed, kærlighed og ansvar er størrelser, der binder os tæt til vores pjuskede ledsagere og makkere. Forbundethed er et gennemgående tema i Donna Haraways forfatterskab, og i denne tekst udfoldes det til fulde gennem analysen af de blomstrende relationer mellemforbundne arter. ”Forbundne arters manifest er et personligt dokument, en videnskabelig ekspedition ind i for mange delvist ukendte territorier, en politisk håbshandling i en verden på kanten af global krig, og et arbejde der i princippet er i bestandig fremgang. Jeg tilbyder hundegennemtyggede rekvisitter og halvt afrettede argumenter for at videreudvikle nogle fortællinger, jeg holder rigtig meget af, som akademiker og som en person i min tid og på mit sted. Denne historie handler hovedsageligt om hunde. Som brændende engageret i disse fortællinger, håber jeg at føre mine læsere ind i kennelen på livstid. (…) Færdighederne og aktørerne i hundeverdenerne, både menneskelige og ikke-menneskelige, burde være et vigtigt anliggende for teknovidenskabelige studier. Det ligger mig endnu mere på sinde, at mine læsere ved, hvorfor jeg betragter det at skrive om hunde som en gren af feministisk teori, eller omvendt.” Forbundne arters manifest er en hjertelig og sjov gentænkning af Haraways tidligere arbejde, der tegner nye retninger i forfatterskabet.

DIN TAVSHED KAN IKKE BESKYTTE DIG samler et udvalg af de banebrydende essays og taler, somdigter og aktivist Audre Lorde skrev. For Lorde er digtning ikke en luksus, menen bydende nødvendighed. Undertrykkende magtkonstruktioner kan ikke ødelæggesmed de samme redskaber, der har skabt dem. Med en ubesværet kraft skriver Lorde om alder, etnicitet,klasse, køn, vold og erotik, og viser os en aktivisme og intersektionelfeminisme båret af dialektikkens åbenhed. Hendes tænkning er en slags poetikfor forskellighed, der viser, at detogså er os selv, der unødigt holder hinanden nede. Selv denfeministiske bevægelse har udelukket mange af de stemmer, der i deres afvigelsekunne være essentielle medspillere. Fra undertrykkelsens inderside kalder hun på en anerkendelse afkategorier og forskelle, på et brud med en tavshed, der ikke beskytter os.Indhold:Poesi er ikke en luksusTavshedens transformation til sprog og handlingBrug af erotikken: det erotiske som kraftHerskerens redskaber kan aldrig demontere herskerens husAlder, etnicitet, klasse og køn: kvinder der redefinererforskellighedBrug af vrede: kvinder der reagerer på racismeAudre Lorde (1934-1992). Amerikansk digterog aktivist. Selv kaldte hun sig sort, kvinde, lesbisk, mor, kriger, digter. Debetegnelser, hun anvendte om sig selv, går igen i hendes omfattende oganerkendte forfatterskab. Hun er en af de første intersektionelle feminister,der undersøger forskellige ulighedsformers sammenhænge og overlap.

For nogle tusinde år siden fandt mennesker på at udviklebilleder og tegn til en ny teknologi: skrift. Med denne teknologiskabte de en kunstig hukommelse. Man kunne nu gemmeinformationer uden for hjernen og dele meddelelser på tværsaf tid og sted.Det samme gør vi i dag. Vi fastholder tanker i tegn ellerlader skriverobotter danne tekst ud fra input. Vi chatter medfolk fra Fredericia og Fiji, og vi opfinder nye billedtegn ogsymboler. Vil vi skrive i fremtiden? Ja, formentlig. Men måden,vi gør det på, vil ikke være den samme.Marie Møller Kristensen tager os i denne bog tilbage tilskriftens opståen og udvikling i årtusinderne frem til nutiden.Traditionelt har forskellige videnskaber undersøgt skrift ogskrivning ud fra hver sin opfattelse af, hvad skrift er, og hvadvi bruger den til. I denne bog er tilgangen tværfaglig.Igennem kapitler om BILLEDET, HÅNDEN, HUKOMMELSEN,DIGITALISERINGEN, GLOBALISERINGEN og MAGIEN servi, hvordan udviklingen af skriftsystemer og skrivning er tætforbundet med så forskelligartede områder som kunst ogmagi, krop og sanser, digitale medier, kulturel og eksternhukommelse i redskaber, tekster, filer og computerprogrammer.Bogen henvender sig til læsere med interesse for kultur- ogteknologihistorie, kunst og medier.MARIE MØLLER KRISTENSEN beskæftiger sig som forfatterog underviser med kulturhistorie, sprog og filosofi.

"Verden er i stigende grad utænkelig – en verden med globale katastrofer, nye pandemier, tektoniske skift, mærkeligt vejr, oliedækkede havflader, og den dunkle og konstant lurende trussel om udryddelse. Trods vores dagligdags bekymringer, behov og ønsker, bliver det stadig sværere at forstå den verden, vi lever i og er del af. At stå over for denne tanke er at stå over for en absolut grænse for vores evne til i det hele taget at få en fyldestgørende forståelse af verden."Sådan indleder Eugene Thacker I denne planets støv – der netop undersøger den menneskelige tankes grænse; hvordan tænker vi det utænkelige? Gennem dæmonologi, okkultisme, mystik og genren overnaturlig horror samt filosofisk nihilisme og pessimisme undersøger Thacker filosofiens rædsel: At vi mennesker lever på et støvkorn i et uendeligt kosmos, på en planet uden mening og i en verden, der dybest set er indifferent i forhold til menneskets behov, håb og kampe.Eugene Thacker er filosof, digter og professor i medie- studier ved The New School i New York. Han kaldes kosmisk pessimist og hans arbejde kan associeres med den spekulative realisme.

Vi er alle cyborgsDonna Haraways Et cyborgmanifest indledte et helt nyt kapitel i nyere feministisk teori. Manifestet er et forunderligt ubestemmeligt forsøg på at finde en ansvarlig måde, hvorpå vi kan kritisere betydningen af kategorier som race, køn, seksualitet og klasse ved at omfavne teknologi. Cyborgen introduceres her for første gang som en figur, en metafor, der kan illustrere, hvor uholdbare en lang række af vores grænsedragninger er. Natur/kultur, dyr/maskine, virkelighed/fiktion og krop/ånd er alle eksempler på skel i virkeligheden, som cyborgen udfordrer. Den lever i grænselandet mellem dem, den er både krypteret fiktion og social virkelighed, og den har ikke en oprindelseshistorie, som dens væren kan føres tilbage til. Dens verden er af en helt ny slags, åben og forbundet. Udover at introducere myten om cyborgen, som et alternativ til de gængse forestillinger om videnskab, teknologi og køn, er Et cyborgmanifest et studie af arbejds- og familielivets udvikling, sci-fi-fiktionens visdom og socialismens rolle i kampen for lighed. Haraway fremhæver utopisk og dystopisk litteratur som kilder til et mere frigjort og selvstændigt syn på fremtiden, så et opgør med forskellige former for undertrykkelse og fortrængning igen forekommer muligt. De bærende fortællinger, der retfærdiggør status quo, må mødes af denne mod-myte, så vejen kan banes for en fremtidig feminisme og en feministisk fremtid.Et cyborgmanifest er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Den har haft stor betydning for feminismen, kunsten og posthumanismen, og er væsentlig læsning for enhver med interesse for videnskab, teknologi, kulturkritik og feminisme.

Der bruges store ressourcer på at hjælpe mennesker, der lider psykisk. Men hvor meget hjælper det egentlig? Hvad siger de mennesker, vi skal hjælpe, om det, der er vigtigt for dem? Hvad kan vi lære? Birgit Valla tager i denne bog fat på sådanne spørgsmål og giver optimistiske løsninger på, hvordan vi kan gøre psykiatrien bedre. Det at få tilbagemeldinger fra dem, der modtager hjælp, er essentielt. Og det at finde ud, hvad vi skal gøre med denne feedback, er mindst lige så vigtigt. På den måde kan vi forbedre os som terapeuter og som psykisk sundhedsvæsen. Lyt til det, folk fortæller, opsøg ny viden, øv dig, og find modet til at gå nye veje. Potentialet for forbedring er enormt. Birgit Valla er psykolog og specialist i klinisk psykologi. Hun har stor erfaring med feedbackinformeret arbejde.

Fænomenologi er navnet på Edmund Husserls vigtigste forsøg på at formulere sin filosofi for en bred læserskare, og foreligger her i dansk oversættelse. Teksten er skrevet til Encyclopedia Britannica, så enhver skulle kunne slå “fænomenologi” op og læse den. Derfor er den et tætpakket og gennemarbejdet udtryk for hele Husserls filosofi, hans væsentligste begreber og den kritik, han rettede mod naturvidenskaben og den empiriske psykologi. Fænomenologi er en oplagt introduktion til Husserls transcendentale fænomenologi, bevidstheden, intentionaliteten og livsverdenen. Den markerer samtidig bruddet med eleven Martin Heidegger, der deltog i udarbejdelsen af teksten, indtil begge måtte sande, at de ikke længere kunne enes om, hvad fænomenologi vil sige. Fænomenologi er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Anders Dræby har skrevet introduktionen til teksten, der gør den relevant for studerende såvel som andre læsere med interesse for fænomenologi, psykologi og filosofi.

På baggrund af den nyeste forskning i voksnes tilknytningsmønstre argumenterer Susan M. Johnson i denne bog for, at psykoterapi er mest effektiv, når den fokuserer på emotionelle forbindelsers helbredende kraft. Johnson, der er en af verdens mest anerkendte parterapeuter og den primære udvikler af emotionsfokuseret terapi (EFT), giver os hermed et nytænkende landkort over den kliniske praksis, der viser vejen frem i arbejdet med enkeltpersoner, par og familier. Johnson beskriver, hvordan kombinationen af EFT og tilknytningsteori kan tilbyde velunderbyggede interventionsteknikker til behandling af angst, depression og problematiske forhold. Hver modalitet (enkeltperson, par- og familieterapi) dækkes i kapitel-par, der henholdsvis introducerer nøglebegreber og præsenterer dybdegående case-eksempler. Transskriptioner af sessioner fremhæver fra et tilknytningsperspektiv det, der foregår i terapien, fra øjeblik til øjeblik. Sidst i kapitlerne findes øvelser og refleksionsspørgsmål. Ved at betragte intime relationer og den terapeutiske relation som danse, viser Johnson, hvordan de centrale træk ved EFT ser ud, og hvorledes en dygtig terapeut sekvenserer og pacer interventioner. Bogen afdækker, hvordan tilknytningsbaseret terapi ikke bare sigter efter at løse klienters problemer, men også at redefinere deres selvbillede og vanlige måder at møde andre på. Målgruppe Med en kombination af empirisk stringens og klinisk visdom kan denne grundbog vejlede og inspirere kliniske psykologer, par- og familieterapeuter og -rådgivere, socialarbejdere, psykiatrisygeplejersker og psykiatere såvel som studerende med interesse i psykoterapi. ”En letforståelig bog om psykoterapi, der vil være anvendelig for studerende såvel som erfarne terapeuter. Med afsæt i pionerer som John Bowlby, Carl Rogers og Harry Stack Sullivan samt i betydningsfuld empirisk forskning i emotionelle og interpersonelle fænomener har Johnson skrevet et fremragende værk, der vil have stor værdi for vores fag mange år frem.” – Irvin Yalom, professor emeritus i psykiatri, Stanford University ”Med kombinationen af Johnssons store viden om tilknytningsteori og -forskning, hendes forskningsbaserede tilgang til terapi og hendes mange års erfaring med klinisk terapi og undervisning formår hun at skildre, hvordan man bedst begrebsliggør og gennemfører succesfuld livsændrende terapi med enkeltpersoner, par og familier.” – Philip R. Shaver, professor emeritus i psykologi, University of California Susan M. Johnson er en af verdens mest anerkendte parterapeuter. Hun er klinisk psykolog og professor emerita. Har skrevet flere fagbøger om parterapi og underviser og vejleder i emotionsfokuseret parterapi (EFT) i hele verden. EFT har vundet stort indpas på verdensplan, den har opnået en forbløffende succesrate på 75 % med resultater, der er langvarige, og den er kåret som den mest succesfulde parterapiform af New York Times.

"Den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein har engang sagt: “Jeg laver filosofi som en olding; først leder jeg efter min pen, så leder jeg efter min briller, og så leder jeg efter mine briller igen.“ Filosofi når den praktiseres og forklares uden hverdagens og videnskabens bagtæppe, synes som en ligegyldig aktivitet. Trist, for filosofi betyder oprindeligt kærlighed til viden, og burde således vedrøre os alle – ikke mindst børn og unge, der former eksistens som essens i de skelsættende år. Bogen "Drømmemaskinen – en filosofisk ungdomsroman" formår at motivere filosofiens centrale problemstillinger på vedkommende og præcis vis, med plads til smil – den forstår at mobilisere og stimulere filosofisk tænkning hos yngre som ældre. Man behøver ikke lede efter brillerne igen, når man først har været igennem bogen. Hvad man har fået er et filosofisk klarsyn i ungdomsromanform."– Vincent F. Hendricks, Professor i formel filosofi, Centerleder
Center for Information og Boblestudier, KU
16-årige Adam vågner op til den chokerende erkendelse, at hans tvillingesøster Sofie er blevet kidnappet. Af en mystisk, anonym figur sendes han ud på en rejse for at finde hende. Når han når sit mål, skal han kunne svare på, hvad et menneske er, for at få hende igen. Undervejs får han hjælp af rebellen V og computeringeniøren Al. Det viser sig efterhånden, at Adams forældre og Al var involverede i aktiviteter, som ikke var velansete af landets totalitære styre. Derfor jages Adam og hans venner af det såkaldte strukturpoliti. Handlingen udspiller sig i 2045, hvor teknologier, som man i dag drømmer om, er virkeliggjort, fx kunstig intelligens. De etiske problemer, som sådanne teknologier kan føre med sig, er et væsentligt tema i bogen.Undervejs i det dramatiske handlingsforløb præsenteres læseren for mange af filosofiens centrale problemer og teorier. De filosofiske teorier er direkte integreret i udviklingen af plottet, så der er tale om et stykke levende og problemorienteret filosofi. Læseren møder Sokrates, Platon, Aristoteles, Epikur, Hobbes, Descartes, Locke, Berkeley, Holbach, Kant, Bentham, Mill, Bakunin, Russell, Heidegger, Sartre, Turing, Camus, Rawls, Putnam og Nozick. Bogen præsenterer flere velkendte filosofiske tankeeksperimenter i fiktionaliseret form, fx Alan Turings ’imitationsspil’, Hilary Putnams ’hjerner i kar’ og René Descartes’ ’onde dæmon’. Handlingsforløbet er lagt an, så læseren kommer gennem de væsentligste filosofiske discipliner: erkendelsesteori og bevidsthedsteori, politisk filosofi, etik og livsfilosofi.Bogen kan læses med et problemorienteret fokus på de temaer, der iscenesættes i handlingen, fx illusion og sandhed, overvågning og kontrol, genteknologi og dyrevelfærd, forbrug, kærlighed, viljens frihed samt vigtige spørgsmål som: Hvad er det gode liv? Hvad er et menneske? Forfatteren Mads Rangvid underviser til daglig i filosofi i gymnasiet. Han har tidligere udgivet en række lærebøger til både dansk og filosofi.

Den menneskelige seksualitet er hverken ren biologi eller ren social konstruktion, og den er først og fremmest noget andet og mere end den kropslige aktivitet, som vi ofte forbinder den med. Ifølge den lacanianske filosof Alenka Zupančič er seksualitet drevet og drages af noget, der ikke går op i den sociale og sproglige orden, den er en mangel eller et overskud. I bogen "Hvad er sex?" undersøger Zupančič sex som et filosofisk problem, som mødestedet mellem væren og viden, som det sted, hvor vi kan få et glimt af det ubevidste. ”Det er en udbredt misforståelse, at for psykoanalysen er sex meningen med alting. Tværtimod: For psykoanalysen er sex fuldstændig meningsløst. Seksualiteten er et mysterium, en modsætning, en gåde uden løsning i hjertet af menneskelivet, og det er derfor vi kredser så fascineret omkring den.” – Lilian Munk Rösing, bogens forord Alenka Zupančič (født 1966) er filosof, psykoanalytiker og del af den slovenske skole.

Bevidstheden er et besynderligt fænomen. Den er omnipotent, men kan ikke ses. Uanset mængden af forskning i synapser og kemiske tilstande i hjernen lader vi ikke til at nærme os nogen løsning på gåden om den. Men hvorfor er bevidstheden egentlig så svær at få styr på? I sin berømte flagermusartikel fra 1974 gør Thomas Nagel op med fysikalistiske teorier om sindet og hidtidige løsninger på sjæl-legeme-problemet. Bevidsthedsfilosofferne har nemlig altid løbet panden mod en mur, når de har overset de subjektive egenskaber ved bevidst erfaring, og dermed reduceret målet for deres undersøgelser med objektive tredjepersonsbeskrivelser efter naturvidenskabeligt forbillede. Men det vigtigste for enhver forståelse af bevidsthed er, at det at være en bevidsthed opleves på en bestemt måde, og det kan kun forstås fra et subjektivt perspektiv. Hvordan er det at være en flagermus? er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med en væsentlig virkningshistorie. Oliver Kauffmann har skrevet introduktion til teksten, der gør den relevant for studerende såvel som læsere, som ønsker at få indblik i kritikken af en verdensanskuelse “under evighedens synsvinkel”.

Hvis man blindt fulgte nytteetikkens påbud om altid at foretage den handling, som producerer størst mulig lykke til det størst mulige antal individer, ville man let kunne retfærdiggøre nogle meget ubehagelige handlinger. I denne artikel fra 1955 forsøger John Rawls at afdække denne blinde vinkel i utilitarismen ved hjælp af en vigtig skelnen. Rawls vil vise os, at der er forskel på at retfærdiggøre en praksis og at retfærdiggøre en handling, der falder ind under en praksis. Ved at kombinere nytteetikkens klassiske standpunkt og en praksisopfattelse af regler bliver det muligt for utilitaristen at besvare en række traditionelle indvendinger, som f.eks. hvorfor man ikke bør bryde sine løfter, selvom det kan være til større gavn end at holde dem. To opfattelser af regler er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med en væsentlig virkningshistorie. Søren Flinch Midtgaard har skrevet introduktionen til teksten, der gør den relevant for studerende såvel som læsere, som ønsker at få indblik i debatten mellem handlings- og regelutilitarismen.

Offentlige organisationer med en høj kvalitet i det tværgående samarbejde – den relationelle kapacitet – har mere tilfredse borgere, højere faglig kvalitet og er mere effektive. Høj relationel kapacitet betyder også en mindre grad af udbrændthed og højere jobtilfredshed blandt medarbejderne.Hvis offentlige organisationer skal lykkes med at håndtere de mest komplekse velfærdsopgaver, så er netop det tværfaglige samarbejde en meget vigtig strategisk ledelsesindsats. Forståelsen for og kompetencerne til at finde løsninger på tværs, når og hvor opgaverne kræver det, er i sidste ende afhængig af en samlet ledelsesindsats.Bogen Relationel kapacitet giver et sammenhængende bud på, hvorfor vi har brug for at opbygge en høj grad af relationel kapacitet, hvad begrebet relationel kapacitet dækker over, og hvordan offentlige organisationer trin for trin kan arbejde med det i praksis.Bogen henvender sig til ledere, konsulenter og medarbejdere.

Samtaler skaber og ødelægger liv. Samtaler åbner for verden ved at lukke for den. For at kunne samtale er vi nødt til at dyrke tavsheden. Vi kan kun sikre ytringsfriheden ved at begrænse den.Tal! – sammen handler om sådanne paradokser i samtaler, som vi ikke kan løse, men som vi alligevel må forsøge at løsne op for. Ved at forstå, hvordan vi kan begrunde vores talehandlinger og talefrihed, kan vi se, hvilken magt talen har, og hvordan vi kan blive bedre til at tale på en måde, der åbner for rummelige fællesskaber, hvor flest muligt har indflydelse, og hvor vi gennem vores forskellighed udfordrer hinanden til en bred, nysgerrig og nuanceret forståelse af forhold i verden. Bogen kan læses af alle, der har et ønske om at stoppe op i samtalen og vende blikket mod selve samtalens betingelser. Det være sig den almindeligt nysgerrige lægperson, der går og undrer sig over de kræfter, der er på spil i samtalen; det være sig kommunikationsprofessionelle (for eksempel indenfor journalist-og kommunikationsfagene), der ønsker at få en større refleksiv forståelse for, hvad der er på spil i deres faglige praksis; eller politikere, humanister, bloggere og så videre.Bogserien ’Skolen for livet’ handler om alt det, du ikke lærte i skolen. Om at leve dit liv i en kultur i konstant forandring. At mærke efter, analysere, relatere, tale, vide, handle, lytte, dømme, se – leve. For nu blot at nævne nogle af de mange færdigheder, som vi måske tager for givet, men som vi alle har brug for skoling i for virkelig at mestre.Serien tager fat på nogle af de mest grundlæggende spørgsmål om de færdigheder, vi bruger til at finde os til rette med det moderne livs udfordringer. På den måde er serien også et bud på et moderne dannelsesrepertoire. Ikke for at give endegyldige svar, men for at blive ved med at stille gode spørgsmål.

Vi skal handle mere, købe, være aktive, proaktive, omstille os, gå ind for noget. Efterhånden har den maniske handlen fået karakter af gentagelsestvang. Vi handler for at handle eller endda bare for at vise andre, at vi handler. Handl! kritiserer tidens handletvang og tegner et billede af et andet og sandere handlebegreb.