Books published by Informations Forlag

Når nogen siger internettrold, tænker du måske, at der er tale om et moralsk afsporet kældermenneske. Men det er en misforståelse. ’Trolling’ er blevet et fænomen, der ikke længere er isoleret til online-subkulturer, men er udbredte taktikker som kan være alt fra satirisk fjol, aktivistiske afsporinger af debatter på sociale medier til hadekampagner, trusler og cyberstalking. Og de fleste af os, deltager i det. Troldene er med andre ord os selv. Kan trold tæmmes? analyserer troldeadfærd fra a til z og graver sig ned i ytringsfrihedens digitale dilemma: for hvad stiller man op, når den enes ytringsfrihed fører til intimidering og ekskludering af den anden? Hvordan skal vi forstå troldeadfærd, og hvad gør vi ved det, når adfærden truer den demokratiske samtale? OM FORFATTERNEMaia Kahlke Lorentzen er ekspert i cybersikkerhed og digital dannelse hos Cybernauterne og medstifter af tech-aktivistnetværket DO:TOPIA.Katrine Emme Thielke er ekspert i sociale medier og digitale processer. Hun er cand.mag. i Informationsvidenskab, ekstern lektor og underviser på DMJX.Nana Dall er cand.mag.psyk, kaospilot og konfliktmægler. Hun har i de seneste år haft fokus på sociale medier.

Islandsk litteratur har i de seneste årtier oplevet en veritabel blomstring. Det medfører, at islandske romaner oversættes til talrige sprog: Her i Danmark skal en forlægger med respekt for sig selv helst have mindst én islænding i sin stald. Men fortællerkunsten på øen i Nordatlanten er lige så gammel som befolkningen. Siden landet blev bebygget fra øst af bønder, brudt op fra ikke mindst Norge, har indbyggerne delt deres historier med hinanden, en tradition, som kulminerede i 1200- og 1300-tallet, og som afsætter tydelige sagaspor i prosaen af i dag. Ligeledes går der inden for lyrikken en ubrudt arvelinje fra kvadene i Det poetiske Edda til flere af de nyeste, både originale og traditionsbevidste poeter. ANMELDELSER"Står som en levende fortælling om den store litteratur i det mindste nordiske land" ♥♥♥♥♥ – Politiken Erik Skyum-Nielsen er lektor ved Københavns Universitet og litteraturkritiker på Information siden 1978. Han var i årene inden da lektor i dansk litteratur ved Islands Universitet og har siden hjemkomsten oversat næsen hundrede bøger fra islandsk.

"Vi lever i en økonomi, som vi ikke længere forstår, som vi ikke længere bestemmer over, og som ikke længere virker og er bæredygtig. Sådan kan det ikke blive ved at gå. Og sådan behøver det ikke at være. Hvis økonomien bliver genstand for demokratisk forvaltning, er det muligt at undgå forværrede kriser, konflikter og sammenbrud. Hvis mennesker har indsigt i økonomiens spilleregler og samtidig adgang til at påvirke de økonomiske processer og strukturer, kan det hindres, at snævre og kortsynede interesser driver udviklingen endnu mere på afveje. Det handler om at tage økonomien tilbage. Om igen at gøre det muligt for almindelige mennesker at forstå, hvad det handler om. Jørgen Steen Nielsen i bogens indledningFørst lærer vi Økonomerne at kende, så tager vi økonomien tilbage tegner 30 portrætter af den økonomiske videnskabs mest indflydelsesrige og interessante tænkere samt introducerer til økonomiens nøglebegreber.

Data kan redde liv, men kun hvis de bliver brugt rigtigt. Det er professor Klaus Høyers centrale pointe i denne bog. Sundhedsvæsnet er ramt af en sand dataeksplosion. Næsten alt, hvad et moderne menneske foretager sig, producerer data, der kan sige noget om sundhed. Men hvad skal alle de sundhedsdata bruges til? Vi mangler en konstruktiv debat mellem de databegejstrede og de mere dataskeptiske, der frygter for privatliv og misbrug. Sundhedsdata er en vigtig forudsætning for bedre forskning og behandling. Det er mennesker, ikke data, der skal drive sundhedsvæsenet. Klaus Høyer giver her et bud på, hvordan vi kan tænke data på nye og mere nyttige måder. Anmeldelser Lille perle af en bog om klog og uklog anvendelse af sundhedsdata - ★★★★★★ - Medicinsk tidsskrift "Det er meget tydeligt, at han har vejet hver sætning på en guldvægt, for bogen er proppet med viden, absolut ikke svær at læse, og den giver virkelig stof til eftertanke" - Radioupdate Klaus Høyer (f. 1972), MA, cand.scient.anth., ph.d. og professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Leder af et forskningsprojekt om brugen af sundhedsdata finansieret af Det Europæiske Forskningsråd og modtager af EliteForsk-prisen 2017 for sine analyser af sociale og etiske aspekter af ny teknologi i sundhedsvæsenet.

”Denne bog er Informations hyldest til det suveræne Sverige. Det er en fejring af det radikale politiske eksperiment, som er det moderne Sverige. For nogle er Sverige et alarmerende rædselsscenario, for andre er det et humanistisk ideal. Sverige er under alle omstændigheder en stat, som valgte sin egen vej i verden, og som har skabt sin egen civilisation.” Fra Rune Lykkebergs indledningBogen indeholder 30 portrætter af de svenskere, som Information mener er de mest interessante, inspirerende og væsentlige. Bidragsydere: Niels Chr. Alstrup, Kristen Bjørnkjær, Anne Middelboe Christensen, Ralf Christensen, Otto Lerche Kristiansen, Peter Laugesen, Rune Lykkeberg, Valdemar Lønsted, Georg Metz, Christian Monggaard, Anita Brask Rasmussen, David Rehling, Erik Skyum, Anna von Sperling, Rasmus Bo Sørensen og Katrine Hornstrup Yde.30 suveræne svenskere er tredje bog i Informations serie af introduktioner til kulturhistorier fra andre lande. Tidligere er Russerne – 37 introduktioner til russisk kulturhistorie og Deutschstunde – 34 introduktioner til tysk kulturhistorie udkommet i serien.

I 2011 skrev Ove K. Pedersen Konkurrencestaten, hvori han beskrev, hvordan betingelserne for velfærden har forandret sig. Fra at løfte arbejderklassens levestandard skal velfærdsstaten nu i højere grad optimere alle borgere, så Danmark kan begå sig i den internationale konkurrence. Siden er konkurrencestaten blevet samlebetegnelse for nedskæringer, effektiviseringer og stressede borgere som fodsoldater i vækstens tjeneste, mens Ove K. Pedersens bog er blevet heftigt diskuteret.Nu svarer Ove K. Pedersen igen. I Reaktionens tid – konkurrencestaten mellem reform og reaktion forklarer han, hvorfor konkurrencestaten er en videreudvikling af og ikke en modsætning til velfærdsstaten. Han redegør både for konkurrencestatens opståen og for den værdi- og idékrise, som den har ført med sig. Løser vi ikke den krise, kan vi tabe trygheden og velstanden på gulvet, siger han. Ove K. Pedersen (f. 1948) er uddannet i statskundskab, professor emeritus i komparativ politisk økonomi og har publiceret en lang række bøger på dansk og engelsk, bl.a. den indflydelsesrige Konkurrencestaten (2011) og Markedsstaten (2014), men også The National Origins of Policy Ideas (2014), ligesom han er bidragsyder til Konkurrencestaten og dens kritikere (2017).

Depression er den mest udbredte psykiske lidelse på verdensplan. I En fremtid uden fremtid argumenterer Mikkel Krause Frantzen for, at man kan kende et samfund på dets sygdomme, og viser, hvordan depressionen peger på en række kriser i tiden: gældskrise, det konkurrencestyrede arbejdsmarked, krav om individuel lykke og selvoptimering. Med konstateringen af, at den psykiske lidelse ikke er den enkeltes problem, men vores fælles problem, udfolder Frantzen en kulturkritisk samtidsdiagnose og inddrager en række bøger, film og kunstværker som alternativ forestillingshorisont. Mikkel Krause Frantzen (f.1983) Ph.d. i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, boganmelder på Dagbladet Politiken og ansat som postdoc ved Aalborg Universitet. Han har tidligere udgivet Lars Skinnebach – en monografi (Arena, 2013). Anmeldelser ”Relevant og stimulerende læsning for enhver, der er interesseret i sit samfund” – Weekendavisen "Mikkel Frantzens analyse af depressionen i bogen ’En fremtid uden fremtid’ er en af de mest vellykkede, vi har set. " – Information "Glimrende… Bogen bør læses af alle ansatte i psykiatrien i Danmark og være pensum for uddannelsen af alle psykiatere og psykologer, der fortsat hårdnakket tror på, at depression skyldes kemiske ubalancer i hjernen." ♥♥♥♥ – Politiken

NY OPDATERET UDGAVEOtte skelsættende begivenheder har bragt populismen i centrum. Brexit, valget af Donald Trump som USA’s præsident, valg i Tyskland, Østrig, Tjekkiet, og Italien, hvor populisterne vandt frem – og i Holland og Frankrig, hvor de ikke fik den fremgang man havde forventet, og som mange havde frygtet. Men hvad er det, populisterne vil? Og hvorfor dukker populismen op nu og med så megen slagkraft i det liberale demokratis kerneområde i Europa og USA? Det er de spørgsmål Mogens Herman Hansen analyserer og besvarer i denne bog. Mogens Herman Hansen (f. 1940) er lektor emeritus (KU) og en af verdens førende kendere af oldgræsk historie og samfundsforhold. Hans bog om Athens demokrati er udgivet på dansk, engelsk, tysk, fransk, italiensk, polsk og kinesisk. Han har holdt gæsteforelæsninger ved bl.a. Oxford, Cambridge, Harvard, Princeton, Stanford, Yale og Sorbonne. De seneste år har han også markeret sig med en række dansksprogede bøger om politisk filosofi og demokratiets historie og idé – bl.a. Demokrati som styreform og som ideologi (2010), Demokratiets historie fra oldtid til nutid (2012) og En gentænkning af demokratiet (2017).

Rusland er meget mere end Putin, oligarker og Gazprom. Russerne er Informations kanon over Ruslands storslåede kulturhistorie med portrætter af avantgardens afgørende billedkunstnere, Sovjettidens suveræne skakspillere, de udødelige klassiske komponister, videnskabsfolkenes største åbenbaringer, litteraturens helt store kanoner og af de vilde filmrussere.Russerne – 37 introduktioner til russisk kulturhistorie er den anden bog i Informations serie af introduktioner til kulturhistorier fra andre lande. Den første bog Deutschstunde – 34 introduktioner til tysk kulturhistorie udkom i 2017.

I Danmark ved vi mindre og mindre om vores største nabo. Tysk er ikke længere et obligatorisk fag i folkeskolen, og for mange danskere er tysk ikke længere det oplagte andetsprog.Vi har tilsyneladende bevæget os længere og længere kulturelt væk fra vores nærmeste stormagt, som er blevet mere og mere politisk og kulturelt relevant. Mange vigtige komponister, tænkere, kunstnere, prosaforfattere, lyrikere og filmskabere er tyskere. Det er en kolossal kultur, som har formet vores måde at se, lytte, tænke og fortælle verden på. På Information er vi blevet enige om at genintroducere den tyske kulturhistorie i Danmark.Vi giver jer Tyskland tilbage!

Som samfund abonnerer vi på en grundlæggende ambition om social mobilitet – alle skal kunne blive lige, hvad de magter og agter. Vi har investeret betragteligt i vores skolesystem, vi har lige adgang til videregående uddannelser, og vi betaler endog vores unge for at tage en uddannelse. Alligevel er der fortsat en forbløffende stabil sammenhæng mellem social baggrund og hvor man ender i livet. Hvis vi vil sikre, at alle børn får lige muligheder for at lære og udvikle sig, skal vi se nærmere på ulighedens kulturelle udtryk. Vi skal forstå, at den sociale ulighed handler om andet og mere end adgang til smartphones og mærkevaretøj. Og vi skal håndtere uligheden allerede i dagtilbud og skole. I ”Hvordan får vi mere lighed i uddannelse?” fletter SFIs administrerende direktør Agi Csonka ulighedsforskningen sammen med sine egne både morsomme og gribende personlige erfaringer som flygtningebarn og ”social opkomling” i Velfærdsdanmark. Og hun ender op med en række konkrete tiltag, som pædagoger og lærere kan gøre brug af allerede i morgen. ANMELDELSER: "Bogen er velskrevet og fortjener mange læsere blandt, ledere og politikere i uddannelsessektoren." ★★★★★ - Danske Kommuner "Det kan være særdeles berigende at få sat nyt lys på ens vante tanker. Det er, hvad der er tilfældet i denne lille bog om mere lighed i uddannelse. Bogen er hurtigt læst; de tanker, den sætter gang i, er ikke sådan lige at slippe af med igen." - Folkeskolen Om forfatteren: Agi Csonka (f. 1960) er adm. direktør for SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hun er uddannet cand.phil. og har en ph.d. i ledelse og organisation fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Derudover har Agi Csonka været leder i flere store virksomheder som TDC og Rambøll og har siden 2014 været formand for Rådet for Børns Læring.

De faste ansættelser bliver færre, de løst ansatte bliver flere og usikkerheden tager til. En voksende gruppe mennesker arbejder og lever under usikre vilkår – med skiftende korte ansættelser, som hverken fører til fastansættelser, stabil indkomst eller social beskyttelse. Guy Standing har givet dem et navn: prekariatet. Prekariatet er den første autoritative fremstilling af en ny klasse af mennesker med skiftende løsansættelser, hvis liv i periferien af arbejdsmarkedet først og fremmest er usikkert og udsat.Det store spørgsmål er, om det voksende prekariat er fanget i ubønhørlig indbyrdes konkurrence om arbejdet, eller om de fælles klassevilkår kan føre til en kollektiv politisk ånd og handlekraft. OM FORFATTEREN Guy Standing er britisk professor i udviklingsstudier ved School of Oriental and African Studies, University of London og en internationalt indflydelsesrig samfundsanalytiker og -debattør.

Hannah Arendt vidste, hvad det vil sige at flygte. I 1933 tog hun, som mange andre tyske jøder, flugten fra det nazistiske Tyskland gennem Europa og til New York. Her brugte hun resten af sit liv på at tænke og skrive – ikke mindst om flygtninge, statsløshed og rettigheder. I denne bog samles tre af Arendts vigtigste flygtningetekster. Hannah Arendts personlige fortælling om at være flygtning er så stærk, at den bliver tidsløs. Og hendes intellektuelle refleksioner over de statsløses udsathed i en verden, hvor retten til at have rettigheder ikke er knyttet til at være menneske, men til at være borger i en stat, er kun blevet mere relevante med vor tids flygtningekrise. Forord af Thomas Gammeltoft-Hansen, research director på the Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law. Anmeldelser "I tre fantastiske tekster om flygtninge viser den tyskamerikanske filosof elementer af tankeverdenen i al dens operative kraft og bitterhed." ♥♥♥♥♥♥ – Politiken ★★★★★ – Kristeligt Dagblad "Tankevækker. Hannah Arendts essays fra 1940'erne om flygtningeidentitet sætter nutiden i historisk perspektiv." – Weekendavisen "Den essaysamling, som Informations forlag har udgivet om det at være flygtning bør stå - og læses - på enhver samfundsfagslærers hylde" - Samfundsfagsnyt Hannah Arendt (1906-1975) var politisk tænker. Hun blev født i Tyskland, døde i USA og skrev i mellemtiden bl.a. bøgerne Menneskets vilkår, Eichmann i Jerusalem og Om revolution.

Bekæmpelse af social ulighed og utryghed var en central begrundelse for opbygningen af den danske velfærdsstat. Alligevel er det endt med stigende ulighed. Og alt imens har vi mistet evnen og begreberne til at sætte social ulighed i centrum for vores politik. Det går ikke bare ud over samfundets svageste. Det truer sammenhængskraften i Danmark. Sådan lyder diagnosen fra Erik Jørgen Hansen. Han påviser, at Danmark stadig er et klassesamfund, tager et opgør med troen på social mobilitet og stiller en række kontroversielle forslag til bekæmpelse af social ulighed. Erik Jørgen Hansen (f. 1935) er cand.polit. og tidligere forskningsleder i SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd samt forskningsprofessor ved DPU. Han er forfatter til bl.a. Den maskerede klassekamp (1990) og Konflikter og uligheder i det moderne samfund (2002) samt erindringsbogen Mit 1900-tal (2006).

Thomas Paines todelte essay MENNESKETS RETTIGHEDER fra 1791-92 var et af de mest indflydelsesrige skrifter i sin samtid. I dag er det et klassisk forsvar for demokrati og lighed. MENNESKETS RETTIGHEDER var i udgangspunktet et forsvar for den franske revolution, men udviklede sig til en mere generelt fortale for demokrati og lighed via en analyse af de fundamentale årsager til utilfredshed i de europæiske samfund og en kur mod onderne forårsaget af vilkårligt styre, fattigdom, analfabetisme, arbejdsløshed og krig. Paine argumenterede for en republikansk styreform frem for monarki og fremlagde en plan for almen uddannelse, fattighjælp, pension til de gamle og beskæftigelsesarbejde til de arbejdsløse. Planen, foreslog han, skulle finansieres af en progressiv indkomstskat. Den herskende klasse i England opfattede Paines forslag som en opfordring til revolution, og styret forbød hans bog og fængslede hans forlægger. Paine selv blev tiltalt for landsforræderi og en arrestordre blev udsendt, men Paine var på dette tidspunkt på vej til Frankrig og slap dermed for tugthuset. ♥♥♥♥♥♥ - Politiken Om forfatteren Thomas Paine, 1737-1809, britisk filosof og amerikansk revolutionær. Thomas Paine udgav i 1776 Common Sense, det første skrift, der argumenterede for amerikansk løsrivelse fra Storbritannien. Efter Amerikas uafhængighed bosatte Paine sig skiftevis i Paris og England, hvor han skrev sit vigtigste værk, MENNESKETS RETTIGHEDER.

Den idéhistoriske klassiker Parlamentarismens krise er en kras kritik af det repræsentative demokrati og en skarp analyse af de på Carl Schmitts tid aktuelle alternativer til parlamentarismen – nemlig kommunisme og fascisme. Parlamentarismens krise, der udkom første gang i 1923 og anses for at være en klassiker inden for det 20. århundredes tænkning, er en kraftfuld og tankevækkende kritik af det, som Schmitt mener, er det repræsentative demokratis indre inkonsistens, og værket er derfor ofte blevet læst som et forsøg fra Carl Schmitts side på at ødelægge parlamentarismen. Men faktisk er teksten, som oversætter Lars Christiansen er inde på i sin introduktion til bogen, Schmitts forsøg på at forsvare Weimar-republikken og i det lys, er bogen også et historisk indblik ind i Weimar-Tysklands politiske kultur. ANMELDELSER"Hvorfor dog udgive og læse den ærkereaktionære Carl Schmitt i dag? Det er der rigtig gode grunde til... Carl Schmitt præsenterer i Parlamentarismens krise et livskrafigt stykke modoplysning, og hans antiuniversalisme har vel næppe haft større opbakning siden Anden Verdenskrig." - Weekendavisen ♥♥♥♥♥ - Politiken ★★★★★ "Den snart 100 år gamle bog er både original og foruroligende i al sin dramatiske korthed." - Jyllands-Posten (5 stjerner) OM FORFATTEREN Carl Schmitt (1888-1985) var en kontroversiel og genial tænker, der er blevet beskrevet både som ’vor tids Hobbes’ og som ’nazismens filosofiske godfather’, hvis skarpsindige kritik af liberal-demokratiske idealer har gjort ham til en af de mest originale intellektuelle bidragsydere til moderne politiske tænkning.

Vi kalder i flæng folk fra højre og venstre for populister – Brexitfortalere, flygtningekritiske politikere, der kræver lukkede grænser, alle dem, der hævder at tale folkets sag. Men hvad er populisme? Jan-Werner Müller leverer med sin lille, skarpe bog den bedste forklaring på populismens fremgang – fra Trump i USA over Marie le Pen i Frankrig til Viktor Orban i Ungarn. Populisme kan nemlig ikke bare bort- forklares som tabernes protest, demagogers spil på befolkningens fremtidsangst eller vælgernes idioti. Populisme, argumenterer Müller, er først og fremmest kendetegnet ved forestillingen om folket som en entydig moralsk størrelse. Dernæst ved at alle andres holdninger afvises som ufolkelige. Det er det sidste, der gør populismen anti-demokratisk. “Populisme er ikke bare anti-liberalt, det er anti-demokratisk – det er den permanente skygge som hviler over repræsentativ politik. Det er Jan-Werner Müllers argument i denne strålende bog. Der findes ingen bedre guide til vor tids lidenskabelige populisme.” - INTERNATIONAL NEW YORK TIMES

Uddannelsesverdenen er en slagmark. Der udspiller sig en kamp om dannelsen, om formningen af fremtidens borger og de fællesskaber, de skal indgå i. På den ene side findes en position med politisk-administrative fremtidsteknikere. På den anden side en pædagogisk-konservativ længsel efter en tid, der aldrig har været. Kampen er intens, men parternes strid fordummer os frem for at gøre os klogere. Imens forpasser vi, argumenterer Stefan Hermann, muligheden for at diskutere, hvad der ville være bedst for vores uddannelsessystem og for de kommende generationer, der skal dannes i det. OM FORFATTEREN Stefan Hermann er rektor for Professionshøjskolen Metropol. Han har tidligere bl.a. været vicedirektør på kunstmuseet ARKEN og chefkonsulent i Undervisningsministeriet. Han er forfatter til flere bøger bl.a.: Magt & oplysning. Folkeskolen 1950-2006 (2007); Et diagnostisk landkort over kompetenceudvikling og læring (2002); Fodbold set fra månen (red. sm.m. Morten Albæk, 2002); Godnathistorier: Syv originale godnathistorier til det 20. århundrede (red., 1999).

Den 25. december 2016 er det 25 år siden, at Mikhail Gorbatjov i en tv-transmitteret tale opløste Sovjetunionen. I SOVJETUNIONENS FALD fortæller Michael Dobbs hele historien om den kolde krigs endelige ophør. Som korrespondent for Washington Post i Moskva, Warszawa, og Jugoslavien i det sidste årti af det sovjetiske imperium, havde Michael Dobbs plads på første række, da de ekstraordinære begivenheder, der førte til kommunismens endelige sammenbrud, udspillede sig. Fra Titos begravelse til fødslen af ​​Solidaritet i Gdansk skibsværft, fra tragedien i Himmelske Freds Plads til Boris Jeltsin stående på en tank i centrum af Moskva, Dobbs så det hele og mødte næsten alle de vigtigste aktører, herunder Mikhail Gorbatjov, Lech Walesa, Vaclav Havel og Andrej Sakharov. På sin vagt oplevede han dramatikere og elektrikere blive til præsidenter, dissidenter til statsministre, gamle marxister til nationalister og spioner til stenrige internationale erhvervsfolk. Dobbs bog er baseret på hans egen oplevelse af de skelsættende begivenheder, men også på tidligere hemmeligholdte dokumenter og hundredvis af interviews. Han viser bl.a., hvordan Gorbatjov i unionens sidste dage forsøgte at puste nyt liv i det kommunistiske system, men endte med udløse dens sammenbrud.

Amerikansk kultur og politik fylder meget i vores bevidsthed og i det danske mediebillede. Vi ved meget om det (populær)kulturelle Amerika, men det er de færreste af os, der ved særligt meget om de tænkere og tanker, der har formet den stormagt, der har så stor indflydelse på vores liv. Amerikanske tænkere er en velformidlet introduktion til de tænkere og bevægelser, der har haft størst indflydelse på det amerikanske samfund og den konkrete politiske udvikling i landet de seneste 150 år. Nogle som f.eks. Martin Luther King, Richard Rorty og Ayn Rand er mere kendte i Danmark end andre, som f.eks. teologen Reinhold Niebuhr eller den afroamerikanske borgerrettighedsaktivist W.E.B. Du Bois, men tilsammen giver udvalget et unikt indblik i USA’s idémæssige traditioner, historie og kultur. Den vil give danskerne en langt mere dybdegående introduktion til og forståelse for f.eks. USA’s udenrigspolitik, for race- og slavespørgsmålet, for USA’s særlige ideologiske historie, hvor ’liberalisme’ og ’socialisme’ f.eks. betyder noget ganske andet end herhjemme og for den store betydning, som religion – ikke mindst kristendom – har i USA. Udvalget af de 14 amerikanske tænkere (samt tea party- og occupy wallstreet-bevægelserne) er foretaget i kyndigt samråd med amerikanske idehistorikere og er skrevet af de absolut førende danske USA-eksperter som f.eks. Niels Bjerre-Poulsen, Carl Pedersen, Vibeke Schou-Tjalve og Casper Sylvest. Redaktørerne Astrid Nonbo Andersen og Christian O. Christiansen, der begge er idéhistorikere, har forsynet bogen med en fyldig indledning, der introducerer til værket og centrale begreber som liberalisme, socialisme, republikanisme og andre væsentlige politiske tankestrømme i USA. ANMELDELSER"En oplysende idehistorisk antologi leverer solide introduktioner til tænkere, der har præget det moderne USA. Læsere, der er nysgerrige efter de store linjer og historiske debatter, der gemmer sig bag samtidens stridigheder i et polariseret USA, kan med fordel indlede den intellektuelle opdagelsesrejse her." Niklas Hessel, Weekendavisen "Det første værk på dansk om amerikanske offentlige intellektuelle er både inspirerende og en trist påmindelse om den aktuelle krise i USA's politiske og akademiske liv." ★★★★ Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad “Udgivelsen her giver et perspektiv på amerikansk politik, som er helt nødvendigt, hvis man skal et spadestik dybere end den aktuelle politiske situation.” Mogens Hansen, Samfundsfagsnyt

Mere end 53.000 kilometer alene på motorcykel lærte hende at acceptere sig selv og se det ukendte som uanede muligheder og ikke som fare. Hun havde levet sit liv på autopilot. Hun havde gjort alt det, som hun troede ville gøre hende lykkelig. Hun levede for at nå det næste mål og troede, at når først målene var nået, ville livet blive godt. Og målene, dem nåede hun. Hun fik en god udannelse og et godt job på et advokatkontor med høj løn og mange muligheder. Hun blev godt gift og fik hus i Hellerup. Alt så ud til at køre for hende. Men hun havde ikke sig selv med, og uanset hvad hun opnåede, gjorde det hende aldrig helt tilfreds. Som 31-årig tager Annette Birkmann en stor beslutning. Halvandet år efter at hendes ægteskab er gået i stykker, dropper hun sin karriere som advokat for at udleve sin gamle barnedrøm om at køre på motorcykel. Hun rejser til Buenos Aires og får arbejde på et motorcykelværksted og derpå følger en rejse på 53.000 kilometer ene kvinde på motorcykel til Ildlandet i Argentina og videre til Mexico City. Hendes mål er at finde sig selv, at lære at leve i overensstemmelse med sig selv. Det bliver til en både indre og ydre rejse igennem nogle af de smukkeste egne i verden fyldt med glæde, ensomhed og store tanker.

Samtidskunsten udfordrer og provokerer, men den vækker også til eftertanke, starter diskussioner, fremkalder bevægelse, skaber forandring. KØNNET I KROPPEN I KUNSTEN undersøger, hvordan samtidskunsten mobiliserer kunstnersubjektet på nye måder, hvordan kunstnere bruger sig selv, deres krop og figur, deres køn og seksualitet, til at skabe værker, der slører grænserne mellem biografi og værk, mellem hverdagskultur og kunst. I monografisk anlagte kapitler om fire markante kunstnere på den internationale kunstscene – danske Peter Land (f. 1966), engelske Tracey Emin (f. 1963), østrigske Elke Krystufek (f. 1970) og jugoslavisk-fødte Tanja Ostojic (f. 1972) – giver bogen grundige indføringer i forskellige former for selvfremstillinger. Den strategiske anvendelse af identitet, køn og seksualitet i kritiske og interventionsprægede værkformer hos de fire kunstnere bliver sat til diskussion, og deres arbejders historiske rødder i bl.a. 1960ernes og 1970ernes feministiske kunst, som både videreføres og fornyes, bliver analyseret i en række rigt udfoldede værkanalyser, der demonstrerer kompleksiteten i kunstnernes brug af selvfremstillinger. Rune Gade er mag.art. & ph.d. i kunsthistorie og lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Rigt illustreret i farve og s/h.

Den baskiske terrororganisation, ETA, har i de sidste tre årtier dræbt og såret tusinder af mennesker og truet endnu flere på livet. Selv om Spanien siden 1978 har haft en demokratisk forfatning, udrenser ETA bevidst modstandere af en selvstændig baskisk stat. ETA’s terrorisme er anderledes end de store ‘spektakulære’ masseattentater mod vestlige, symbolske lokaliteter, som bl.a. al-Qaeda står bag. ETA’s terrorisme er snigende, allestedsnærværende og satser på at maksimere en permanent trussel mod centrale samfundsgrupper og udvalgte personer og deres familier. Baskiske nationalister og separatister har søgt at drage nytte af terroren og den voksende frygt i befolkningen. Det er en ideologisk krig, der føres dybt ind i hverdagen og helt ned i sproget. Der er skabt en undtagelsestilstand i Baskerlandet, der truer demokratiet og den frihed, som ellers tages for givet i resten af Europa. I HADETS HAVE er en personlig beskrivelse af den baskiske terrorismes ofre, af hadet og af de historiske myter, der driver nogle unge baskere til at dræbe og hylde ETA. Bogen er blevet til på baggrund af reportage-rejser i Baskerlandet og er bygget op i kapitler, der hver behandler terrorens og fundamentalismens indflydelse på skolesystemet, medierne og retssystemet m.v. krydret med udtalelser fra involverede parter i konflikten. Bogen rummer forklarende ordliste og litteraturliste.

Økonomi. Et emne der er omgærdet af stor ærefrygt. For stor ærefrygt. For selvom økonomerne er blevet vor kriseramte tids orakler, er økonomisk tænkning for alle. Økonomi er ikke bare tal og tabeller, vismænd og matematiske algoritmer. Det er levet liv. Det er praksisser og forestillinger og kultur. Det er gode idéer – og det er dårlige idéer. Økonomi trænger sig konstant på i vores hverdag. Hvad har værdi og under hvilke omstændigheder? Hvorfor giver vi rask væk et halvt hundrede kroner for en café latte fra Starbucks, men irriteres over at give meget mere end 25 kroner for et pund frikadellefars? Pengene og livet er en samling sjove, kloge og oplysende fortællinger om pengenes idé- og kulturhistorie gennem fire århundreder, der sætter spot på de myter, der omgiver vores økonomiske liv. Bogen giver med sine mange både historiske og højaktuelle fortællinger – med titler som ’Kartoflens politiske økonomi’, ’Goldman Sachs er Gud’ og ’Steen Bocians krystalkugle’ – intellektuel ammunition til den, der gerne vil udfordre tidens økonomiske ”sandheder”.

Ud fra modsigelsessystemet udvikles en tese om, at de endegyldige sandheder udgør et sammenhængende system. Forfatteren gør op med relativisme og historicisme og forsøger at hæve sig til et absolut grundlag.

Kometen følger Barack Obamas fascinerende præsidentvalgkampagne i 2007-08 – et af de mest fascinerende og uforudsigelige i flere generationer. Ingen amerikansk politiker eller valgekspert forudså ved valgkampens start, at Barack Obama – det eneste sorte medlem af USAs Senat – ville besejre favoritten, senator Hillary Clinton. Han repræsenterer fremtiden, mens hun repræsenterer fortiden, siges det. Barack Obama har brugt sin erfaring som social aktivist til at skabe en ny type præsidentkampagne med brug af særlige strategier og redskaber: organisering af voluntører, massiv brug af internet-sites og fundraising. Obama er både intellektuel og populist, både seriøs og superstjerne – hvilket gør ham til et usædvanligt politisk fænomen i amerikansk politik. I kraft af sin etniske baggrund og livserfaring kan Obama bygge bro mellem økonomiske, sociale og racemæssige befolkningsgrupper og herved skabe de store kompromisløsninger og skelsættende ændringer, som USA har så stærkt behov for. Martin Burcharth har fulgt Obamas valgkampagne og primærvalgene i landet på nært hold og interviewet amerikanske valgstrateger, kampagnemedarbejdere, kolleger og venner af Barack Obama. Med KOMETEN tegner han et øjebliksbillede af USA og forsøger at give en forklaring på Obamas enorme tiltrækningskraft, og hvorfor Obamas idé på en gang både er genial og naiv. Udkom 10. oktober 2008