Books published by Informations Forlag

Klokken 11.52 den 11. september 1973 brager to britiske Hawker Hunter- jagerfly i lav højde over præsidentpaladset i Santiago og lader de første af i alt atten bomber falde. Indenfor i paladset La Moneda ligger Chiles demokratisk valgte, socialistiske præsident Salvador Allende blandt glasskår og murbrokker og skyder ud gennem vinduerne med en maskinpistol, han har fået af Fidel Castro. I nederlagets stund vender han løbet mod sig selv og gør en ende på tre års kamp for et socialistisk Chile. Allendes tidligere hærchef, general Augusto Pinochet, har væltet ham og skal de følgende sytten år lede det brutale militærdiktatur, der chokerer verden og for altid forandrer Chile. Kuppet i Chile fortæller hele historien om Allendes chilenske eksperiment, om USAs forsøg på at vælte ham, om Pinochets voldelige magtovertagelse, om den efterfølgende økonomiske chokkur og de politiske forfølgelser og menneskerettighedskrænkelser. Men også om tiden efter diktaturets fald, om den vanskelige forsoningsproces og om arrestationen af Pinochet i 1998. Det er også fortællingen om de ideologiske diskussioner, som kuppet satte i gang på den danske venstrefløj, som så drømmen om en fredelig, demokratisk overgang til socialisme styrte i grus. Kuppet i 1973 gjorde Chile til en folkesag i Danmark, og det blev startskuddet til et omfattende solidaritetsarbejde, der indebar hjælp til chilenske flygtninge, støtteaktioner, indsamlinger og boykot af Irma-vin fra Chile.

Ejvind Larsen er sit eget enestående stykke danmarkshistorie og det tætteste, man efter Børge Outze kommer på Dagbladet Informations ånd. Siden 1955 har han fyldt avisens spalter med sit engagement i verdens for tiden vigtigste anliggender.I tre essays leverer kendere hver deres historiske fortælling om en af de debatter, jubilaren i særlig grad har fulgt og præget. Striden om folkehøjskolens fornyelse. Den politiske kamp mod lønmodtagermentaliteten. Og opgøret med den blinde økonomiske vækst og naturødelæggelsen. Hvert essay ledsages af nogle af Ejvind Larsens bedste artikler om emnet.Information udgiver dette fest- og kampskrift for dels at hylde sit publicistiske unikum, dels at leve op til Larsens og avisens fælles ambition: at insistere på en inspireret og informeret samtale om vor fælles fortid, nutid og fremtid.Bogens tre essays er skrevet af professor Ove Korsgaard, fhv. departementschef Jørgen Rosted og journalist Jørgen Steen Nielsen – dens forord af Informations chefredaktør, Christian Jensen.

Den store biografi om journalisten og grundlæggeren af Dagbladet Information. Børge Outze (1912-80) er en legende i dansk presse, en fremragende skribent og nyskabende bladmand, der satte nye standarder for dansk journalistik i det 20. århundrede. Hans historie handler om at ville det svære og nå det umulige. I skolen drømte han kun om at skrive. Som ung reporter fik han skriveforbud, og under krigen skabte han det illegale nyhedsbrev Information, der gjorde ham til en eftersøgt modstandsmand. Han slap kun ud af nazistisk fangenskab ved at lade sig hyre som spion i en mageløst dristig manøvre. Livet igennem måtte Børge Outze træffe valg, der gik på tværs af hans forhåbninger, og dog blev han en af de fremmeste i kampen for Danmarks frihed og det levende ord. Hans liv og værk er uden sidestykke i Danmarks historie. I denne biografi afdækker forfatterne Ole Lange og Alex Frank Larsen hele historien om Børge Outze og går bag om myter, begivenheder og hemmeligheder i hans dramatiske og eventyrlige liv som reporter, redaktør og revser.

Bandekriminalitet, fundamentalisme, tørklæder, ghettoer. Det er det billede, der tegnes af indvandringen i medierne. Men der findes også en anden virkelighed: En virkelighed hvor integrationen i Danmark har været og er en megasucces! Hans Lassen har været på virksomhedsbesøg i større og mindre virksomheder, i apoteker, bagerforretninger og børnehaver, for at undersøge den hverdag, der sjældent finder vej til avisernes forsider. Hans undersøgelser giver et overraskende billede: Mens de danske politikere i årevis har drøftet problemer med integrationen, lever den i bedste velgående i det danske samfund. Virkeligheden er en anden end det billede politikerne og medierne tegner. Vi står med en megasucces i hænderne! Men også en hjemløs succes, som ingen rigtig vil kendes ved. Denne bog fortæller succeshistorien. Det er social mønsterbrydning i særklasse. Det er Danmarkshistorie, når den er bedst! Hans Lassen er virksomheds- og integrationskonsulent og har siden 1997 haft sit eget konsulentfirma, Sisyfos(www.sisyfos.org). Han er foredragsholder og samfundsdebattør og udgav i 2000 bogen Samvittighed på dagsordenen.

Heavy Metal – 40 år med hård rock er det første danske værk om heavy metals musik- og kulturhistorie. Bogen binder dansk og international metalhistorie sammen og skildrer heavy metals udvikling fra udskældt fænomen i sen-60'erne og start-70'erne frem til i dag, hvor heavy metal er en populær, omfangsrig og global størrelse, der forener generationer, nationer og folkeslag. Heavy Metal – 40 år med hård rock fortæller historien om genre-grundlæggerne Black Sabbath og Led Zeppelin, 70'er pionerer som Judas Priest, AC/DC og Motörhead og definerende 80'er bands som Iron Maiden, Metallica og Guns N' Roses og videre til de mange metalliske subgenrer som thrash, death- og black metal, rap- og nu metal, glam og grunge. Bogen fortæller også historien om den danske metalscenes udøvere og ildsjæle som blandt andre Lars Ulrich, Brats/Mercyful Fate, King Diamond, Mike Tramp, Pretty Maids, D-A-D, Artillery, Invocator/Jacob Hansen og Michael Poulsen i Danmarks aktuelt største rocknavn, Volbeat. Heavy Metal – 40 år med hård rock tager os tilbage til de første "øvere" med Black Sabbath i Birmingham, Led Zeppelins debutshows i Danmark, de første koncerter med Mercyful Fate og Artillery i Taastrup, Metallicas premierebesøg i København, på Japanturné med Pretty Maids og til Michael Poulsens tidligste dage som metalfan og -musiker i Ringsted og København. Bogen er baseret på en lang række specifikke interviews og forfatterens fyldige interviewarkiv med kunstnere som AC/DC, Ozzy og Metallica og mange, mange flere. Desuden er den rigt illustreret med ca. 300 fotos (inkl. 16 siders farveindlæg) fra fortrinsvis to af landets bedste metalfotografer, John Mortensson og Jacob Dinesen.

I anledning af 100-året for kvinders stemmeret udgiver vi historien om Marie Christensen og de københavnske tjenestepiger – en fortælling om stemmeret, faglig kamp og ligestilling. I 1899 stiftede Marie Christensen Københavns Tjeneste­ pigeforening, fordi hun ønskede at samle og styrke de mange kvinder, der som hun selv arbejdede som tjeneste­ piger fra morgen til aften stort set uden rettigheder. Foreningen blev som andre af tidens fagforeninger til i erkendelse af, at det var absolut nødvendigt for de lavest betalte arbejdere at stå sammen for at sikre sig et minimum af rettigheder i industrisamfundet. Tjenestepigernes basale ønsker lød på faste arbejds­ tider, betaling for overarbejde, fri hver anden søndag eftermiddag, eget værelse, ordentlig mad og højere løn. Med udgangspunkt i tjenestepigernes kamp for bedre vilkår, tegner Dorte Chakravarty et portræt af Køben­ havns arbejdende kvinder i slutningen af 1800­tallet, den gryende faglige kamp og ikke mindst kvindernes kamp for den grundlæggende ret i ethvert demokrati: stemmeretten. TJENESTEPIGERNE trækker linjer fra fortiden op til nu­ tiden og sætter fokus på barsel, ligestilling og uddan­ nelse og på vore dages tjenestepige – au pairen.

Navnet Neuengamme er ikke lige så kendt som navnene Auschwitz, Dachau, Buchenwald, Bergen-Belsen og Sachsenhausen, der alle er navne, der over hele verden fremkalder billeder af de rædsler, der blev kulminationen på det nazistiske terrorregime. Men for mange danskere vækker Neuengamme – navnet på en koncentrationslejr der lå cirka 30 kilometer sydøst for Hamborg – stadig uhyggelige minder. For det var her langt størstedelen af de 6000 danskere, der kom i koncentrationslejr, endte under besættelsen. For første gang på dansk gives der en samlet fremstilling af lejrens historie og de vilkår, som fangerne måtte gennemleve i dette nordtyske helvede. Forfatteren fortæller med udgangspunkt i både tyske og danske kilder indgående om dagliglivet i lejren med arbejde, sygdom, mishandling og henrettelser, men også om de forsøg på modstand og oprør, der var i løbet af lejrens levetid. NEUENGAMME – Koncentrationslejren 1938-45 skildrer lejren helt indtil den endelige evakuering af lejren ved krigens afslutning og det efterfølgende retsopgør.

Kajs GRØNLANDSKRØNIKE fortæller de sidste 65 års grønlandshistorie, fra koloni til Selvstyre, som den ser ud med grønlandske øjne. Kaj Kleist (f. 1943), hovedpersonen i denne bog, er født ind i den grønlandske elite og er med sin livslange placering i midten af grønlandsk politik – bl.a. som mangeårig øverste embedsmand i Grønlands Hjemmestyre – en unik nøgle til forståelsen af Grønlands politiske udvikling. Bogen giver et sjældent kig ind i maskinrummet i grønlandsk politik før og nu, hvor der kæmpes med druk og kammerateri, men først og fremmest kæmpes for et stærkt og økonomisk levedygtigt Grønland. En kamp, der rummer alle de udfordringer med sproglig og kulturel identitet og magtmisbrug, der kendetegner de fleste unge nationers vej mod selvstændighed Kajs GRØNLANDSKRØNIKE er ikke en traditionel erindringsbog, men en moderne historiebog skrevet til dem, der vil forstå Grønland i dag og i fremtiden. Susanne Christiansen (f. 1949) er uddannet historiker og journalist i DR siden 1995, hvor hun har beskæftiget sig indgående med Grønland – særligt i radioen. I 2005 modtog hun Folketingets Grønlandsstipendie. Kajs grønlandskrønike er hendes bogdebut.

Bogen beskriver for første gang historien om den danske nazistiske terrorgruppe Schiøler-gruppen, der fra slutningen af 1944 og frem til kapitulationen i maj 1945 arbejdede for den tyske besættelsesmagt og bistod det berygtede Hipokorps i den væbnede kamp mod modstandsbevægelsen. Hvad ansporede disse mænd til at gribe til våben mod landsmænd? Og hvorfor udviklede gruppen sig så radikalt, at den til slut benyttede sig af både likvideringer og tortur?Den helt centrale drivkraft bag Schiøler-gruppens mange likvideringer var hævnen. I takt med at kampen mod den nazistiske besættelsesmagt og dens danske håndlangere intensiveredes i den sidste del af besættelsen, begyndte modstandsbevægelsen i stigende grad at foretage de såkaldte stikkerlikvideringer. Denne udvikling berørte også Schiøler-gruppen personligt, da både venner og bekendte samt et enkelt medlem af gruppen blev dræbt af modstandsfolk. Schiøler-gruppen svarede igen, og en vendetta-lignende konflikt udspillede sig mellem terrorgrupperne og modstandsgrupperne.Schiøler-gruppen var i mindre grad, end man hidtil har antaget, en integreret del af det tyske terrorapparat. Gruppen havde i stedet sin helt egen agenda og gik endda ofte bag om ryggen på de tyske myndigheder. I stedet for at afspejle den nazistiske modterrors vilkårlighed var Schiøler-gruppen likvideringer i langt højere grad rettet snævert mod medlemmer af modstandsbevægelsen. Hermed adskilte Schiøler-gruppen sig markant fra dens mere kendte pendant, Peter-gruppen, der ofte begik drab på tilfældige og ganske uskyldige danskere.Derfor spørger forfatterne til slut, om det overhovedet er rimeligt at betegne Schiøler-gruppen som en "terrorgruppe". Aktionerne gik aldrig ud over sagesløse, hvilket ofte er en afgørende del af definitionen på "terror". Skulle man i stedet betegne Schiøler-gruppen som en selvtægtsgruppe? Og havde den således visse fællestræk med den hårde kerne i modstandsbevægelsen?Gennem et hidtil delvist ubenyttet kildemateriale fortæller forfatterne historien om Schiøler-gruppen. Efter kapitulationen blev gruppens medlemmer retsforfulgt og gruppens chef samt den næstkommanderende – Ib Gerner Ibsen og Helmut Mortensen – blev henrettet den 25. november 1949. Bogen indeholder personkarakteristikker og beskriver mange af de dramatiske aktioner, som Schiøler-gruppen stod bag.

Jeg Ville Først Finde Sandheden er en personlig og kunstnerisk portrætbog, der skildrer en filmkunstners liv og virke som en fornyer og omtænker af dokumentarfilmgenren. Om en enestående auteur — en samtalebog om film, kunst og liv.Landskaber er/registreringer/ afskrifter af/ indre tilstande, lyder et Peter Laugesen-digt. Det kunne nemt stå som et motto for filminstruktøren Jon Bang Carlsens filmarbejde, mener forfatteren Lars Movin, der i Jeg Ville Først Finde Sandheden tager ud på en rejse med filmkunstneren, der har lavet film i mere end 40 år og har lige så mange filmtitler bag sig. I en periode på fem år rejste Lars Movin rundt sammen med Jon Bang Carlsen og opsøgte de særlige steder og landskaber, som har givet betydning til store dele af hans filmiske produktion: det sydvestlige USA, Irland, Sydafrika og selvfølgelig Danmark.Kunstnerisk portræt af dansk films enegænger, Jon Bang Carlsen. En rigt illustreret samtalebog om filmkunsten og livet — for alle med interesse for film og den gode fortælling.

Moskvaguldet var i mange år et kontroversielt emne og en hemmelig viden. Med den kortvarrige åbning af de sovjetiske arkiver i 1990erne blev hemmeligheden delvist brudt. I 2010 og 2011 lod en række udtalelser fra den tidligere DKP-formand, Ole Sohn, ane, at der endnu er ubesvarede spørgsmål.Denne bog er skrevet af en gruppe nordiske forskere, som med baggrund i et stort kildemateriale har dannet sig et overblik over de sovjetiske og Østeuropæiske bidrag til finansieringen af kommunistpartierne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Bogen er et bidrag til kommunismens historie. Historien om pengene og kommunismen er væsentlig, da den påviser en del af den påvirkningsvirksomhed, som har foregået lige siden Den Russiske Revolutions dage.Bogen er redigeret af den anerkendte ekspert i dansk og international kommunisme, Morten Thing. I et nyt kapitel redegør Thing for den nyeste viden og den såkaldte Ole Sohn-sag.

I dæmoniseringen af sårbare mindretal støder ytringsfriheden på sin farligste grænse. Fra holocaust til Rwanda og Anders Behring Breivik viser historien, at etnisk udrensning, politiske mord, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab først bliver mulige gennem intensiv ’hatespeech’: Hadetale fører til hadesyn. En pen dyppet i had er forudsætningen for, at sværdet kan dræbe. Men hvordan forhindrer vi bedst, at umenneskelige holdninger bliver til umenneskelige handlinger? Kan vi regulere god og dårlig tale uden at kompromittere demokratiets vigtigste rettighed – retten til at ytre sig frit? Og hvordan trækker vi grænsen uden at udvikle en politisk korrekt krænkelseskultur, der lukker af for ’ubehagelige sandheder’? Det handler denne antologi, der har bidrag fra en række hjemlige debattører, om. En debatbog udgivet i samarbejde med Dansk PEN.

Normen har det med at gemme sig. Det, der er allermest udbredt, er også det, vi har sværest ved at få øje på og udpege. Netop sådan er det med den hvide, heteroseksuelle middelklassemand. Han er normen, og han er privilegeret, men hvem er han?Det her er ikke en bog, der handler om den maskuline forfaldshistorie – eller om den såkaldte "tabermand" – men nærmere et kærligt og kritisk blik på den minoritet, som den hvide, heteroseksuelle middelklassemand faktisk er i et globalt perspektiv. Som i Jonas Moodys portræt af en affolket islandsk landsby, hvor en gruppe aldrende fiskere kæmper med arbejdsløshed og identitetstab. Eller Andrew Boyds refleksioner over, hvordan mænd kan være anti-sexistiske og sexede på samme tid. Eller når Emma Lundqvist med udgangspunkt i sit forhold til sin egen far reflekterer over følelsen af at være lukket ude fra et mandligt fællesskab.MANDENS BYRDE ønsker på mange forskellige måder, med forskellige stemmer og fra forskellige perspektiver at undersøge, hvad det vil sige at være (hvid, heteroseksuel, middelklasse-) mand, når det handler om identitet, seksualitet, magt og kultur. Den gennemgående tanke er, at manderollen først virkelig skal hives frem, kigges på og granskes, før den eventuelt kan forandres.

Den Spanske Borgerkrig, der startede den 17. juli 1936 med et kup mod den siddende regering og sluttede i marts 1939 med sejr til den fascistiske leder General Franco er blevet opfattet som et forstadium til Anden Verdenskrig. Begge parter i krigen fik hjælp udefra. Franco fik hjælp fra Nazityskland og Mussolinis Italien, mens regeringen fik støtte fra frivillige verden over, der gik ind i Den Internationale Brigade for at bekæmpe fascismen. Mange danskere deltog i kampene mod Franco og en fjerdedel af de danske spaniensfrivillige, der for en stor del bestod af unge ufaglærte arbejdere og sømænd, omkom i krigen. Den Spanske Borgerkrig er traditionelt blevet betragtet i et meget idealistisk lys, men Torben Petersen gør i denne bog op med myterne og kaster et skarpt blik på begge fronter i krigen med fokus på de strategiske og militære detaljer fra slagmarken, de menneskelige dramaer og mange af de danskere, som deltog. En uomgængelig bog for alle historieelskere.

DEN LILLE MOZART er en guide til musikgeniet og komponisten Wolfgang Amadeus Mozart (1756-91). Bogen giver et kort og farverigt indblik i Mozarts liv og epoke samt en oversigt over og appetitvækker til de vigtigste værker, Mozart skabte inden for alle klassiske genrer. Nybegyndere kan starte her, men der er også godbidder at hente for Mozart-kendere.

Om politikeren Aksel Larsens kontroversielle politiske løbebane fra 1918-1972 med hovedvægten på tiden som formand for DKP og forholdet til Sovjetunionen og den internationale kommunisme indtil bruddet i 1958 og dannelsen af Socialistisk Folkeparti.

LETH OG KEDSOMHEDEN er en kort, elegant introduktion til Jørgen Leths forfatterskab – og den første populære fremstilling af et værk og en forfatter, der af mange mest er kendt som filmmager og som speaker af Tour de France. Hans seneste bog, Det uperfekte menneske, skabte med sine erotiske bekendelser furore og skandale.LETH OG KEDSOMHEDEN beskæftiger sig med en lidt mindre kendt side af den kendte og kontroversielle levemand og livskunstner - hans digterværk og forfatterskab. Bogen sporer de vigtigste temaer og grundtræk i forfatterskabet, herunder kedsomheden, som – overraskende nok – viser sig at være en inspirationskilde og selve det livgivende udgangspunkt for hans digte. Ved at belyse kedsomhedens positive egenskaber i Leths forfatterskab, formår bogen i sidste ende at give læseren et helt nyt billede både af Leth som digter og menneske – og af kedsomheden.Bogen består af tre dele. Første del giver læseren en indføring i Leths forfatterskab. Anden del består af en længere samtale mellem Jonathan Wichmann og Jørgen Leth, som både handler om kedsomhedens rolle og om andre, hidtil uberørte aspekter af Leths forfatterskab.Bogens tredje del fungerer som en art illustration eller teoretisk udgangspunkt for diskussionen af det overordnede tema, kedsomheden. Der er tale om en oversættelse af William Enderbys indtil nu ukendte, men stærkt underholdende Forelæsning om kedsomheden. Teksten er en afskrift af Enderbys afskedsforelæsning i 1959 på Malay College i Kuala Kangsar, Malaysia. Midt i disse eksotiske omgivelser beretter Enderby på fremragende vis om ikke kun kedsomhedens historie og begreb, men også om hvordan man kan udnytte denne sindstilstand til sit eget bedste. På den måde lægger Enderby grunden til en ny, positiv forståelse af kedsomheden – og for Jonathan Wichmanns behandling af Jørgen Leths forfatterskab.Enderbys forelæsning er som en bog i bogen. Af samme grund er den trykt hvidt på sort.

Sabotøren er min far, Børge Thing, og denne bog er historien om hans liv. Han voksede op i et indremissionsk hjem i Herning og blev udlært blikkenslager. På et højskoleophold i København møder den unge socialdemokrat den kommunistiske Dora, som siden blev min mor. Hun får ham overbevist om kommunismens sandhed. I 1942 går han ind i illegalt arbejde i det, som siden blev til BOPA. I 1943 måtte min mor og min søster flygte til Sverige, fordi min mor var jøde. I 1944 blev min far leder af BOPA i den periode, hvor gruppen lavede de store aktioner. Efter krigen blev han officer i hæren, men det var under den kolde krig, så det var et ret koldt job. Han døde 54 år gammel, fordi han som ung blev undersøgt med det radioaktive stof thorotrast.

Som de eneste danske journalister fulgte Louise Damløv og Cecilie Kallestrup fra DR Nyheder i foråret 2012 hele retssagen mod Nordens største massemorder, Anders Behring Breivik. I ti uger rapporterede de live på dr.dk fra deres plads i retssal 250 i Oslo Tingrett, hvor de på skift sad - kun tre meter fra Breivik.I TRE METER FRA BREIVIK skildrer de det dramatiske retsforløb og fortæller gennem øjenvidneberetninger fra retssalen historien om massakren på Utøya og bombeangrebet i Oslo. Bogen er også et personligt vidnesbyrd fra to unge journalister om, hvordan det er at skulle arbejde professionelt og samtidig undgå at blive overvældet af følelserne i mødet med bundløs sorg – ansigt til ansigt med manden, der er skyld i den.

Merete Engell har arbejdet som sygeplejerske for Læger uden Grænser under krigen i Afghanistan, i hungersnødsplagede Etiopien, med voldtagne kvinder og børnesoldater i Liberia og ledet nødhjælpsprojekter i Sudan, Congo og Niger. Hun er blevet kåret til Verdens Sejeste Dansker af P3's lyttere og har modtaget Florence Nightingale Medaljen, men ønsker ikke at skabe et rosenrødt Moder Theresa-billede af sig selv.SYGEPLEJERSKE I VERDENS BRÆNDPUNKTER er en fantastisk fortælling om en sygeplejerske og et menneske, en på én gang grusom og livsbekræftende beretning om, hvordan man må mærke efter i sig selv og lære, hvor ens egne grænser går, når man befinder sig et sted, hvor alle regler overtrædes, og al sund fornuft er tilsidesat. Om kærlighed og utopier, om virkelighed og kynisme. Om at kunne klare det hele og om at gå ned med flaget. Og om alt det, der gør, at det alligevel er det hele værd.

Forfatteren til Det filosofiske blik er tilbage med et nyt stort oversigtsværk. Denne gang drejer det sig om filosoffernes syn på staten op gennem tiderne. En bog for alle, der interesser sig for samfund og filosofi og alt derimellem.Statslegender er en bog om staten, som den er blevet set gennem filosoffernes øjne. Et værk der gennemgår, hvordan filosofferne gennem tiden har iagttaget, beskrevet og tænkt på staten – og ikke mindst hvad statens formål er. Bogen beskriver den rolle filosoffer har spillet i selve udformningen af stater, og hvordan statsformer er blevet tænkt frem, understøttet, hyldet eller kritiseret af filosofferne. Han beskriver blandt andet den filosofiske tænkning, der knytter sig til den græske bystat, Romerriget, den autoritære statsform og selvfølgelig demokratiet, Nationen og velfærdsstaten.

Ethvert forfatterskab skal læses på en ny måde, hvis det skal have noget at sige en ny tids læsere og bevare sin kanoniske status. Således også Villy Sørensens forfatterskab.Villy Sørensen og kulturkonservatismen er en ny aktualiserende læsning af Villy Sørensens forfatterskab. I bogen undersøger Kasper Støvring de kulturkonservative inspirationer i forfatterskabet og perspektiverer dem ved at se det i sammenhæng med den moderne tradition for konservativ kulturkritik. Ambitionen er at trække forfatterskabet ud af den kulturradikale sammenhæng og derved levere en ny, original vinkel på forfatterskabet, der kan samles i begrebet kulturkonservatisme. Hos Sørensen findes mange indsigter, der er relevante i dag. Sørensen kritiserer f.eks. de herskende ideologier, især socialismen og liberalismen og deres blinde tro på fremskridtet; her findes nødvendige bidrag til diskussionen om samfundets naturlige værdigrundlag, hvor miljøforurening og klimaopvarmning truer, og her findes en spændingsfyldt og mangesidig analyse af menneskets potentiale og et mere realistisk begreb om humanisme, som er relevant i dag, hvor begrebet er blevet reduceret til et moraliserende plusord; her findes højst aktuelle overvejelser over, dels hvor hurtigt samfundet skal udvikle sig i en stadig mere foranderlig verden, dels hvordan staten kan tillade sig at behandle mennesket, og dels hvorfor man skal være skeptisk over for den moderne teknologi på et tidspunkt, hvor mange stadig begejstres over den fagre nye verden. Kasper Støvring (f. 1973), ph.d. i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, debattør og forfatter til bl.a. Blivende værdier (2004) og Sammenhængskraft (2010).

En lille musikalsk biografi om mennesket og komponisten Carl NielsenDen 9. juni 2015 er det 150 år siden, den største danske klassiske komponist blev født, og allerede fra oktober 2014 fejres Carl Nielsen-jubilæet med en lang række koncerter og opførelser af hans værker i de danske koncerthuse. I den anledning har Peter Dürrfeld skrevet denne lille biografi om den store dansker, der via sit musikalske geni arbejdede sig ud af fattige fynske kår blandt spillemænd og musikanter og satte Danmark på det musikalske verdenskort. Det var melodien til Jens Vejmand, der i 1907 blev hans folkelige gennembrud, men også operaerne Maskarade og Saul og David foruden Nielsens mange viser, koncerter og symfonier spilles og opføres stadig den dag i dag.Den lille Carl Nielsen rummer foruden biografiske anekdoter om komponistens rivaler og mentorer, om hans kærlighedsliv og samtidens syn på hans dengang moderne musik også en værkgennemgang, der fungerer som en lille indføring i hans musikalske univers.Bogen indeholder en komplet FS-fortegnelse over Carl Nielsens værker.

I et misforstået forsøg på at fremme de danske universiteters erhvervsnytte og styre deres præstationer har politikerne forvandlet dem til bureaukratiske skrumler. En absurd topstyring, et tonedøvt ministerium og dynger af rapporter, regler og kontrakter forhindrer universiteterne i at yde deres bedste til gavn for samfundet.Det borgerlige samfund har ikke kun brug for tanker, der kan omsættes i fakturaer, men er afhængigt af en mangfoldig og dynamisk viden om en bred vifte af emner. Det borgerlige universitets formål er – til gavn for samfundet og dets borgere – at tilvejebringe, analysere, kritisere og bevare denne viden. Det sker i forskningen, og det sker i undervisningen.Derfor må nogen for det borgerlige samfunds skyld træde op til forsvar for det borgerlige universitet.

Mary Wollstonecraft (1759-97) er en af feminismens pionerer. I sin samtid vakte hun furore og blev kaldt "en hyæne i skørter", men hendes skrifter er siden blevet læst med interesse af feminister. Hver ny bølge af forkæmpere for kvinders rettigheder – fra suffragetterne til vore dages rødstrømper, nyfeminister og ligeretsaktivister – har ladet sig inspirere af Wollstonecrafts ET FORSVAR FOR KVINDENS RETTIGHEDER, hvor hun tager fat på både de ydre og de indre forhindringer for kvinders ligeværdige stilling i samfundet, et emne som ingenlunde har mistet sin relevans.

ISLAMISME er et af vor tids mest omdiskuterede og komplekse fænomener. Hvordan undersøger man det bedst på en sober og afbalanceret måde? Er islamismen i lighed med bolsjevismen, nazismen og fascismen en totalitær ideologi, eller udgør den en selvstændig kategori? Er islamismen en samlet enhed, eller er den fragmenteret? Hvad vil islamisterne egentlig? Og hvor farlig er isla- mismen for verdens sikkerhed og de demokratiske værdier?Denne bog har til hensigt at svare på disse og andre lignende spørgsmål. Bogen afmystificerer islamismen ved at vise dens oprin- delige kilder, dens talrige forløb gennem historien, dens genop- dukken i form af sunni-islamisme og dens indtagelse af magten i dens shiitiske version.Med sin dybtgående og komparative analyse bidrager bogen til en forståelse af en lang række skelsættende begivenheder relateret til islam, islamismen og Mellemøsten.

Man skulle tro, at et samfund var baseret på de traditioner, rammer og værdier, der gør sig gældende i det. Men dykker man ned i historien, ser man hurtigt, at samfundet er opstået som følge af en række brud med traditionerne, rammerne og værdierne. Det Arabiske Forår er et rigtig godt og aktuelt eksempel på et sådant brud. Rosa Parks stilfærdige, men ekstremt betydningsfulde handling, da hun i 1955 nægtede at flytte sig fra de sæder, der var forbeholdt hvide i de raceopdelte amerikanske sydstatsbusser, er et andet eksempel på, hvad Center for Vild Analyse definerer som særklasse. Handlinger, strømninger, samlinger, opbrud eller sammenbrud, der bærer noget med sig – en erkendelse, en stemning eller en vilje – der gør, at radikalt nye måder at tænke på bliver mulige. Center for Vild Analyse blander filosofi, sociologi, psykoanalyse og kulturhistorie med aktuelle eksempler fra dagligdagen, politikkens verden, fra kunsten, videnskaben og populærkulturen i deres beskrivelse af den politiske forandrings mulighed som særklasse.

Man kan ikke styre, regulere og måle sig til fællesskab, eller til en velfærdsstat med velfungerende offentlige institutioner og ansvarsfulde borgere. Men i dagens Danmark er det blevet vigtigere at have regler end at tænke sig om, konstaterer Verner C. Petersen. Vigtigere at have vilkårlige mål end velbegrundede formål. Vi gør det, vi bliver målt på – og ikke altid det, vi betragter som vigtigt og rigtigt. Både socialdemokraternes og regeringens forslag til kvalitets- og velfærdsreformer lægger vægt på at tildele den enkelte borger konkrete rettigheder. VILDVEJE I VELFÆRDSSTATEN illustrerer, hvordan man spaltes i en serie af roller som fartglad bilist, ængstelig forælder, krævende patient, utilfreds skatteyder, friværdi-spekulant osv. I hver af disse roller kræver vi vores ret. Resultatet bliver, at det personlige ansvar eroderes, og at fællesskabet går i opløsning.De nye reformer bidrager til at skabe et styringsmæssigt monster, et vrangbillede af rationalitet og fornuft. Med udgangspunkt i et verdensbillede, der projicerer naturvidenskabelig og økonomisk metode ind over velfærdsstaten og de offentlige institutioner, destruerer vi en forståelse og indsigt baseret på tavs viden og uudtalelige værdier. Resultatet bliver en halvering af verden. Alt, hvad der ikke kan udtrykkes eksplicit, er ikke viden, og alt, hvad der ikke kan målsættes og måles, er værdiløst.Verner C. Petersen mener, at udveje væk fra disse vildveje og en bevarelse af fællesskabet skal findes ved at skabe frihed for det enkelte menneske, den selvstændige tanke og det selvstændige ansvar – uden styring og regulering.