Vildveje i velfærdsstaten

Man kan ikke styre, regulere og måle sig til fællesskab, eller til en velfærdsstat med velfungerende offentlige institutioner og ansvarsfulde borgere. Men i dagens Danmark er det blevet vigtigere at have regler end at tænke sig om, konstaterer Verner C. Petersen. Vigtigere at have vilkårlige mål end velbegrundede formål. Vi gør det, vi bliver målt på – og ikke altid det, vi betragter som vigtigt og rigtigt.
Både socialdemokraternes og regeringens forslag til kvalitets- og velfærdsreformer lægger vægt på at tildele den enkelte borger konkrete rettigheder. VILDVEJE I VELFÆRDSSTATEN illustrerer, hvordan man spaltes i en serie af roller som fartglad bilist, ængstelig forælder, krævende patient, utilfreds skatteyder, friværdi-spekulant osv. I hver af disse roller kræver vi vores ret. Resultatet bliver, at det personlige ansvar eroderes, og at fællesskabet går i opløsning.
De nye reformer bidrager til at skabe et styringsmæssigt monster, et vrangbillede af rationalitet og fornuft. Med udgangspunkt i et verdensbillede, der projicerer naturvidenskabelig og økonomisk metode ind over velfærdsstaten og de offentlige institutioner, destruerer vi en forståelse og indsigt baseret på tavs viden og uudtalelige værdier. Resultatet bliver en halvering af verden. Alt, hvad der ikke kan udtrykkes eksplicit, er ikke viden, og alt, hvad der ikke kan målsættes og måles, er værdiløst.
Verner C. Petersen mener, at udveje væk fra disse vildveje og en bevarelse af fællesskabet skal findes ved at skabe frihed for det enkelte menneske, den selvstændige tanke og det selvstændige ansvar – uden styring og regulering.