We a good story
Quick delivery in the UK

Books published by SFA-89

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Anton Tjechov
    £3.49 - 4.99

    De tre søstre Olga, Masha og Irina bor i en afsides egn ved en militærforlægning, hvor deres far var kommandant. De har een eneste stor længsel, nemlig at komme tilbage til Moskva, hvorfra de flyttede for 11 år siden. Evigt kredser de om dette emne. De er ulykkelige og ensomme selvom huset konstant indvaderes af gæster - bl. a. den gamle militærlæge Chebutkin, som stort set slutter alle sætninger af med at sige: "men det er jo også fuldstændig ligegyldigt." - hvem ved, måske har han ret?

  • by St. St. Blicher
    £2.99

    En kærlighedshistorie under dramatiske omstændigheder i det øde Vestjylland i en tid med efterdønninger fra den franske revolution - men den er også meget mere, nemlig både vis og klog.

  • by Guy de Maupassant
    £2.99

    Den franske forfatter, Guy de Maupassant var verdensmester i at skrive noveller - her er en af dem

  • by Selma Lagerløf
    £2.99

    I 1904 udgave Selma Lagerløf en række noveller under titlen "Kristuslegender". Alle har de et kristent tilsnit, men handler også om mange andre interessante ting. "Den hellige nat" og "Kejserens syn" er to af disse.

  • by Ada Ravnkilde
    £2.99

    Da Adda Ravnkilde debuterede posthumt i begyndelsen af 1884 vakte det stor opmærksomhed i offentligheden - ikke mindst på grund af, at selveste Georg Brandes stod bag udgivelsen af Judith Fürste, som han havde forsynet med et indsigtsfuldt forord. Her gjorde han rede for, hvordan Adda Ravnkilde havde opsøgt ham, og hvordan han havde oplevet hende fra sit kateder, den selvsamme dag, som hun om aftenen begik selvmord:"Jeg saa hende to Timer før hendes Død, den 29de November. Idet jeg den Dag traadte op paa Universitetskathedret, bemærkede jeg hende paa en af de første Bænke i Salen lige for mig; hun saa oprømt, livfuld ud, hendes Øjne havde en ualmindelig Glans, hun smilte og lo nogle Gange under Foredraget. Mindst tænkte jeg, at hun i det Øjeblik fortjente Medlidenhed."Bogen har været lidt vanskelig at digitalisere - hvilket betyder, at den kan indeholde visse bogstaveringsfejl, som f. eks. at navnet Münster bliver til Miinster osv. Men det kan vi jo nok leve med.

  • - 12 breve
    by Mathilde Fibiger
    £2.99

    Mathilde Figigers "Clara Raphael, Tolv Breve", skildrer livet for en ung kvinde, der arbejder som guvernante i provinsen. Hendes ideer om hendes selvstændighed passer ikke lokalbefolkningen, og hun beslutter sig til at gøre Damernes Emancipation til sit livsmål.

  • by Anton Tjechov
    £4.99 - 4.49

    Skønt Tjekhovs noveller er mindst lige så gode som hans teaterstykker, er det alligevel dem, han i den brede offentlighed er blevet berømt for. I 1887 debuterede han med skuespillet ”Ivanov”, som ikke blev synderlig bemærket. Ni år efter havde skuespillet ”Mågen” premiere i St. Petersborg, hvor det blev en eklatant fiasko. Stykket, der handler om de sørgelige konsekvenser det får, når man tager livsløgnen fra et menneske, var inspireret af Henrik Ibsens ”Vildanden”. Det var først, da Kunstnerteatret i Moskva to år senere i 1898 satte Mågen op igen, at stykket fik succes og det takket være Stanislavskijs instruktion. Berømmelsen var nu sikret, publikum elskede det, hvilket også kom til at gælde for de følgende skuespil: ”Onkel Vanja”, ”Tre Søstre” og ”Kirsebærhaven”.I et interview udtaler Woody Allen: "For mig forbliver Tjekhov uopnåelig: Han skrev fortvivlelsens komedier om menneskets lidelser og længsler. Og mens man på én og samme tid morer sig og sønderrives, er hans kunst så indtrængende og vedkommende."

  • by Selma Lagerløf
    £3.49

    Selma Lagerløfs roman fra "Bandlyst" fra 1918, er skrevet under indtryk af 1. Verdenskrigs grusomheder.

  • by Troels Frederik Troels-Lund
    £4.49

    Sundhedsbegreber i Norden i det 16. Arhundrede. Troels-Lunds værk er overordentligt underholdende og meget oplysende. Vi har idag virkelig godt af at få at vide hvordan man så på sundhed i forgangne dage, og lighedspunkter er der nok af. (Gud bedre det). Troels-Lund blev kritiseret fra mange sider - han tog sig for mange friheder, mente man, men når alt kommer til alt var der nok mere tale om brødnid, idet Troels-Lunds bøger og skrifter blev revet væk, så populære var de. Men døm nu selv.

  • by Jeppe Aakjær
    £2.99

    Da Jeppe Aakjærs "Vredens børn" udkom i 1904, blev der stor opstandelse i hele Danmark! Romanen beskrev de elendige og umenneskelige forhold som tyenet levede under på landet. Over 1000 avisartikler blev der skrevet, som stort set alle kritiserede Aakjær og hans roman - dog gav dette påstyr også anledning til, at der nedsattes en kommision der skulle se på, om man kunne forbedre forholdende for landarbejdere o.a..

  • by William Shakespeare
    £2.99

    En skærsommernatsdrøm (org. A Midsummer Night's Dream) er en romantisk komedie skrevet af William Shakespeare omkring 1594–1596 og opført første gang omkring samme tidspunkt. Det blev udgivet på tryk i 1600. Stykket er et af Shakespeares mest populære, og er opført utallige gange verden over, ligesom komedien er filmatiseret flere gange. Komedien skildrer to unge kærestepar og en gruppe amatørskuespilleres oplevelser i en eventyrskov udenfor Athen, deres møde med hertugen og hertuginden af Athen, Theseus og Hippolyta, og med skovfeerne. Centrale temaer er kærlighed, jalousi og sorg. (Wiki)

  • by Troels Frederik Troels-Lund
    £5.49

    Her er Troels-Lunds formidable værk "Dagligt liv i norden i det 16' århundrede" -alle 14 bind samlet i een bog. Studerer man denne, behøver man sådant set ikke at vide mere om danmarks fortid.

  • by Wolfgang von Goethe
    £2.99

    Goethe var, som bekendt, alle tiders største digter - her er et udvalg af de bedste.

  • by August Strindberg
    £2.99

    'Et Drømmespil'; Strindbergs moderne drama om gudedatteren Agnes, der uheldigvis dumper ned på jorden og lever ved siden af, blandt, uden for, midt i mellem, sammen med og uden for menneskeracen.At "det er synd for menneskene" - som Strindberg mente - skal der ikke være tvivl om - denne tåbelige biologiske race, som ikke formår at gribe de muligheder og lykkestunder, som livet byder på. Strindbergs absurde drama har ingen håndgribelig handling, men er en tour de force gennem menneskeslægtens fortræffelige fortrædeligheder

  • by Alexandre Dumas
    £2.99

    De tre musketerer fortsætter deres bedrifter tyve år efter --

  • by H. F. Ewald
    £2.99

    Historisk roman, der handler om dronning Margrethes d. 1's første tid og alle de trakasserier og grumme tildragelser, der hermed fulgte.

  • by Herman Melville
    £2.99

    Herman Melvilles mesterværk om kaptajn Ahabs jagt på den hvide hval behøver ikke mange ord med på vejen. Her er den i den originale engelske udgave.

  • by Sophus Schandorph
    £2.99

    Sophus Schandorphs roman "Skovfogedbørnene" handler om en ung skovfogeddatters brutale møde med storbyen (København).

  • by Conan Doyle
    £3.99

    En morgen findes tre søskende i en stue i en mærkværdig tilstand. Søsteren er død og hendes to brødre er blevet vanvittige. Det er som om de i nattens løb har oplevet noget så rædselsfuldt at de har mistet forstanden og søsteren er død af skræk. Er der noget overnaturligt på spil, eller er det en forbrydelse?

  • - De russiske opdagelsesrejser 1725-43
    by P. Lauridsen
    £2.99

    Dette er P. Lauridsens store værk fra 1885 om danskeren Vitus Berings opdagelsesrejser i Rusland. Lauridsen, der var historiker, havde samlet matriale i de Russiske arkiver, og vi kan gå ud fra, at dette er den mest nøjagtige beretning om disse rejser. Desuden tegner hans beretning et billede af Bering som en sammensat personlighed. Modsat af hvad mange idag tror, havde han ikke udtalte lederegenskaber - hans styrke lå et andet sted.

  • by Víctor Hugo
    £2.99

    Uhyggelige var de tider - 1500-1600-årene - hvor man uden blusel skamferede børns ansigter for at fremvise dem på gøglermarkeder. Om en sådan person handler dette omfattende værk. Gwynplaine hed han, hvis mundvige blev skåret op helt til ørene, og som høstede enormt bifald overalt hvor han optrådte. Vi hører om hele hans opvækst og videre skæbne, og ydermere får vi fuld indsigt i de politiske forhold i England på daværende tidspunkt.Hugo hører til de omhyggelige forfattere - forekommer der f. eks. et fyrtårn, får vi straks hele fyrvæsenets historie samt en teknisk gennemgang af hvordan et fyrtårn fungerer. Man kan føle sig fristet til at springe disse afsnit over - men det kan alligevel ikke anbefales.

  • - En virkelighedsfortælling
    by Viktor v. Falk
    £2.99

    Fransk spændingsroman fra begyndelsen af 1900-tallet. Romanen bygger på en sag der dengang optog hele Europa - nemlig "Dreyfus-skandalen". Kaptajn Dreyfus var en ukendt fransk officer, der pludselig blev anklaget for spionage. Han dømtes, blev degraderet og sendt til Djævleøen. Det viste sig senere at samtlige anklager imod ham var falske, ligesom det forhold, at han var jøde også havde spillet ind.Med de originale franske illustrationer.

  • by Ivan Turgenjev
    £2.99

    Den unge revolutionære og idealistiske Alexis Neschdanoff tager imod en stilling som huslærer for en søn af en højtstående embedsmand og godsejer. Han følger med til dennes gods og bliver en del af det familiære sammenrend. Han forelsker sig i en ung adelig dame, med hvem han senere flygter. Vil hans revolutionære holdninger overleve, eller.....?

  • by Johannes Ewald
    £2.99

    Ewalds "Levnet og meeninger" er virkelig et frisk pust fra fordums dage - kunne såmænd være skrevet af et ungt menneske idag (med Ewalds talent. naturligvis).

  • by Sophus Schandorph
    £2.99

    Handlingen foregår i begyndelsen af 1860'erne. Hovedpersonen er cand.phil. Karl Albrecht, en studenterforeningstype fra de nationalliberales dage og ved romanens begyndelse huslærer på herregåden Lungelse. En ordgyder udstyret med et titanisk akademikerhovmod parret med solide mindreværdskomplekser. Han råder desuden over en lille sangstemme og et beskedent poetisk talent, og med disse aktiver besnærer han både grevinden og den unge komtesse, indtil de begge i tide erkender hans hule gemyt og holdningsløse karakter

  • by Heinrich von Kleist
    £2.99

    En rigitg spøgelseshistorie fra middelalderen - gør aldrig ondt mod de svage!

  • by Ernesto Dalgas
    £2.99

    DOMMEDAGS BOG er, beslægtet med Dantes Den Guddommelige Komedie og Johannes' Åbenbaring. Den skildrer en pilgrims vandring gennem de hinsidige verdener, hvor kendte filosofiske og religiøse systemer er gjort synlige. Han møder både Muhammed og Jesus. Men pilgrimmen, der søger sandheden, må til slut erkende, at han blot har fundet sine egne, iboende muligheder.Når man har læst denne bog må det erkendes, at alle tanker er tænkt, og at intet nyt kan tænkes!

  • by Emilie Flygare-Carlén
    £3.49

    Tre-bindsværk om livet i Skærgården. Flygare-Carlen kender til livet til søs, hendes far var sø-kaptajn. Spændende historie om slægt, kærlighed, intriger og blændværk.

  • by H. F. Ewald
    £2.99

    Dette er en ægte herregårdsroman - her er alt hvad man kan ønske sig af kærlighed, intriger og uægte børn. Blanca er den ældste af to søstre, der har arvet godset efter deres far der netop er død. Men Blanca bærer rundt på en frygtelig mistanke, der truer med at ødelægge alt.

  • by H. F. Ewald
    £2.99

    Hvad skal man sige om denne bog? Underholdende læsning hvor man får et godt indblik i adelige pg millitære miljøer i første halvdel af 1800-tallet. Ikke helt typisk for H. F. Ewald, der ellers gør sig i det middelalderlige.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.