We a good story
Quick delivery in the UK

Books published by Vild Maskine

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 29%
    by Tomas Lagermand Lundme, Nikolaj Tange Lange, Mads Ananda Lodahl & et al.
    £11.99 - 14.49

    VELKOMMEN TIL BØSSEDANMARKFire forfattere har skrevet den bog, som de altid selv har manglet. BØSSEDANMARK er en stærk novellesamling, som beskriver 20 forskellige bøssers liv, 20 forskellige steder i Danmark.Der er bøsser overalt i Danmark. Hver lille flække har et par stykker. Hver boligblok. Hvert sogn. Fra København til Vester Skerninge. Fra Allinge til Hvide Sande. I novellesamlingen BØSSEDANMARK møder vi både politikeren, gymnasieeleven og bistandsklienten. De er grænsesøgende, humoristiske og ekstroverte. De er indadvendte, følsomme eller lever i skjul. Vi møder dem både, når de dyrkerkidnapningssex i Aalborg, og når de forsøger sig som selvforsynende på Lolland; når de lever dramatiske dobbeltliv eller tilfældigt ender i en forening for bøsser i Herning, på jagt efter kærligheden.Novellerne beskriver almene menneskelige erfaringer som ensomhed, forelskelse, begær, drømme og svære relationer. Bogen kan således læses af alle, uanset seksuelle præferencer. BØSSEDANMARK er en kollektiv novellesamling skrevet af de fire forfattere Tomas Lagermand Lundme, Nikolaj Tange Lange, Mads Ananda Lodahl og Dennis Agerblad. De har ladet sig inspirere af steder, der har haft betydning for dem, men også menneskelige møder: venskaber, seksuelle relationer, kolleger, kærester og familie – både den man er født ind i, og den, man selv vælger.

  • Save 29%
    by Anne-Laure Bondoux
    £11.99 - 14.49

    “Miraklernes Tid er en sjældent smukt skrevet bog” ★★★★★★ Merete Reinholdt, Berlingske Tidende Miraklernes Tid er en utrolig historie om at være på flugt, om løgne, sandhed og søgen efter lykken i et nyt land. Den er oversat til en række sprog og vandt The Batchelder Award i USA, samt blev nomineret til Deutcher Jugendliteraturpreis. "Jeg var tolv år gammel, den dag tolderne fandt mig ved den franske grænse. Jeg havde sneget mig ind bag i lastbilen og havde gemt mig mellem alle svinene. Jeg vidste ikke, at mit pas var falsk, og på nær et par få ord talte jeg kun russisk. Jeg kunne ikke forklare, hvordan jeg var kommet hele vejen fra Kaukasus og her til Frankrig, hvor menneskerettighederne og Charles Baudelaire blev født. Jeg havde mistet Gloria. Gloria Boheme havde passet på mig, lige siden min mor forsvandt. Vi var på flugt og levede i konstant frygt, men jeg havde følt mig hjemme sammen med Gloria. Jeg savner hende forfærdeligt meget, men jeg har stadig et håb om at finde hende igen, kvinden med det store hjerte, der fortryllede mit liv."

  • Save 29%
    - Den fulde historie efter 45 års tavshed
    by Jan Priiskorn Schmidt & Klaus Thodsen
    £11.99 - 14.49

    Med en karriere, der strakte sig over 24 film, er Jan Priskorn Schmidt til dato dansk films mest benyttede barneskuespiller. I sin tolv år lange karriere spillede han sammen med filmbranchens største danske stjerner, som Dirch Passer, Ove Sprogøe og Ghita Nørby, og medvirkede i film som Sommer i Tyrol, Min søsters børn og Flådens friske fyre. I en alder af bare 21 år trak Jan Priskorn Schmidt sig tilbage fra offentligheden. Gennem 45 år har han undgået enhver kontakt med pressen og medierne, og forsøgt at lægge tiden som skuespiller bag sig. Indtil nu. 'Barnestjernen fra Bryggen' er Jans personlige fortælling om en turbulent barndom som landskendt skuespiller og en ungdom præget af angst, virkelighedsflugt og bevidsthedsudvidende stoffer. Jan Priskorn Schmidt fortæller ærligt og åbenhjertigt om sin barndom i dansk film og i arbejderkvarteret på Islands Brygge, om livets op- og nedture, om tidens store ikoner og om de indre dæmoner. Det er en fortælling om en ung mand, der fik en filmkarriere forærende, og som valgte at vende den ryggen, at gå sine egne veje og tage kampen op med sig selv og omverdenens konstante opmærksomhed … 'Barnestjernen fra Bryggen' er blevet til i samarbejde mellem Jan Priiskorn Schmidt og journalist Klaus Thodsen, igennem en lang række interviews. Bogen er illustreret med en lang række private fotos, filmbilleder, fotos fra lokalhistoriske arkiver og avisartikler.

  • Save 30%
    by Sjúrður Skaale
    £19.49

    En unik insiderberetning fra de hårde og uforsonlige forhandlinger i år 2000 melllem Nyrup-regeringen og Færøernes landsstyre om færøsk løsrivelse fra Danmark. For 20 år siden var rigsfællesskabet tæt på at blive opløst. Et færøsk politisk flertal havde oprettelsen af en stat som hovedmål, og henved 70% af danskerne ville også have Færøerne ud af riget. Sagen havde højeste prioritet i Nyrup-regeringen, og forhandlingerne mellem Danmark og Færøerne var yderst dramatiske.Folketingsmedlem Sjúrður Skaale var med i hele forløbet som færøsk embedsmand og bryder her den tavshed, som både den danske regering og Færøernes landsstyre har indhyllet sagen i. På fem møder forhandlede Nyrup-regeringens topministre og deres højeste embedsmænd om betingelserne for Færøernes udtræden af rigsfællesskabet. Møderne var lange og dramatiske, stemningen var giftig, og retorikken genspejlede den mistillid, der var mellem parterne.Med Skaale som fluen på væggen får vi at vide, hvad der konkret blev sagt på møderne i statsministerens egetræsværelse. Bogen giver desuden et indblik i baggrunden for Færøernes ønske om løsrivelse og de færøske forberedelser til forhandlingerne. I disse år er strukturen i rigsfællesskabet atter under pres. Stormagternes rivalisering i Arktis medfører, at deres interesse for Grønland og Færøerne øges. Rusland opruster militært, Kina har som erklæret mål at finansiere infrastruktur i Nordatlanten, og USA bevæger sig for første gang ind på det civile område i Grønland og på Færøerne med tilbud om samarbejde på flere områder. Danske politikere har udtrykt frygt for, at Danmarks rolle bliver undermineret, og i Nordatlanten spørges der, hvorfor Danmark skal bestemme, hvilke løsninger og hvilke samarbejdspartnere Grønland og Færøerne vælger. Der tales også om løsrivelse. Men hvad betyder det i praksis? Hvad kræver det helt konkret? Og hvordan ville Danmark stille sig, hvis der fra Nordatlanten kom et nyt ønske om løsrivelse.

  • Save 27%
    by Magdalena Hai
    £7.99

    Ninnis største ønske er en ny cykel, så da hun ser et jobopslag i den mystiske butik Den lille Gyserbutik, går hun ind og prøver lykken. Men der er noget galt, for nogen har hældt kildepulver ud overindehaveren af butikken ... "Den lille Gyserbutik og det nådesløse kildepulver" er første bog i serien om Ninni, der får arbejde i den mystiske butik. Læs også: "Den lille Gyserbutik og mysteriet om de forsvundne tænder". Oversat fra finsk af René Semberlund Jensen.

  • Save 25%
    by Lars Mæhle
    £10.49 - 18.99

    "Sindsoprivende spændende science-fiction" Bogbotten.dk "En højeksplosiv spændingsroman" Børn & Bøger Fem unge fra fem forskellige verdensdele efterlades alene på verdens mest barske og isolerede ø, Bouvet Island i Det Sydlige Ishav. De er deltagerne i Realityspillet 2052 – en konkurrence på liv og død for at redde klimaet. Alt, hvad der sker på øen, streames live til milliarder af seere verden over. Vinderen får en enorm pengepræmie, men noget går galt. Helt galt. Lars Mæhle er en prisvindende norsk forfatter, der er oversat til flere sprog. Hans seneste ungdomsroman, "Fuck off / I love you" udkom på forlaget Vild Maskine i 2015.

  • Save 29%
    by Thomas Fröhling
    £11.99 - 14.49

    Han nåede bunden uden problemer. Tog en dyb indånding. Lænede sig mod væggen. Han kunne kun se et par meter foran sig i det tætte mørke. Kasper tog spraydåsen op af rygsækken igen og sprøjtede en stor pil ved indgangen. Så skrev han: UDGANG. Han begyndte langsomt at bevæge sig. Ind i virvaret af ​​mørke og fugtige tunnelsystemer ... Kasper og Alex drømmer om at finde den sagnomspundne Tunnelby og afsløre dens hemmeligheder. Men det er livsfarligt at gå på opdagelse i Stockholms underjordiske gange, og de indser snart, at de ikke er de eneste, der bevæger sig rundt under jorden ...

  • Save 14%
    by Marie Louise Tüxen
    £9.49

    "Jeg ser mig selv som rytmisk" er et portræt af en kvinde, som prøver at finde sig selv igen efter en skilsmisse. Gennem 13 kapitler hører vi om hendes møder med en række mænd, om opvæksten i Næstved og forholdet til familien. “Vi trænede sammen. Vi tog bussen ud til Body House, jeg gik til aerobic, på showholdet, og han løftede vægte. Jeg vidste godt, han tog steroider, jeg så nålen, og jeg så hans muskler og næse vokse unaturligt. Det var ikke derfor, vi stoppede med at komme sammen. Det gjorde vi bare. Det gled ud, og han var sammen med en af mine veninder. Lige så stille stoppede vi med at træne sammen, vi gik heller ikke i solcentret.Jeg blev bleg, og han blev marineinfanterist på Bornholm.”Marie Louise Tüxen debuterede i Hvedekorn i 2013. Hun har lavet natradio på Radio24syv og skriver satire for WulffMorgenthaler. Hun er oprindelig fra Næstved, men nu bosat i København. Dette er hendes debutroman.

  • Save 27%
    by Jan Roar Leikvoll
    £9.49 - 7.99

    Sangfuglen handler om drengen Jakoba, der vokser op i en by befolket udelukkende af kvinder. Der har været en samfundsmæssig revolution og alle mænd er blevet jaget på porten. De få der er tilbage bor på byens bordel, eller som jaget vildt i skovene. Jakoba er i al hemmelighed vokset op midt i alt dette, forklædt som pige. Men nu er han ved at blive en stor dreng og snart en mand, og hans mor er angst for, at det skal blive opdaget, at han er af hankøn. Jakoba er begavet med et usædvanligt sangtalent og hans mor har derfor taget ham ud af skolen og sendt ham til sangundervisning hos byens legendariske sanglærer, Malinovskaja, og planen er, at han skal kastreres og derefter leve sit liv i byen som sanger og "kvinde". Men det begynder at gå op for Jakoba, hvordan det hele hænger sammen, og han bliver desuden vild med pigen Tikva - men vil han nogensinde kunne have et forhold til hende? Jan Roar Leikvolls roman Sangfuglen blev den sidste han skrev, inden han døde i 2014, kun 40 år gammel. Hans korte forfatterskab høstede fremragende anmeldelser i Norge lige siden debuten med Eit Vintereventyr i 2008, og han har desuden modtaget en række priser, bl.a. Nynorsk Litteraturpris og Stig Sæterbakkens Minnepris, hvori juryen bemærkede, at han er en af de mest originale skribenter i norsk samtidslitteratur. Jan Roar Leikvolls værker har ikke tidligere været oversat til dansk eller nogen andre sprog i øvrigt.

  • Save 29%
    - En nordatlantisk krønike #1
    by Jóanes Nielsen
    £13.49

    "... fængslende og vildtvoksende (...) Der er en vældig, oceanisk fortællekraft i Jóanes Nielsens færøske krønike" - Kristeligt Dagblad."Skrøner, historiske facts og ren fiktion er blandet godt og grundigt i den muntert skælmske roman" - Jyllands-Posten"I al sin umanerlighed er det en umådelig charmerende og i grunden uimodståelig bog." - InformationBrahmadellerne følger de to færøske slægter Brahmadellerne og Tvibur over 250 år. Begge slægter kendetegnes ved, at deres ståsted både er kristent og trækker tråde fra både hedenskab, overtro og andre verdensreligioner. Det sker ikke uden sværdslag. Med dette udgangspunkt følger vi deres indbyrdes konflikter og afhængighed i samspil med resten af de nordatlantiske lande.Brahmadellerne er historien om arbejdere og arbejdsgivere, kristne og overtro, vold og kærlighed, mænd og kvinder, Danmark og Færøerne og ikke mindst længslen efter at gøre sig fri af fortid og slægtskab. Brahmadellerne rejser spørgsmålet om det overhovedet er muligt.Ordbogen om "krønike": 1) Historisk fremstilling eller fortælling der omhandler et bestemt landområde, en bestemt gruppe personer, et særligt fagområde, en afgrænset periode el.lign. 2) Usand eller opdigtet historie, beslægtet med skrøne.Brahmadellerne er begge dele, og man kunne også kalde den en roman. Bogen leger godt og grundigt med fiktion og virkelighed. Den er personlig, men aldrig privat.

  • Save 29%
    - pastoralsonate
    by Gyrðir Elíasson
    £11.99

    “Gyrdir Eliasson besidder nogle af de samme egenskaber, som jeg-fortælleren i 'Ved Sandåen'. Han kan få næsten alt ud af ingenting. Hans sprog er enkelt, men med disse pludselige skred i sig – af betydning, uhygge og indsigt, hvor lag i personligheden afdækkes, og læseren kikker ind lige dér, hvor det gør ondt.” – Weekendavisen“(...) en af de mest tankefulde og tankevækkende bøger, jeg længe har læst. (…) For mit vedkommende er bogens litterære intensitet og selvbevidsthed fuldkommen uimodståelig.” – Kristeligt Dagblad “Smuk, helstøbt, tankevækkende roman (…) En af de bedste bøger, jeg har læst længe.” – Litteratursiden.dk“Ren magi fra Elíasson.” – Dansk BiblioteksCenter“Det er morsomt. Det er også dybsindigt. (…) som veltempereret sproglig musik.” – Information“'Ved Sandåen' er et fund for den, der vil studere skrivekunstens åsted. Eller for at blive i forfatterens billedsprog, den er ikke så meget en pastoralsonate som en etude, et svært, men fuldstændig gennemsigtigt stykke.” – Politiken, 4 HJERTER“… et naturevangelium om et poetisk drømmerige langt mod nord, om menneskets ensomhed og om tilværelsens umulighed sat op mod utopien.” – Nordjyske Stiftstidende, 5 STJERNER“Sikke en forunderlig bog (…) Sikke et stykke fortryllende litterær musik. (…) en af de lykkelige litterære overraskelser, man af og til kan være så heldig at falde over.”– BogbloggendotcomÉn mand, to campingvogne og en række opgør med fortiden. Det er scenen for denne lille, stille roman om kampen for at få naturen til at leve i maleriet. Den er i slægt med Henry David Thoreaus 'Walden' og Edward Abbeys 'Desert Solitaire' og bærer blandt andet mottoet “Alle kender det gavnliges nytte, men ingen forstår det formålsløses nytte”.

  • Save 29%
    by Kjersti Anfinnsen
    £11.99 - 14.49

    For den pensionerede hjertekirurg Birgitte Solheim er det meste ved at gå i opløsning. Hun står ved slutningen af livet, hvor kroppens forfald isolerer hende. Selv om livet med kæresten Javiér til tider kan være krævende, er det først og fremmest livsbekræftende. Birgitte reflekterer kompromisløst, vittigt og sårbart over livets sværeste øjeblikke med tab, sorg og savn i en verden, der fremstår mere og mere fremmed for hende. 'Øjeblik for evigheden' er en øm, eftertænksom og morsom roman om kærligheden, døden og tilværelsens ensomhed. Bogen er nomineret til EU's litteraturpris 2022 og er en selvstændig fortsættelse til 'De sidste kærtegn', der udkom i 2021. Pressen om 'De sidste kærtegn': »Skøn lille perle af en roman.« Litteratursiden.dk »Poetisk, stilfærdigt humoristisk og utrolig fin fortælling med gode refleksioner over kærlighed, ensomhed, karriere og alderdom.« Ældresagen »Romanen balancerer elegant mellem det melankolske og det komiske, og jeg grinede højt flere gange.« ★★★★★ Altaposten ★★★★★ Stavanger Aftenblad Om forfatteren: Kjersti Anfinnsen er født i 1975 og bor i Oslo, hvor hun til daglig arbejder som tandlæge. Øjeblik for evigheden blev nomineret til EUs litteraturpris 2022 og er en selvstændig fortsættelse af hendes første roman på dansk, De sidste kærtegn (2021), for hvilken hun høstede flotte anmeldelser og modtog flere udmærkelser i Norge. Hun vandt prisen for den bedste nordnorske bog, Havmannprisen 2020, samt vandt Subjektprisen 2019 for årets bog og modtog Bokhandlens forfatterstipend 2020.

  • Save 21%
    by Oskar Kroon
    £13.49

    Hvad laver fædre hele dagen? Hvordan er de? Hvordan skal man håndtere dem, så de ikke bliver sure og sure og bander? Selvom forældre og børn deler hverdagen, er de forskellige. Om morgenen, når du er opmærksom, er fædre trætte. Om aftenen, når du er træt, er fædre opmærksomme. De dage man er i børnehave, sidder fædrene i møder på kontoret. Der har de billeder fra ferien, men derhjemme har de ingen billeder fra kontoret. For et barn suser de voksne rundt i en anden virkelighed. Alligevel er de specielle og vigtige for én – og så bestemmer de over én. Oskar Kroon, vinder af Augustprisen 2019 for romanen 'Venter på vind' (Vild Maskine 2022), indfanger i sin første billedbog barnets underdogperspektiv og gennemsigtige blik. Fædre har rejst verden rundt og badet i alle have. Nogle gange længes de og snakker om, hvad de skal gøre, men så er det altid tid til at sove. Med sine varme, detaljerede mixed media-streg skaber Jenny Lucander, der modtog Nordisk Råds børne- og Ungdomslitteraturpris i 2020, et nutidigt portræt af samspillet mellem fædre og børn.

  • Save 29%
    by Mette Egelund Olsen & Margrethe Schmidt
    £11.99 - 14.49

    “Nej, hold røgen nede i lungerne, ellers virker det ikke.”Hun plejede ikke at inhalere. Men så var der pludselig noget i hende, der var ligeglad med alt det, hendes mor havde sagt om at ryge hash. Man satte hjernen i stå. Man kunne blive psykotisk. Men ét hiv, det skadede vel ikke?SKÆV er en ungdomsroman, der handler om venskab, beruselse og hemmeligheder. Milles familie er flyttet til Singapore uden hende, men heldigvis får hun snart en ny veninde i Freja. Venskabet bliver Milles nye hjem, men der går ikke længe, før cigaretter, hash og stoffer bliver en del af hendes hverdag. Mille ryger kun sammen med Freja. Hun kan stoppe, når hun vil.SKÆV er den tredje ungdomsroman som forfatterparret Mette Egelund Olsen og Margrethe Schmidt har skrevet sammen, i 2018 udkom 'Fucking monster', og i 2020 udgav de 'Kan jeg stole på dig'.

  • Save 29%
    by Marie Louise Tüxen
    £11.99

    Jeg ser mig selv som rytmisk er et portræt af en kvinde, som prøver at finde sig selv ved at finde en mand. Gennem 13 kapitler hører vi om hendes møder med en række mænd, om opvæksten i Næstved og forholdet til familien. Det er en bog om dét at forsøge at komme sig over en skilsmisse. “Vi trænede sammen. Vi tog bussen ud til Body House, jeg gik til aerobic, på showholdet, og han løftede vægte. Jeg vidste godt, han tog steroider, jeg så nålen, og jeg så hans muskler og næse vokse unaturligt. Det var ikke derfor, vi stoppede med at komme sammen. Det gjorde vi bare. Det gled ud, og han var sammen med en af mine veninder. Lige så stille stoppede vi med at træne sammen, vi gik heller ikke i solcentret. Jeg blev bleg, og han blev marineinfanterist på Bornholm.” Marie Louise Tüxen debuterede i Hvedekorn i 2013. Hun har lavet natradio på Radio24syv og skriver satire for WulffMorgenthaler. Hun er oprindelig fra Næstved, men nu bosat i København. Dette er hendes debutroman.

  • Save 29%
    - 13 HISTORIER – BOG 13
    by Jakob G. Madsen
    £11.99 - 14.49

    Ralf er på besøg hos sin mormor og morfar langt ude på landet. Hans morfar er altid efter ham og vil have ham med ud på en mørketur. Ralf er bange og har det mærkeligt, men den nat sker der noget, der forandrer alt. For altid. 'MØRKETUR' er Bog 13 i serien 13 historier skrevet af Jakob G. Madsen og illustreret af Mia Marie Overgaard.

  • Save 29%
    by Mahmona Khan
    £11.99

    Jeg var et frø, som lå i jorden og ventede. Det kildede og kløede, jeg begyndte at spire. Nu er jeg ikke et frø længere, jeg er et lille æbletræ. Hvad vil der nu ske?'Æbletræet' er en poetisk og smukt illustreret billedbog, hvor vi følger et træ fra det er et frø og indtil det springer ud som frugttræ. Det er en bog om at vokse op og have relationer til andre, om at føle sig alene og svag, om ungdom, stærke træer og gamle, trætte træer, om frygt og beundring. Om at finde sin plads i skoven blandt alle de andre træer.På dansk har illustrator Akin Duzakin tidligere udgivet 'Farverne som forsvandt' i 2021, mens det er Mahmona Khans debut som børnebogsforfatter.

  • Save 29%
    by Olivier Tallec
    £11.99

    Jeg vil ikke længere være et egern. Aldrig mere! For øvrigt er der ingen, der drømmer om at være et egern. Hvis jeg var blevet spurgt om min mening, ville jeg have valgt noget helt andet. "Jeg ville ønske" er en veloplagte og morsom billedbog om et egern, der drømmer om at være alt andet, end det er i forvejen. Tidligere i serien er udkommet "Det er MIT træ" og "Bare lige én mere", hvor egernet gerne vil have alt for sig selv. For de 3-8-årige. Tegnet og fortalt af Olivier Tallec.

  • Save 29%
    by Kalle Güettler, Rakel Helmsdal & Áslaug Jónsdóttir
    £13.49

    Store Monster har fået monsterpest, og lille monster tager hen for at pusle om sin gode ven. Men Store Monster er ikke sådan at gøre tilfreds, når han er syg! Lille monsters tålmodighed kommer på en hård prøve.“… en lille perle af en billedbog/oplæsningsbog.” – Fortællingen.dk“Monster-bøgerne er ganske enkelt lækre.” – Fyens Stiftstidende, 5 STJERNER

  • Save 29%
    by Kalle Güettler, Rakel Helmsdal & Áslaug Jónsdóttir
    £13.49

    Lille monster har fået en kattekilling. Den er utroligt sød og blød. Lille monster vil kæle med den hele tiden. En dag er lille monsters killing forsvundet! De leder overalt, men ingen har set killingen. Og hvorfor er Store Monster så stille? Monsterkilling er endnu en bog i den populæreserie om vennerne Store Monster og lille monster. Læs også: Store monstre græder ikke, Monstre i mørket, Monsterpest, Monsterbesøg, Monsterklammeri og Monsterhøjder. Omtale af Monsterbesøg, én af de øvrige i serien: “Tegningerne er venligt voldsomme i en bolsjestribet farvelægning. Historien rammer et punkt, som er fælles for børn i alle formater.” – Politiken, ♥♥♥♥ “... enkel og letforståelig billedbog om jalousi og det at være udenfor.” – Dansk BiblioteksCenter, materialevurdering

  • Save 29%
    by Martin Glaz Serup & Lars Vegas Nielsen
    £11.99

    Vinder af Kulturministeriets Illustratorpris 2008! Udkommer nu i en ny udgave. Sebastians far og mor tror, at Sebastian er frygteligt bange for det monster, der måske gemmer sig i skabet. Men faktisk synes han bare, det er så KEDELIGT at skulle i seng. Da far vil gøre kort proces og vise, at monstre ikke findes, får hele familien sig en overraskelse – og Sebastian får det helt, som han vil have det. Med sene sovetider, popcorn, fjernsyn – og monster! "Læseren hviner af fryd. Serup og Vegas viser sig her som stjerner på den danske billedbogshimmel. Teksten siger kun det allermest nødvendige i et sprog, der er draget stor omhu med. Billederne er collager, blandingsteknik og detaljerigdom. Her er der i den grad tale om et samarbejde mellem ord- og billedkunstner – et surprise-party for alle dem, der er fyldt seks år." Kamilla Löfström, Ekstra Bladet "En bemærkelsesværdig billedbog." Steffen Larsen, Politiken "Grotesk humor ... En overraskende og fin gyser for børn fra 5 år med et forløsende lille grin til slut ... Intelligent underholdning af høj kvalitet." Dansk BiblioteksCenter, materialevurdering "Samarbejdet mellem tegner og forfatter er eminent, tekst og billede fremstår som ét hele, også grafisk ... Sebastian rules!" ***** Kari Sønsthagen, Berlingske"Frydefuldt gysende ... overlegen kompositorisk fylde og avanceret hittepåsomhed ... ren candy-floss for øjnene." Henning Mørch Sørensen, Information "Lars Vegas Nielsens illustrationer er fabelagtigt monstrøse og særprægede ... Og for de vakse er der i hans streg masser af henvisninger at finde til andre uhyrer, eventyr og litterære kreationer. En vanvittig original, gruelig bog, der har det hele inklusive en morsom slutning" Damian Arguimbau, Weekendavisen "Den handler om en dreng, der lader som om han er bange for monstre, men pludselig er der monstre! Til sidst får han et monster. Den er god, fordi den ikke gir' mening. Den er også god, fordi det er nogle gode tegninger." Emma, 2. klasse"Den vildeste billedbog" Lars Bukdahl, WeekendavisenUdvalgt som en af de ti bøger, der repræsenterede Danmark i IFLAs internationale projekt 'The World Through Picture Books' – blandt andet ud fra kriterierne: bedste billedbog, høj kvalitet, særdeles velegnet som højtlæsning og bedømt som en 'klassiker'.

  • Save 29%
    by Kirsten Hammann
    £11.99

    Nyklassikeren 'Chokoladeeskapade' af Kirsten Hammann og Dina Gellert udkommer nu endelig i ny udgave efter i årevis at have været udsolgt. “Billedbogen er en født klassiker og fortjener stor udbredelse.” Forfatterweb“Sanseberusende ... et sandt overflødighedshorn af fantasifulde chokoladerekvisitter, som gør bogen til sødmefuld hyggelæsning.”Information “Historien ... flyder over (!) med chokolade, man aldrig havde drømt om. Det er sjovt ...”Kristeligt DagbladTop 100 all time bedste danske børnebøger i 'Værker i børnelitteraturen' af Torben Weinreich og Kari Sønsthagen, Anna Karlskov Skyggebjerg og Nina Christensen (Høst & Søn, 2010), hvor den ligeledes benævnes som en nyklassiker. “Et overflødighedshorn af en billedbog med fantasier om chokolade i lange baner.” Dansk BiblioteksCenter, materialevurdering En dame brækker en chokoladeplade i sit køkken, og pludselig står hun i en verden, hvor alting er lavet af chokolade. Hun bestemmer sig for at søge visum på chokoladeambassaden for at slå sig ned i dette herlige slaraffenland. Dina Gellert har ladet fantasien og farvepaletten få frit løb over Kirsten Hammanns tekst, historien er fyldt med humor og pudsige detaljer, små historier i historien. Chokoladeeskapade er en historie ud over det sædvanlige med humor og chokoladefantasier til modtagelige lækkermunde fra ca. 4-110 år.

  • Save 30%
    by Olli Jalonen
    £19.49 - 23.49

    “Finsk litteratur ændrer sig til verdenslitteratur i hænderne på Olli Jalonen ... Ingen andre finske forfattere er i nærheden af at skrive som ham.” Helsingin Sanomat I HIMMELKUGLEN tager den store finske forfatter Olli Jalonen os med på en eventyrlig rejse tilbage til år 1679, hvor vi er vidne til sammenstødet mellem religionog videnskab, set gennem drengen Angus’ øjne. Angus er en fattig dreng, der bor på øen St. Helena i Sydatlanten, hvor han lever som faderløs med sin moder og sine søskende. Hans liv ændrer sig for altid, da han møder den unge videnskabsmand Edmond Halley som kommer til øen fra London for at udføre sine videnskabeligeundersøgelser af stjernehimlen. Halley lærer Angus om stjernerne, universet, og hvordan man træner sit syn og bliver et oplyst og tænkende menneske. Ved sin afrejse giver Halley Angus en opgave, hvor han skal markere stjernebillederne på nattehimlen hver nat. Der venter Angus mange andre store og farefulde opgaver, men mødet med Edmond Halley og drengens uovertrufne syn bliver det, der redder hans liv.HIMMELKUGLEN er en historisk roman, inspireret af den verdensberømte videnskabsmand og astronom Edmond Halleys liv. Halley var den første, der kortlagde en komets bane, og han fik den opkaldt efter sig som Halleys Komet. OLLI JALONEN har arbejdet i over 30 år på denne roman, som han blev inspireret til at skrive da han i starten af 1990'erne rejste med et træskib til øen St. Helena, og på den lange rejse læste han mange beretninger om øen og om Edmond Halleys rejse dertil i slutningen af 1600-tallet. Olli Jalonen er født i 1954 i Finland, ph.d. i litteratur og en af Finlands mest anerkendte og prisvindende forfattere. Han er oversat til flere sprog og har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris tre gange. I 2018 indbragte HIMMELKUGLEN ham Finlands største litteraturpris, Finlandiaprisen.

  • Save 29%
    by Anna Arendse Thorsen
    £11.99 - 14.49

    “Kaya forelsker sig ikke. Aldrig. Eller jo, måske en lille smule i Natasja Bramming, men det er noget andet. Nogle gange overvejer Kaya hvad forskellen på BFF og bae egentlig er. Men hun ved det jo godt. Kærester kysser.”Kaya er blevet sendt på digital detox-lejr af sin mor. Det foregår i en skov, uden telefon, Instagram og YouTube og langt væk fra hendes bedste veninde, Emma. Og uden mulighed for at lave opslag og stories fra Kayas fanprofil for den kendte yndlingsinfluencer Natasja Bramming. Kaya skal sove i telt med Malou, som de andre i lejren kalder psyko. Malou har lagt en vild plan, og hun vil have Kaya med. Hvordan skal Kaya nogensinde overleve weekenden?'Din største fan' er Anna Arendse Thorsens anden ungdomsroman, hun debuterede i 2018 med 'Filterløs', om hvilken pressen skrev: “Det er en flot romandebut.”Helle Bartram, Folketidende “En rå og ærlig ungdomsbog ... Kan varmt anbefales ...” Dansk BiblioteksCenter, materialevurdering af Line Dalbro Schaumann“En fantastisk oplevelse” ♥♥♥♥♥ KSHDKbøger“En virkelig god læseoplevelse”**** Xenias bogblog“Det er stærke temaer, som sagtens kan læses på den anden side af ungdomsårene.” Modspor.dk

  • Save 37%
    by Eli Hovdenak
    £11.99

    To venner stiger af toget og går ind i den mørke skov. De hører mystiske lyde overalt. Hvad kan det være? Humoristisk og original billedbog af Eli Hovdenak, som i 2019 var nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris for 'Det var ikke en busk'.

  • Save 38%
    by Mette Kappel
    £10.49

    Spiser trolde? Og i så fald hvad?Trolden her i historien vil i hvert fald meget gerne have is og chokolade og kage med lækker, tyk glasur. Men det må den ikke. Trolden skal først spise rugbrød og kylling og pølse og agurk og salat og tomat og banan – siger dens mor.Trolden bliver SÅ sur! Men så bygger den et KÆMPE tårn af alt det sunde, og så ÆDER den tårnet i en KÆMPE fart, og SÅ ...!I et særdeles enkelt og mundret sprog og med lige så enkle og farvestærke illustrationer fortæller Mette Kappel og Rasmus Bregnhøi en historie, der vil blive både nydt og genkendt af alle fra 2 år og opefter. Genudgives nu på forlaget Vild Maskine sammen med billedbogen "Heksehullet", ligeledes af Mette Kappel og Rasmus Bregnhøi. Begge er bøger, der længe har været udsolgt.Omtale af "Troldetårnet": »En billedbog for alle små middagsbordsterrorister fra 2-års alderen. En enkel og lydrig tekst får herligt modspil i enkle og udtryksfulde illustrationer på helt hvid baggrund i en skøn historie om en værre hidsigtrold, som bliver lige præcis så rasende, som kun en 2-årig kan blive det ... Jeg tror, at denne lille perle af en billedbog godt kunne gå hen og blive en og anden unges yndlingsbog. Den er fuld af energi både i tekst og billeder ... og så er den så enkel og remseagtig, at børn hurtigt selv kan ´læse´ den.«- Dansk Bibliotekscenter, materialevurdering»En speedet mini-billedbog (...) Troldetårnet har så tegneserieagtigt meget fart på tegning og (tegnet) tekst - i halvdelen af bogen vredet om på siden, kalenderagtigt - at den (vistnok!) opbyggelige morale fuldstændig overdøves, og det er jo god børneboglig teknik (...) og teksten er så punk-økonomisk kort. Det er en bog, der skal ses for, at den kan læses!«- Lars Bukdahl, Weekendavisen

  • Save 38%
    by Mette Kappel
    £10.49

    I 'Heksehullet' af Mette Kappel og Rasmus Bregnhøi møder vi en heks, der får oprydningstrang. Det store, sorte hul i heksens have bliver hurtigt fyldt med alt det, hun ikke længere vil have. Først det ødelagte spejl og bordet, hvor det ene ben er knækket, men siden følger også kommoden, madrassen, ja, selv toilettet bliver kastet i. Men pludselig stopper heksen op. Er hun gået for vidt? Hendes hus er helt tomt. Hvor skal hun nu sove? Forfatter og lyriker Mette Kappel står bag flere bøger for børn, samt digte for voksne, mens den prisvindende og populære illustrator Rasmus Bregnhøi har tegnet den initiativrige heks. Sammen har de to tidligere lavet den populære børnebog 'Troldetårnet', som nu i 2022 genudgives sammen med 'Heksehullet' efter længe at have været udsolgt. Omtale: "Det er rigtig svært at stå for 'Heksehullet' med de farverige og sprudlende tegninger i Rasmus Bregnhøis levende streg. Man overgiver sig til energien i historien ..."– Dansk BiblioteksCenter, materialevurdering

  • Save 29%
    by Kalle Güettler, Rakel Helmsdal & Áslaug Jónsdóttir
    £13.49

    Nu i ny andenudgave! Alt hvad lille monster laver, er smukt og fint. Store Monster kan ingenting! Han bliver mere og mere ked af det, men det lægger lille monster ikke mærke til. Alt, hvad Store Monster laver, er mislykket og forkert. Hvad skal han gøre? Store monstre græder jo ikke… “En sjov og god samtalebog for de mindste og deres forældre.” – Weekendavisen “Lektion i jalousi … rykker ved forestillingen om, hvad en storebror kan og bør.” – Fyens Stiftstidende “… dette vellykkede nordiske gruppearbejde af en bog … bevæger sig elegant på kanten af retro.” – Politiken “… en herlig billedbog som tager fat på et stort emne … øm indlevelse og flotte tegninger … Det er tydeligt, at bogen fanger børnene på det rigtige ben: Hvad de synes er sjovt og underligt.” – Fortællingen.dk

  • Save 27%
    by Gertrud Tinning
    £15.99

    Det er sommer, og der er familiefest i haven, og imens de vokse snakker og hygger sig, så må børnene finde på noget at lave. Bogens hovedperson er en pige med store, blå briller og en stor, rød mund. Hun keder sig, så hun kravler ned under bordet. Her får hun øje på de voksnes fødder og skøre tæer – nogle er krogede, nogle har en gul negl, og andre er lange, blå og tynde. Men hov, hvad er det, mor har glemt henne ved hækken? Pigen sender hunden Pernille afsted efter det. Det er havesaksen. Klip, klip, klip …"Havesaksen" er Gertrud Tinnings første børnebog. Hun har tidligere udgivet to historiske romaner for voksne, senest "En uretfærdig tid" i 2019. Illustrator Louise Thrane Jensen blev udnævnt som Årets Bladtegner 2019 og har blandt andet tidligere illustreret billedbogen "En løve i zebraklæder".

  • Save 29%
    by Christine Lund Jakobsen
    £13.49

    Hver dag pusler Herman rundt i sin have. Han vander, nipper visne blade af og passer sine jordbær, ærter og smukke blomster. Hermans have er lukket med to store låger, og ingen må komme ind, for Herman vil være i fred. En dag banker et væsen med grønne fingre på døren for at låne en cykel, men Herman er ikke interesseret i at låne noget ud. Flere væsner kommer forbi, og de har alle brug for hjælp, men Herman ønsker ikke at hjælpe og bygger i stedet et højt hegn rundt om haven. Jorden begynder at rumle og brage, og lydene bliver højere og højere … Jorden eksploderer, og jordens hjerte forsvinder. Hermans have er blevet til en lille ø, der svæver rundt i det store univers. Noget mørkt med otte øjne nærmer sig – er det ven eller fjende? Kan jorden reddes og hvordan? 'Hermans have' illustrerer, hvordan vi primært har øje for, hvordan vi adskiller os fra hinanden, frem for hvad der forener os som mennesker. Billedbogen tematiserer angsten for det, vi ikke kender, og stiller spørgsmålet: Kan forskellighed være en resurse til gavn for alle? 'Hermans have' er med i Gyldendals undervisningsbog 'Grib litteraturen'. Omtale af 'Hermans have': “En klar anbefaling herfra. Bogen behandler et aktuelt emne og bør findes i de fleste billedbogskrybber” DBC, Dansk BiblioteksCenter materialevurdering★★★★★ Nordjyske Stiftstidende “Jeg vil anbefale Hermans Have til børn i indskolingsalderen. Den er finurligt illustreret af Zarah Juul, der med farverige og fantasifulde opslag gør det ganske umuligt ikke at blive lidt betaget af Herman og hans have.” Mit Bogskab “Ved første øjekast er Hermans have en sød børnebog med blomster og dyr i glade farver, men en nærmere læsning røber, at der står en del på spil … For det mindre barn er det en fortælling om, at samarbejde og venlighed er bedre end afvisning og ensomhed. I et større perspektiv kan man sagtens finde både flygtningekrise, klimavanskeligheder og deres løsning her.” Bogvægten.dk

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.