About Samme flod to gange – Putins krig mod kvinder
De første overskrifter om Ruslands krigsforbrydelser i Ukraine sendte verden i chok. Rusland bombede ukrainske fødeklinikker, torturerede krigsfanger og voldtog civile i alle aldre – og gør det fortsat.
Det, der set fra Vesten virker brutalt og meningsløst er fra Moskvas synsvinkel rationelt og en helt naturlig videreførelse af Ruslands historiske magtudøvelse. Rusland lukker munden på kvinder, bruger voldtægt som våben og ydmyger ofrene i medierne ved at true dem med flere voldtægter.
I ”Samme flod to gange” belyser Sofi Oksanen, hvordan Rusland i Ukraine genbruger samme, gamle drejebog fra tidligere krige, og hvorfor det netop er kvinderne, Rusland ønsker at give mundkurv på.
Sofi Oksanen (f. 1977) er en prisbelønnet finsk-estisk forfatter, som regnes for en af Europas største litterære stemmer. Hun har skrevet seks romaner, hvoraf ”Renselse” modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 2010 og ”Da duerne forsvandt” Det Svenske Akademis Nordiske pris i 2013. ”Samme flod to gange” er et litterært langessay om kolonialisme og undertrykkelse, kvinder og krig.
”At læse ’Samme flod to gange’ er lige så afskyeligt som det er oplysende. Oksanen lytter – og vender aldrig blikket bort. Hun er uden tvivl en af vor tids vigtigste stemmer.” – Dagens Nyheter, Sverige
Show more