About Sandheder om løgn og bedrag
Hvad sker der med os, når vi møder løgnen og måske mister tilliden til nogen, vi troede, vi kunne stole på? Hvorfor lyver vi selv, og er løgnen altid af det onde? Hvad er ærlighed, og hvad betyder vores omgang med sandhed og løgn for vores selvforståelse, vores relationer og vores samfund?
Teolog Pernille Hornum taler med seksten mennesker med forskellig baggrund, både personligt og professionelt. Blandt andre taler hun med skuespiller Paprika Steen og filminstruktørerne Thomas Vinterberg og Nils Malmros om løgn og sandhed i kunsten; med sexolog Joan Ørting om, hvad løgn og sandhed gør ved parforholdet; med psykolog Svend Brinkmann og biskop Elisabeth Dons Christensen om, hvilke konsekvenser ærlighed og løgn kan have for vores tilværelse, tro og tillid; med journalist Christoffer Guldbrandsen om den politiske løgn og mediernes jagt på sandheden eller blot den gode historie; med politiker Johanne Schmidt-Nielsen om fortielsens alvor i politik; med forsvarsadvokat Merethe Stagetorn om sandhed og løgn i retssalen; med sportsdirektør Brian Holm om troværdighed og den nødvendige løgn i sportens verden og med hjerneforsker Andreas Roepstorff om muligheden for at spore løgnen i hjernen.
Andre medvirkende: filosof Morten Albæk, højskoleforstander Jørgen Carlsen, forfatter Julia Lahme, it-ekspert Preben Mejer og præst Preben Kok.
Show more