Sapfos digte

Sapfo (630/612–570 f.Kr.) er antikkens mest kendte kvindelige digter. Hun levede på øen Lesbos og digtede på æolisk. En del af hendes digte handler om kærlighed til unge piger, og Sapfo har derfor lagt navn til den lesbiske kærlighed. Man ved ikke meget om hendes liv, ud over at hun var gift, havde brødre og en datter, og at hun sandsynligvis har tilhørt overklassen.
De fleste af SAPFOS DIGTE er skrevet til solofremførelse (monodisk lyrik) og er opbygget af enkle tre- eller firelinjers strofer. De dominerende temaer er sanseindtryk og følelser (især kærlighed, men også længsel og ensomhed).
Sapfos digte foreligger hermed som en digital udgave af Thøger Larsens oprindelige oversættelse fra 1924.