Småfolk

Sophus Schandorph var ikke nogen Herman Bang eller Pontoppidan. Han havde ikke dyb psykologisk indsigt, og han var ikke nogen stor stilist.
Når der alligevel er grund til at læse hans bøger i dag, er det fordi, de er tidsrejser. Schandorph havde ud over stor social harme og indlevelse havde evnen til at affotografere en situation, til at beskrive et miljø og gengive naturtro replikker, så man føler sig hensat til en tid med sammenstød mellem gamle, romantiske forestillinger og den nye videnskabelige saglighed - som når to pæne borgerfruer ser på aberne ved en markedsforlystelse og siger: "Det er ækelt at tænke sig, at vi Mennesker nedstammer fra saadanne Asener; men Videnskaben har bevist det, saa vi er nødte til at tro paa det."
***
"Smaafolk (1880) har som hovedperson en tjenestepige, der kommer fra én form for undertrykkelse i provinsen til en anden i storbyen, fra købstadsmiljøets bornerte moralisme til storbyens seksuelle og økonomiske udbytning. Konflikterne i det provinsielle standshierarki er afløst af modsætningen mellem land og by, mellem den lokalt funderede, kristne identitetsoplevelse og identitetsopløsningen i det anonymiserede, indtryksflimrende storbyliv.."
(Dansk Litteraturs Historie)