Soldater

Den antimilitaristiske Soldater, der blev udgivet som føljeton i Socialdemokraten i 1901, omhandler en ung magisters rekruttid ved fæstningsartilleriet og dennes kritiske blik på værnepligten. Julius Bomholt beskriver den som et selvbiografisk portræt, og detaljerne er da også slående, hvis de er korrekte: værnepligtig indskrivning på datoen d. 4. juni, både i Soldater og for Hansen selv, og jeg-fortælleren er en snedkeruddannet akademiker, som Hansen også selv var. Om det er Hansens egen ”accent”, der gennemsyrer fortælleren, skal dog ikke diskuteres nærmere her. Denne accent, denne fortællestil, der præger Soldater er en distanceret, deskriptiv tone, der skildrer den problematiserede autoritet i militæret:
”Vi blev alle enige om, at den [militarismen] var en anomali, et rudiment fra en svunden barbarisk tidsalder og som sådan dødsdømt; […] Hvad kommer de os ved? Hvad har de at gøre med vor personlige selvopholdelsesdrift?”
(Kulturkapellet)