Sophias genkomst

Er der et dybereliggende handlingsplan i Joyces roman Ulysses, som oldtidens mysterieindvielser er en del af? Det er omdrejningspunktet i romanen SOPHIAS GENKOMST. Bogen foregår på den græske ø Hydra, hvor Janus, der er kunstmaler, har boet i snart 10 år. Janus har i sommeren 2017 opholdt sig hos Athos-munkene i Nordgrækenland, hvor han har fået indblik i deres Ikonmystik. Tilbage på Hydra begynder han at se nærmere på Joyce roman Ulysses, som han tidligere har beskæftiget sig med. Da hans søster Liv, der er religionshistoriker, kommer på ferie, får han hende inddraget i sit arbejde, og sammenafdækker de, som litterære detektiver, et dybereliggende lag i Ulysses. Sophia er navnet på visdommen i oldtidens Grækenland. Men hun er ikke alene et navn, men også en skikkelse, der har været i menneskers bevidsthed i flere tusinde år. Visdomstraditionen går tilbage til den forhistoriske kærlighedsgudinde, frem til de græske filosoffer og den kristnegnosticisme, hvor hun er den faldne Sophia. I Maria Magdalenas skikkelse lever hun videre i vor tids kristendom. I teosofien og antroposofien får hun en stor plads hos Rudolf Steiner, og C.G Jung opfatter hende som en arketype. Inden for modernismen var man meget optaget af hendes skikkelse. I James Joyce bog Ulysses finder vi i Dublins underverden skøgen Zoe, der også er et af Sophias navne. Romanen SOPHIAS GENKOMST giver et indblik i Joyces forfatterskab, der viser sider, som ikke har været opdyrket i større grad tidligere og derfor heller ikke har fået læsernes bevågenhed.