Til det almindelige bedste ...

Colbiørnsen er en kendt skikkelse i dansk-norsk historie, og hans navn er især knyttet til landbo-reformerne. I denne bog præsenteres for første gang hans overvejelser i centraladministrationen som embedsmand om de mange nye love, der blev til i hans embedsperiode, som faldt i de vigtige år fra 1788 til 1804. Colbiørnsens stil virker stadig frisk, juraen er i top, og teksten i høj grad læseværdig for den, der vil opleve, hvad en af dette lands kvikkeste jurister skrev om sin tids love. Den norskfødte Christian Colbiørnsen er en af de kendte skikkelser i den dansk-norske oplysningstid. Danmark-Norge fik ingen revolution i 1789 eller årene umiddelbart efter. Enevælden overlevede den franske revolution, og som en af grundene fremhæves ofte, at en række reformer blev sat i værk på initiativ af styret selv. Vi taler om en opinionsstyret enevælde, der lyttede til tidens strømninger, og en af dens repræsentanter var Christian Colbiørnsen, som netop i årene efter 1789 som indehaver af embedet som generalprokurør havde ansvaret for udarbejdelse af ny lovgivning i Danmark og Norge. I bogen gengives Colbiørnsens betænkninger med moderne retskrivning. Hver betænkning ledsages af en indføring, og bogen rummer indledninger, ordforklaringer og register.