To tidsaldre

I "To Tidsaldre" (1845) sættes revolutionære frihedsidealer overfor guldalderens borgerlige dannelsesidealer. Her tegnes et portræt af endnu en af forfatterskabets madonnafigurer – nemlig Claudine, som trods sin status som forført og forladt enlig mor (set fra et borgerligt perspektiv) forbliver tro mod sine følelser og sin rolle som mor. Claudines revolutionære seksuelle frigjorthed modstilles den nye tids blide og tilbageholdne heltinde, hvis identitet ligger i omsorgen for hjemmet. En identitet, som kvinden desuden ifølge Thomasine Gyllembourg har stor indflydelse på at udvikle.
(Litteratursiden)