Vender tankerne på hovedet

Som det væltede ud af hovedet, måtte jeg skrive mine snørklede sætninger ned, da hovedet var ved at vokse og tankerne fløj af sted, en selvterapi der lærte mig at føle og holde hovedet koldt, midt i myldretiden, kørte hjernen i højeste gear, for at kunne følge med, måtte jeg tage på en rejse, til hvor kragerne vendte, hvor jeg valgte at fortsætte, længere ud end forstanden kunne følge trop, gik jeg på et knivsæg, for at holde min balancegang, så bægeret ikke flød over, hvor jeg tabte besindelsen, fandt jeg en modstand, der overgik min forstand, fandt jeg frem til min kerne, hvor jeg lærte egne værdier, lærte jeg af de fejl, hvor jeg trådte ved siden af, hvor jeg jokkede i spinaten, hvor stregen var blevet krydset, hvor der var ingen vej tilbage, måtte jeg gå fremad, for at vende tankerne på hovedet, se det bedste i det værste, bevare roen og brænde sindet af, til jeg fandt frem til mit indre lys, der holder mit hoved skarpt, så jeg kunne holde mig fræk som en slagterhund, med et blink i øjet og et smil på læberne, fortsætter tankerne derudaf, med mere ro på omgivelserne, fik jeg et stille indre, der prøvede at briste, vendte jeg tilbage til realiteten og skrev denne bog.