Books by Johan Skjoldborg

Sara er tjenestepige på en stor gård. Hun forelsker sig hovedkulds i gårdmandens søn, Anders. Hendes hjerte brænder af kærlighed til den unge. stærke mand. Men forskellen i deres sociale status spænder ben for kærligheden. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Fortællingen om en spillemands liv og skæbne, hans forliste kærlighedsliv og hans musikalske deroute, de mange kilometer på landevejen og den endelig rejse mod barndommens vestjyske hjemstavn.Johan Skjoldborg (1861-1936) dansk forfatter. Skjoldborg var en del af det folkelige gennembrud og er kendt som husmændenes digter. Hans bøger kredser ofte om menneskers livsvilkår og samfundets skyggesider.I 1918 blev Skjoldborg tildelt en æresbolig ved Løgstør.

Jens Rod er lidt af en tusindkunstner - allemulige ting kan han reparere og fixe og arbejde har han nok af. Han har kun en svaghed og det er, at han udebliver fra sit arbejde, når "ånden" kommer over ham. Så helliger han sig helt og aldeles til sit store projekt: en opfindelse.

Kristen Bjærre på Bjærregård en en dygtig landmand, og meget anset udover sognets grænser. Han bliver ikke alene medlem af Amtsrådet men også sognerådsformand. Men det er brydningstider, hans sønner vil ikke som han vil og både fritænkeri og socialisme trænger sig på.

"Kræn i Kragheden" er titelnovellen på Johan Skjoldborgs novellesamling fra starten af 1900-tallet. Kræn er en mærkelig mand, som alle ved, hvem er, men som ingen rigtig kender. Han er meget belæst, men elendigt beklædt. Han kan få selv de klogeste til at føle sig dumme. Til gudstjenesten maser han sig ind mellem byens bedste borgere, som om han var den allerbedste. Og det er han måske også?Johan Skjoldborg (1861-1936) var en dansk forfatter, der 1893 debuterede med romanen "I skyggen". Hans store gennembrud blev romanen "En stridsmand" fra 1896, og efter mange velmodtagne udgivelser fik Johan Skjoldborg opført en æresbolig ved Løgstør.

Johan Skjoldborgs fortællinger, af hvilke denne samling kun er et lille udvalg, finder ligesom hans store romaner hovedsageligt deres stof i det midt- og vestjyske miljø, hvor han selv var født og opvokset. Lavmælt, men indtrængende og med stor varme og medfølelse fortæller han fortrinsvis om bønder og småkårsfolk og deres kamp mod samfundsskabte og personlige problemer i tiden omkring århundredskiftet. De stærke sociale brydninger, der prægede denne periode, griber ind i mange af de skæbneforløb, fortællingerne kortlægger for læseren.Johan Skjoldborg (1861-1936) var en dansk forfatter, der 1893 debuterede med romanen "I skyggen". Hans store gennembrud blev romanen "En stridsmand" fra 1896, og efter mange velmodtagne udgivelser fik Johan Skjoldborg opført en æresbolig ved Løgstør.

"Kræn i Kragheden" er titelnovellen på Johan Skjoldborgs novellesamling fra starten af 1900-tallet. Kræn er en mærkelig mand, som alle ved, hvem er, men som ingen rigtig kender. Han er meget belæst, men elendigt beklædt. Han kan få selv de klogeste til at føle sig dumme. Til gudstjenesten maser han sig ind mellem byens bedste borgere, som om han var den allerbedste. Og det er han måske også?Johan Skjoldborg (1861-1936) var en dansk forfatter, der 1893 debuterede med romanen "I skyggen". Hans store gennembrud blev romanen "En stridsmand" fra 1896, og efter mange velmodtagne udgivelser fik Johan Skjoldborg opført en æresbolig ved Løgstør.

Johan Skjoldborg giver her en skarp skildring af gårdmændene, der både økonomisk og politisk er den herskende klasse ude på landet i slutningen af 1800-tallet. Ejeren af Hyldgaard er den absolutte sognekonge, der kan klare alt, og som har endnu større ambitioner på sin søns vegne. Sønnen Per, der er bogens helt, vælger imidlertid at leve sit liv efter et helt andet mønster, da hans succeskriterier ikke svarer til forældrenes. Han lader sig gerne glide et par trin ned ad den sociale rangstige for at blive gift med den simple proletardatter, der er hans store kærlighed. Han foretrækker at være sammen med sine dyr og børn og have tid til at glædes over naturen fremfor at påtage sig offentlige hverv. Han vælger heller ikke venner efter social anseelse. I følge Skjoldborg hører han til de nye mænd, som et ordentligt samfund har brug for.

Johan Skjoldborg, husmændenes forfatter, fik sin debut med novellesamlingen I skyggen i 1893. Han siger selv, at han henter sine emner fra livets skyggeside, altså fra de laveste sociale lag, hvor han har sine egne rødder. Det er disse mennesker han kender, og de har hans sympati. I novellerne møder vi en række hovedpersoner, som alle har en drøm. De har en sag at kæmpe for, men hvor er det svært at nå frem til målet. Hvor er det svært at gøre drømmen til et eventyr! Kan den grimme tudse virkelig blive en smuk prins? Hovedpersonerne mangler uddannelse og viden, og de mangler kapital. Det sidste skyldes ikke mindst, at der hele tiden bliver flere munde at mætte, da der almindeligvis kommer dumpende endnu et barn hvert eneste år. Men sådan er livet jo! Johan Skjoldborg fik stor succes med sin lille bog. Husmændene havde fået deres egen forfatter.

Johan Skjoldborgs roman GYLDHOLM kan med rette kaldes Danmarks første arbejderroman.

"En stridsmand", der blev udgivet i 1896, er Johan Skjoldborgs gennembrud som romanforfatter. Hovedpersonen er Søren Brander, en ung husmand, fattig men arbejdsom indtil det maniske. Han har store drømme og planer med den dårlige klat jord, som han nu engang fik mulighed for at erhverve sig. Men når det hele går bedst, så ender det som regel med et dunk i hovedet. Det kan være en vanskelig fødsel, som truer familiens eksistensgrundlag, og det kan være mindre initiativrige naboers modstand mod de nye tider. Men hvad gør en stridsmand? Og hvad ender han med at få ud af det? Det er en roman, men det er også historieskrivning fra den bedste skuffe.

"Gyldholm" udkom første gang i 1902, og det er faktisk en ganske forfærdelig bog. Forfærdelig, fordi Johan Skjoldborg her maler et billede af de frygtelige vilkår, som en herregårds tyende og husmandsfolk levede under omkring år 1900. Samtidig ser vi den velstand, der er overklassens liv. Hvad er så vilkårene for de fattige husmænd? Det er slid, slid og slid. Det er at leve i hjem uden hygge, det er at måtte gå i tøj, som egentlig kun er lappede klude, og det er mangel på ordentlige dyner og sengeklæder. Jamen er det så mærkeligt, at snapseflasken blev deres følgesvend.

"Per Holt" var en af hovedpersonerne i romanen "Gyldholm", hvor han endte med at blive jaget bort af godsejeren, da han aktivt kæmpede for bedre arbejdsvilkår. I denne roman følger vi hans fortsatte liv, hvor han bliver ved med at kæmpe for at forbedre arbejdernes livsforhold. Processen er dog både lang og hård, og vi skal da også helt frem til næste generation, før de kastede frø begynder at blomstre. I romanen "Per Holt" følger vi den jordløse daglejers bestandige kamp for at skaffe føden. I romanen "Gyldholm" var det de herregårdsansatte husmænd, og i "En stridsmand" de små selvstændige, som næsten kunne leve af deres egen jordlod. I forening giver Skjoldborg med disse tre romaner et samlet overblik over den danske husmandsklasses livsforhold omkring år 1900.

Johan Skjoldborgs romaan EN STRIDSMAND er en hyldest til de danske husmænd og deres kamp - som bekendt er husmændede idag væk, men de var et vigtigt aktiv for det danske landbrug i sin tid.

Livet på landet og de barske realiteter, der fulgte med tilværelsen som småfolk bliver for alvor bredt ud i Johan Skjoldborgs roman "Gyldholm". Skjoldborgs levende skildringer af husmændenes og de små folks livsvilkår i midt- og vestjylland omkring indgangen til det 20. århundrede, har gjort "Gyldholm" til en nøgleroman inden for genren af arbejderlitteratur. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Den gudsfrygtige Anders Krage har brugt hele sit liv på at slide og slæbe for det samme stykke udpinte, vestjyske morænejord, så da hans svigersøn, Jørgen, pludselig begynder at blande sig og ikke mindst blande højskolebevægelsen ind i Anders' måde at gøre tingene på, slår det gnister i det lille hus i klitterne. 'Kragehuset' er en glimrende roman og fortælling om de danske kulturkampe ved indgangen til det 20. århundrede.

" Der var noget usædvandligt ved dette Skib, der ragede op over Smaaskuderne, himmelhøjt, saa man maatte bøje sig bagover for at faa Øje paa dets Mastetoppe."Følg med Søfuglen og dens besætning i denne spændende roman om livet til lands og til vands.

Pastor Bang er i et svært dilemma - han har forelsket sig i sin husholderske og vil gifte sig med hende, men da hun er fraskilt er han nødt til at vælge mellem hende og præstegerningen. Hvad skal han vælge??

Agitatoren Per Holt kæmper for daglejernes arbejdsvilkår og livsvilkår. En kamp, som møder stor modstand af magthaverne. I sin tid blev han jaget fra godset Gyldholm, hvor han blev uvenner med godsejeren over arbejdernes urimelige forhold. Fri af sine lænker fortsætter Holt ufortrødent sin kamp for småfolkenes rettigheder i et samfund, hvor alle mennesker endnu ikke er lige.

Netop i tid som idag, hvor alt synes at gå ud på, at vise sig frem offentligt på den ene eller den anden måde, kan man jo godt sende en venlig tanke til Johan Skjoldborgs roman Nye Mænd fra 1917.Skjoldborg vender sig her delvis mod faren ved det udadvendte liv i organisationer og anden offentlighed hvorved det egentlige livsfundament, hjem og familieliv, forskydes; sindets naturlige liv og personlighedens frodige vækst visner og forkrøbler, og de "nye mænd" er dem der søger tilbage til hjemmets fred og lunhed.

Søren Brander er en hårdtarbejdende husmand, der slider for sin jord. Men han er også lidt af en stridsmand, der står på sin ret og ved sine meninger, hvilket ikke just hujer naboerne i det lille, vestjyske bondesamfund. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Lene er på alle måder stedbarn af samfundet, da hun både er forældreløs og invalid. Hele livet kæmper Lene for at overleve i en tid, hvor der ikke var andet at gøre end at leve på andres nåde. Til trods for sit handicap har Lene en indre varme, der er de fleste forundt, og ender med at være en ledestjerne for hele sognet. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Jens Jakobs sønner er meget forskellige, og efterhånden som de vokser op, viser deres forskelligheder sig mere og mere, og får til sidst tragiske følger. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

En roman om en ung bonde, der vælger det politiske liv fra og i stedet koncentrerer sig om hjemmelivet og den personlige udvikling, der ligger i de nære relationer. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Pastor Bang er enkemand og far til to børn. I præstegården bor også den Karen, som både Bang og børnene elsker. Bang ønsker at gifte sig med sin husholderske, som han er blevet meget forelsket i. Sagen er dog den, at hun er fraskilt og Bang er derfor tvunget til at forlade sin stilling som præst. hvis han gifter sig med hende. Pastoren i Løgum står over for sit livs sværeste valg. Skal han vælge kærligheden eller sit præstekald?

Med den stort anlagte roman Bjærregården kastede Johan Skjoldborg, der ellers frem for nogen var husmændenes digter (alle kender endnu husmandssangen Med min hakke, min skovl og min spade), sig over et nyt stof, gårdejerstanden. I denne bog giver han en forunderligt levende beskrivelse af tre slægtled af bønder – på den samme ejendom, Bjærregården. Det er samtidig tre generationer af grundtvigianere, og jævnsides med, at forfatteren følger udviklingen i landbruget fra dets mere statiske form op til århundredskiftet, frem over andelsbevægelsen mod mere moderne tanker omkring ager- og kvægbruget, oplever man forskellige faser af grundtvigianismen.Overalt i den mesterlige virkelighedsskildring sporer man Skjoldborgs intense optagethed af sit stof og den sande digters evne til – ofte i få streger – at tegne lyslevende portrætter af sine personer.OM FORFATTERENJohan Skjoldborg er født i 1861 og død i 1936. Han slog igennem som forfatter med romanen En Stridsmand (1896), der blev tilegnet husmandsstanden, som formede hans egen opvækst. Herudover har han blandt andet skrevet romanerne Gyldholm (1902), Sara (1906), Nye mænd (1917) og Kragehuset (1982).

"Gyldholm" fra 1902 om arbejdernes vilkår på en herregård er blevet kaldt for Danmarks første arbejderroman.Den verden, Skjoldborg skildrede, havde ikke tidligere været beskrevet i litteraturen."Der skal imidlertid også research til, så Johan Skjoldborg lader sig fæste på herregården Aakær i nærheden af Gyllingnæs øst for Horsens. Her lærer han sig, hvad det vil sige at arbejde i det store kollektiv af landarbejdere, karle, fodermestre, piger, tyende og knægte, som udgør folkeholdet ved en stor herregård.(Dansk Litteraturs Historie)"Allerede fra begyndelsen af romanen ridses bogstaveligt talt to spor op – et højt og et lavt: da gruppen af arbejdsmændene kommer ridende, må de vige af sporet på vejen for godsejeren og hans vogn....Fra starten beskrives arbejderne med stor indlevelse, varme, individuelle kendetegn og interne skærmydsler, hvilket står i kontrast til den ensartede arbejdende masse, som de bliver til i deres arbejde på godset. Ikke kun arbejdernes tøj og fattige ydre fremtoning står i kontrast til deres herrer, men også sproget bliver en skelsættende faktor, hvor dialekten afslører undersåtten, mens det rigsdanske tilhører herrerne.... Men så ankommer en ny husmand og med ham det socialistiske budskab om sammenhold, faglig forening og rettigheder til Gyldholms måbende og skeptiske arbejdere. For første gang i romanen indtræder her en dialog mellem to af de høje herrer – en dialog nødvendiggjort af den nye husmands skaben røre i andedammen. Kammerherren forviser husmanden, som lader sin harmonika spille oprørske toner, der tilsyneladende forsvinder med ham – og dog. For herefter indtræder romanens klimaks, da Per Holt mister to børn i en brandulykke. To børn ud af mange, der er ladt alene hele dagen, fordi også mødrene arbejder fra morgen til aften på godset. Ulykken bliver romanens stærkt kritiske kommentar til arbejdernes ringe vilkår, der her koster menneskeliv. Begravelsen bliver vendepunktet, hvor byarbejdere forener sig med landarbejdere for sammen at udtrykke sorg og protest over misforholdet. Vendepunktet iscenesættes i kirken, hvor den gamle tro symboliseret ved præsten og hans traditionelle og her meningsløse ord bliver afløst af den nye tro, socialismen, der via en talsmand ved begravelsen italesætter de rigtige og meningsfulde ord: placerer ansvaret for ulykken hos herremændene. ..Per Holt står herefter i spidsen som agitator for den socialistiske tro: "Er dette da ikke et Slaveliv? - Men vi mærker det ikke tilsidst. Saadan lever vi op, saadan levede vore Forældre, og saadan lever vore Børn - og tilsidst kan vi hverken høre eller se, eller fatte eller føle!" Sanserne vækkes bogstavelig talt til live og Per Holt ser nu misforholdene omkring sig.(Litteratursiden)

Skjoldborg måtte selv skyde penge i udgivelsen af sin første roman, En Stridsmand (1896), for ingen forlægger turde binde an med noget så underligt som en roman, der havde en husmand som hovedperson. Det var simpelthen aldrig set før. Den lille roman indledes med digtet „Du Husmand“, der her i romanen dedikeres „Til den danske Husmand!“Handlingens absolutte hovedperson er Søren Brander, der lever en sorgløs og lystig ungdomstilværelse, men som i mødet med Ane forstår, at han har en gerning at udføre i tilværelsen, nemlig at udfolde husmandens lod her på jord. Men først føres læseren ind i det landskab, der er en meget væsentlig med- og modspiller for menneskene i Skjoldborgs fortællinger:Landet, som vi i dag ville kalde marginaljorder, beskrives metaforisk som på en gang jomfrueligt og herreløst, så husmandens forpligtelse er både af erotisk og hellig karakter. I forhold til „Slid“ skildres Søren Brander i en En Stridsmand som en mere hel person, der nok har bandet og sviret og moret sig som ung, men som nu forstår sit kald som en dobbelthed af fysisk arbejde og åndelig stræben. På den måde er En Stridsmand forløbsmæssigt opbygget som en dannelsesroman. Søren Brander indtager sin plads i en slægtskæde, der forvalter gaverne fra 'det urgamle, udyrkede land', hvorved han altså ses som en traditionsforvalter og -fornyer.Stridsmanden sætter sin dagsorden i forholdet til de bønder, der lever på fed jord længere inde i landet, og i forholdet til dem, der repræsenterer den mulige opløsning af de vigtige arbejds- og påholdenhedsdyder, for „Sørens Vilje var ligesaa sej som de Rødder, hvoraf han flettede sine Kurve“. Husmanden Søren er ikke bare halsstarrig, som Ole i „Slid“, men et menneske, der samtidig med, at han kultiverer den ydre natur, lader sin egen indre natur forme og udvikle sig.Skjoldborg lader således sin helt, sin stridsmand, udfolde en utopi, der både er visionær og konkret historisk bundet til en egn og en virkelighed, der var let genkendelig.Skjoldborg kan da lade sin Søren Brander forme dette testamente:For sidste Gang lod den gamle Stridsmand saa i Tankerne Blikket glide over sine Agre, der bølgede bag grønne Hegn, det lille Kongerige, han havde erobret fra den raa Klit. Og saa sagde han til Sønnen: „Lad mig se, min Dreng, at du aldrig giver dig fortabt! Jeg skal fornemmelig sige dig, hvad du gerne kunde tænke ved imellem Stunder: den, der vil noget, han kan ogsaa noget!“Han døde en let og rolig død.Dette råd, denne formaning til sønnen, rummer kernen i det, Skjoldborg gerne ville med sin roman, nemlig vise samtidens husmænd en vej frem mod den selvrespekt, som de hverken politisk eller økonomisk havde let ved at få, men det ligger også i opfordringen til dem, at de selv må handle for at gøre sig uafhængige af de magtens, traditionens og identitetens bånd, som binder dem.

Johan Skjoldborgs roman "Gyldholm" (1902) skildrede landarbejdernes kår på en herregård.**Gyldholm fik en fortsættelse i Per Holt (1912), hvor Skjoldborg så at sige prøver sin potentielle arbejderhelt af i et andet miljø end herregårdens. Per er nu fæstet hos selvejerbonden og grundtvigianeren Niels Rask, som kommer Per i møde på det åndelige niveau, men som heller ikke kan forlige sig med fagforeninger og socialisme. Romanen ender i en stor utopi om at realisere en slags fællesdrift, en andelstanke ført over i en kibbutzagtig eller socialistisk-økologisk drøm om at nedbryde den private ejendomsrets skadevirkninger ved at dele den.(Dansk Litteraturs Historie)

I ”Nye mænd” vender Johan Skjoldborg blikket tilbage mod de traditionelle dyder, mens han skildrer en ung bonde, der vælger at udvikle sin personlighed i hjemmelivet frem for at deltage i politisk arbejde og at vise sig frem udadtil.Johan Skjoldborg (1861-1936) var en dansk forfatter, der 1893 debuterede med romanen ”I skyggen”. Hans store gennembrud blev romanen ”En stridsmand” fra 1896, og efter mange velmodtagne udgivelser fik Johan Skjoldborg opført en æresbolig ved Løgstør.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.