Bjærregården

Med den stort anlagte roman Bjærregården kastede Johan Skjoldborg, der ellers frem for nogen var husmændenes digter (alle kender endnu husmandssangen Med min hakke, min skovl og min spade), sig over et nyt stof, gårdejerstanden. I denne bog giver han en forunderligt levende beskrivelse af tre slægtled af bønder – på den samme ejendom, Bjærregården. Det er samtidig tre generationer af grundtvigianere, og jævnsides med, at forfatteren følger udviklingen i landbruget fra dets mere statiske form op til århundredskiftet, frem over andelsbevægelsen mod mere moderne tanker omkring ager- og kvægbruget, oplever man forskellige faser af grundtvigianismen.
Overalt i den mesterlige virkelighedsskildring sporer man Skjoldborgs intense optagethed af sit stof og den sande digters evne til – ofte i få streger – at tegne lyslevende portrætter af sine personer.

OM FORFATTEREN
Johan Skjoldborg er født i 1861 og død i 1936. Han slog igennem som forfatter med romanen En Stridsmand (1896), der blev tilegnet husmandsstanden, som formede hans egen opvækst. Herudover har han blandt andet skrevet romanerne Gyldholm (1902), Sara (1906), Nye mænd (1917) og Kragehuset (1982).