About Breve fra Johannes Jørgensen til Viggo Stuckenberg
Overgangen fra moderne, radikal Brandes-tænker til konverteret, rettroende katolik betegner den mest interessante i forfatteren og digteren Johannes Jørgensens liv. Og intet sted er den bedre dokumenteret end i Johannes Jørgensens breve til vennen og digteren Viggo Stuckenberg. Brevene giver indblik i årene 1887 til 1898 – åbner forfatterskabet, giver et indblik i hans læsning og præsenterer den litterære kreds, han tilhørte. Og tilbage står de som et monument over en svunden ungdom og Jørgensens skrivestil.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.
Show more