About De danske Tour de France-helte — Hønsefarmeren, Guld-Leif, Spejderen, Ørnen, Kyllingen, Oksen, Fuglen og alle de andre
Danmark er et lille land. Men et land med en stor cykeltradition. Danske cykelryttere har spillet en stor rolle i verdens største cykelløb. I Danmark er Tour de France blevet en fast del af sommerferien for rigtig mange. Fra sommerhuse og campingvogne stilles tv-signalet ind på TV 2 eller Eurosport, og rytterne på de franske landeveje følges tæt.
Den enorme danske interesse for Touren er skabt via imponerende præstationer af danske ryttere i løbet. Kun tolv nationer kan prale af at have en Tour de France-vinder. På den liste optræder Danmark. Danmark er desuden, i skrivende stund, den tolvtebedste nation på ranglisten over lande, der har vundet flest Tour de France-etaper. Imponerende af et land med mindre end seks millioner indbyggere.
Denne bog er fortællingen om de danske cykelryttere, der har leveret de markante danske Tour-resultater. Du kommer med hele vejen fra den første danske deltager i 1913, over den første dansker til at gennemføre Touren, den første danske etapevinder, den første i førertrøjen, de store over år i 1990’erne, det første danske team i løbet og frem til den nye store generation af danske cykelstjerner. En imponerende rækkefølge af fantastiske præstationer. Og så er der jo alle skandalerne! Her har danskerne også spillet en stor rolle.
Tour de France og Danmark har et tæt bånd. Bånd, der yderligere forstærkes af, at løbet i 2022 skal starte i København. Aldrig tidligere er Tour de France indledt så langt fra Frankrig som i Danmarks hovedstad. Med denne bog bliver du bedre rustet til den store begivenhed.
Show more