Frederik 3.

Frederik 3. kan med rette betegnes som Danmarks solkonge, om end hans livsstil forblev anderledes beskeden end den franske konges. Men hvem var denne gådefulde, indadvendte
og videbegærlige konge? Ph.d. Lars Christensen udfolder Frederik 3.s personlighed i den første egentlige biografi om Christian 4.s søn gennem 200 år. Han levede fra 1609 til 1670 og var
ikke født til at være konge. Han mindede i det hele taget meget lidt om sin
flamboyante og livsnydende far.
Da prins Christian døde i 1647, blev Frederik kørt i stilling som tronfølger til Danmark-Norge. Historien om Frederik 3. er således historien om at være konge på trods. Det er historien om,
hvordan denne ”grimme ælling” voksede sig stor og imponerende – og endte med at gribe magten som enevældig konge i 1660 efter et speget politisk spil. Bogens tese er, at kongen ikke
havde en klar plan på forhånd, men på eminent opportunistisk vis udnyttede de muligheder, der opstod, med hjælp fra nogle få trofaste mænd. Kongeloven af 1665 er den eneste nedskrevne
forfatning i Europa for et enevældigt styre.
Bagtæppet for Frederik 3.s liv og levned er udviklingen i Europa i 1600-tallet, hvor en stribe lande bevægede sig mod absolutistisk styre. Danmark-Norge kom her til at være selve mønsterlandet i
en tid præget af store krige og usikre alliancer.
FREDERIK 3. FRA AFMAGT TIL ENEVÆLDE tegner et levende portræt af en dansk konge, der i en europæisk brydningstid gennem en pragmatisk og snarrådig tilgang opnåede tæt på fuldkommen magt.