About Kvart i sex - Ferieflirt – Når den græske solgud viser sig at være en fesen feta
Ferien er fantastisk til forførende fantasier. Dagligdagens rigide rutiner og kolde klima bliver skiftet ud med bare, brune babes og tanken om eksotisk erotik. Og der står han så. Guden. Der udstråler og udtrykker alt det, du drømmer om. Det er så eventyrligt, så ægte, at du er nødt til at droppe studiet eller sælge huset for at gense dit åbenbart livs kærlighed. Indtil det viser sig, at den guddommelige åbenbaring, som andre dødelige, også rummer en meget bred palette af tarvelige trivialiteter.
‘Kvart i sex’ er et sjovt og seriøst sex-udviklingsprogram for voksne. De to praktiserende sexologer Amanda Lagoni og Asgerbo er kontante, kærlige og konkrete i deres snak om det, vi alle oplever og kender til, når det kommer til sex, kærlighed og parforhold - også det, der er svært og gør ondt. Amanda Lagoni og Asgerbo deler ud af deres viden og erfaring, og giver dig konkrete redskaber og råd til et bedre sexliv. Alt det på bare et kvarter!
Amanda Lagoni er uddannet og certificeret Sexolog og Parterapeut fra Sexologiskolen ‘Mercury Uniflow’ på Islands brygge. Hun driver sin egen klinik i København. Derudover holder hun workshops, foredrag og skriver for magasinet Chrichri.dk.
Asgerbo er certificeret sexolog med speciale i funktionsnedsættelser og mandens seksualitet, og er ophavsmand til handisex.dk. Asgerbo arbejder med alle aspekter af seksualiteten for mennesker med nedsat funktionsevne og underviser derudover også hjælpepersonale, pårørende og fagfolk.
Show more