About Mariane og Sommermenneskene
Mariane er 17 år og drømmer om at blive forfatter. Og for at blive forfatter, må man have noget at skrive om, så Mariane går på opdagelse efter "den gode" historie. Men det kan være farligt at være nysgerrig, især hvis man møder nogen, der har noget alvorligt at skjule...
Estrid Ott (1900-1967) var en dansk forfatter og journalist, der blev særligt kendt for sin store produktion af børnebøger. Estrid Ott debuterede i 1923. Det blev en noget anderledes debut, da bogen blev til i samarbejde med moren Olga Ott.
Estrid Ott blev uddannet journalist ved Vestjyllands Folkeblad, og fik senere ansættelse ved Berlingske Tidendes udenrigsredaktion. I jobbet som korrespondent dækkede hun vinterkrigen mellem Finland og Sovjet i 1939-40. Inspirationen fra Finland og andre nordlige egne er til at mærke i Estrid Otts forfatterskab, hvor flere af bøgerne finder sted i Lapland, på Svalbard eller i Grønland, hvor hun også boede for en periode.
Estrid Ott nåede at skrive mange bøger, førend hun fik sit egentlig gennembrud med bogserien om Chico, der er et portugisisk gadebarn. Første bind i serien "Chicos lange vandring" vandt Kulturministeriets børnebogspris i 1958.
Estrid Ott har udgivet en række bøger under pseudonymet Magnus Moen.
Show more