About Når et menneske slår ihjel
Baseret på mange timers samtaler fortæller Når et menneske slår ihjel om drabet set i både den drabsdømtes og den pårørendes perspektiv.
Hvorfor begår mennesker drab? Kan drab undgås?
I de tre første kapitler i Når et menneske slår ihjel, følger læseren de drabsdømte fra barndommen og frem til den forbrydelse, som berøvede et andet menneske livet. Bogen slutter med et kapitel, hvor den pårørendes historie bliver foldet ud. Den handler om, hvordan det er på én gang at miste et nærtstående familiemedlem og samtidig sit eget fodfæste i livet.
Bogen fortæller fra hovedpersonernes eget perspektiv om fire af de mest udbredte drabstyper i Danmark: familiedrabet, drab i forbindelse med narkomisbrug, seksuelt drab og drab i rocker og bandemiljøet.
Fortællingerne gør det klart, at der flere gange i de dømtes liv forelå andre muligheder end forbrydelsen. Historien kunne have taget en anden retning. Så hvorfor endte det alligevel så galt?
Foruden mange timers samtale med de medvirkende drabspersoner og pårørende støtter bogen sig til en række skriftlige kilder, blandt andet dommene, retsbøgerne, mentalundersøgelsernes konklusioner, breve til og fra fængslet samt dagbogsoptegnelser.
Show more