About Niels Ebbesøns falk og andre fortælinger
NIELS EBBESØNS FALK
Ulf har heldet på sin side, da han finder Niels Ebbesøns falk og kan sende en afgørende advarsel til Nørreris. På Gram Slot får Mikkel og Lisbeth en fransk gæst. Og i Glorup gemmer der sig et spøgelse i skoven – eller gør der?
Tag med dine børn på tur til de danske herregårde og slotte lige inden sengetid: Fra Kronborg til Glorup, Nørreris og til Gram til Bregentved, Riberhus og bornholmske Hammershus – der findes mange slotte og herregårde i Danmark, men i "Niels Ebbesøn og andre fortællinger" spiller stederne en rolle i fortællinger om, hvordan livet ind i mellem former sig som et lille eventyr om uventet hjælp, heltemod og om at gøre det rigtige.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Har du nogensinde spurgt dig selv, hvor dine bedsteforældre fik deres store almene viden fra? P. Falk Rønne og Ada Hensels børnebøger er et af svarene. Fra 20’erne til 40’erne udkom over 160 små fortællinger fortalt til børn og deres voksne om Danmarkshistorien, verdenshistorien, myter og sagn. Nyd de små pakker af eksotiske eventyrverdener, Oscar Knudsens fabelagtige illustrationer, og læs dem højt som spændende godnathistorier – de kan fortælles på under et kvarter, men sender dig og dine børn verden rundt...
Bag størstedelen af serien "Fortæller fra ..." stod lærer og teolog Peter Falk Rønne (1889-1953) og Ada Hensel, forfatterpseudonymet for søstrene Caja Gudrun Orsi (f.1908) og Ulrikka Eleonora Nørgaard (f.1904), som gav fortællingerne deres historiske vingesus. Danmarkshistorien, verdenshistorien, myter og sagn blev her fortalt som skæbnefortællinger på få sider og smukt illustreret af den berømte tegner Oscar Knudsen (1898-1971), der for alvor brændte igennem med de cirkusplakater, han tegnede i 1940’erne og 50’erne.
Show more