We a good story
Quick delivery in the UK

Books published by Dafolo A/S

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • - Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber
    by Charlotte Gørtz Andersen & Ulla Runge Bertelsen
    £19.49

    Børn i pragmatiske sprogvanskeligheder er børn, som har problemer med at bruge sproget på en hensigtsmæssig måde i sociale relationer. Denne bog giver viden om og helt konkrete ideer til sproglege og øvelser, der kan anvendes af pædagoger og lærere, som gerne vil sætte fokus på den pragmatiske sprogtræning i hverdagen. Målet er at sikre større inklusion for børn, der har vanskeligheder i kommunikation og relation med andre, men alle børn kan have glæde af at deltage i legene.Find mere materiale på bogens hjemmeside: www.dafolo.dk/sproglege.

  • by Niels Egelund, Jens Rasmussen, Bodil Nielsen, et al.
    £16.49

    I dette nummer af Paideia kan du læse følgende artikler:Kunnskap og symbolsk dominans – en studie av kampen om barnehagenKompetencemål i den nye læreruddannelseTvå läroböckers bild av recensionsskrivandeBarns medvirkning på egen barnehagehverdag – små barn som deltakere i en digital spørreundersøkelse om barnehagens innholdKommentar: Dygtige lærere er en forudsætning for folkeskolens resultater

  • - Sprogudviklende aktiviteter til hele året
    by Lotte Salling
    £45.49

    ”Snakkepakkerne” i denne bog er spækket med sprogstimulerende aktiviteter for de cirka 2 1/2-6-årige børn i vuggestue, børnehave og børnehaveklasse. Med omdrejningspunkt i 46 emner lige fra ”sut” til ”supermand” kan bogen bruges som basis for kreativt sprogarbejde gennem et helt år.Formålet er at få gang i snakken og udfordre børnenes sprog samt igennem dialog og varierede aktiviteter at fremme børnenes ordforråd og interesse for skriftsproget. Et alsidigt fokus på både sprog, krop, natur og kulturelle udtryksformer gør den desuden oplagt til brug i arbejdet med de pædagogiske læreplaner.Til hvert emne hører:- en ”snakkeremse” og en sang- yderligere sangforslag, der handler om emnet- forslag til billedbøger- forslag til tegne- og skriftsprogsaktiviteterPå hjemmesiden www.snakkepakker.dk findes masser af ekstramateriale – både til børn og voksne. Her er uddybende spørgsmål til fokusord, forslag til leg med skriftsprog, rimord og synonymer, ligesom der er tegneopgaver og ark til farvelægning.Bag bogens remser, sange og sprogaktiviteter står forfatter og bevægelsespædagog Lotte Salling. Ideen er udviklet i samarbejde med børnebibliotekar Bente Bruun og designer, lærer og kunstterapeut Bodil Knutz – og det hele er fantasifuldt og humoristisk illustreret af Marie Zeuthen Andersen og Lene Sørensen, der også har været med i udviklingen af opgaverne.

  • - En forældreguide
    by Anne Marie Vinther & Ulla Sjørup
    £8.49

    Dette hæfte indeholder en kort introduktion til synlig læring og henvender sig til dig, der er forælder til et barn i skolen. Synlig læring er en tilgang til læring, som flere og flere skoler arbejder med, fordi den har vist sig at være særdeles effektiv i forhold til at øge elevernes læringsudbytte.At skolerne arbejder med at synliggøre læringen får betydning for, hvordan du og dit barn oplever den daglige undervisning og vurderingen af dit barns præstationer. I dette hæfte kan du læse om, hvad skolernes arbejde med synlig læring betyder for dig og dit barn. For at skolen kan arbejde målrettet med at kvalificere undervisningen og forbedre læringsudbyttet, er der nemlig flere ting, du som forælder kan gøre.Ved at læse hæftet får du svar på følgende spørgsmål:- Hvad er synlig læring?- Hvad betyder synlig læring for dit barn og for dig?- Hvad kan du selv gøre for at understøtte skolens arbejde med synlig læring?Bagerst i hæftet er der en række spørgsmål, der kan være relevante for dig og andre forældre at overveje og eksempelvis diskutere på et forældremøde.

  • - Læreren og skolen som beskyttelsesfaktor
    by Heidi Honig Spring & Frank Spring
    £24.99

    Skolen tjener ikke bare et undervisningsformål – men rummer i lige så høj grad nogle mere socialpolitiske dimensioner, hvor elever med vanskelige livskår og uopfyldte behov 'opdages'. Det er elever, der er tilskuere til eller ramt af vold, seksuelle overgreb, materiel fattigdom, emotionelle omsorgssvigt, for store ansvarsbyrder i familien, ringe eller fejlagtig kost, uhensigtsmæssige vaner omkring bevægelse og medieforbrug og så videre. De professionelle i skolesystemet er forpligtede til at handle, når de ser en elev, der er særligt udsat – også ved at sikre, at de ikke selv producerer eller bidrager til udsatheden.Skolen som organisation, læreren, men også skolepædagogen spiller en væsentlig rolle i arbejdet med udsathed – ikke mindst i forlængelse af skolereformens intentioner om reducering af den sociale baggrunds negative betydning for fagligt udbytte.Intentionen med Udsat – Læreren og skolen som beskyttelsesfaktor er at støtte de professionelle i det vigtige arbejde, det er at iværksætte beskyttende indsatser omkring udsatte elever. Støtten vil dels søges givet ved at definere, hvad udsathed kan betyde – og placere begrebet i en samfundsmæssig kontekst samt diskutere lærerens og skolens opgave og betydning i relation hertil. Bogens første del sætter scenen for udsathedsbegrebet og har til hensigt at støtte den enkelte lærers refleksioner, når brugen af det mangefacetterede og komplekse udsathedsbegreb tages i anvendelse. Anden del af bogen omhandler den nødvendige, konkrete, pædagogiske praksis i forhold til den udsatte elev og dennes forældre og i samarbejdet med kolleger og tværprofessionelle samarbejdspartnere.

  • by Bent B. Andresen, Peter Andersen, Peder Haug, et al.
    £16.49

    Artiklerne i dette nummer af tidsskriftet giver en række vigtige bidrag til, hvordan inklusion kan forstås og anvendes i pædagogisk praksis.I dette nummer af Paideia kan du læse følgende artikler:Inklusionsforudsætninger i folkeskolen – hvem tager sig af de tværgående emner?Inkludering – mer än ett specialpedagogiskt spörsmål?Spesialundervisning i praksisKlasseledelse forstået som undervisningsledelse – hvad ved vi?

  • - Et forældrehæfte om inklusion i dagtilbud og skole
    by Karen Sørensen & Bo Clausen
    £8.49

    Dette hæfte henvender sig til forældre med børn i dagtilbud og skole. Det er tænkt som et bidrag til oplysning om inklusion. Det kan læses af forældre, der har et barn, som af den ene eller anden grund har det svært, men hæftet henvender sig i lige så høj grad til forældre, der i almindelighed vil forstå, hvad inklusion går ud på.Hæftet handler om, hvilken rolle man har som forældre, og hvad man kan forvente af dagtilbud og skole, når inklusion er et mål for arbejdet med børnene. Det kan også læses af pædagoger og lærere, der gerne vil klædes på i forhold til forældresamarbejdet om inklusion.På hjemmesiden www.dafolo.dk/allesammen findes materialer til brug på forældremøder, skabeloner til strukturerede børnefødselsdage og henvisninger til andre hjemmesider med forældrerelevant materiale om inklusion.

  • - Tre perspektiver på samarbejde om inklusion
    by Thomas Binderup, Janne Lund Jensen, Kurt Johannesen, et al.
    £24.99

    Inklusion er en kompleks opgave, som ofte beskrives som værende lærerens individuelle opgave. Men hvorvidt inklusionsprocessen lykkes eller ej, afhænger af meget mere end den enkelte lærers praksis. Lærerne er en del af et meget større system, som kan og bør aktiveres, hvis inklusions-processen skal lykkes. Her spiller både skoleledere og forældre en stor og vigtig rolle.Sammen om inklusion - tre perspektiver på samarbejde om inklusion beskriver inklusion i praksis på tre forskellige danske skoler. Bogen belyser, hvordan en leder, en lærer og forældrene på tre forskellige skoler har forholdt sig til og omsat det fælles mål inklusion i en konkret situation, hvor der ingen facitliste findes.Bogen lægger ud med en kort introduktion, hvor begrebet inklusion foldes ud mellem tre snitflader: ramme, værdier og praksis. De følgende tre kapitler omhandler de enkelte aktørers egne oplevelser og fortolkninger af forløbet. Og som det vil fremgå, er aktørerne ikke enige om alle udlægninger, men det er netop et vilkår, der er værd at bide mærke i. Som læser får man mulighed for at kigge andre over skulderen og blive klogere ud fra deres refleksioner, valg og erfaringer. Samtidig får læseren også et indblik i, hvordan disse aktører oplever situationen forskelligt: For lederne er inklusion en mission, som skal lykkes. For lærerne er det en opgave, som skal lykkes. For forældrene er det deres børns og familiens liv, som skal lykkes. Bogen henvender sig til alle, der arbejder med inklusion så som skoleledere og pædagogiske konsulenter samt lærere og pædagoger både på professionshøjskoler og i grundskolen. Også forældre, der indgår i samarbejde med skoler omkring inklusion, vil få gavn af at læse med.

  • - Faglig skrivning på mellemtrinnet
    by Lotte Strøm
    £32.99

    Materialet Skriv for læring består af en bog og en hjememside med 350 arbejds- og vejledningsark. Der er konkrete værktøjer og ideer til skrivning i til kristendomkundskab, historie, matematik, natur/teknik og dansk på 4., 5. og 6. klassetrin. De digitale redskaber finder du på www.dafolo.dk/skrivforlæringLæsning og skrivning er to sider af samme sag. De kræver de samme kognitive processer, og styrkes elevens skrivning, forbedres læsningen også – og omvendt. Derfor bør skrivning have en stor plads på mellemtrinnet og foregå i en vekselvirkning med læsning.Skrivning er en uudnyttet indgang til skolens fag, fordi elevernes forståelse af det enkelte fag øges gennem skrivning. Eleverne lærer ikke nødvendigvis at forstå en tekst, blot fordi de kan afkode den. Derfor skal de have eksplicit og systematisk undervisning i tekstaktiviteter, tekst­strukturer og sproglige mønstre i fagenes tekster og på baggrund heraf selv skrive inden for fagets tekstaktiviteter.Udgangspunktet for denne bog er systemisk funktionel lingvistik, som er en sprogbaseret pædagogik med stilladsering og pædagogisk synlighed som kernepunkter. Med dette som inspiration giver bogen konkrete værktøjer og ideer til skrivning i kristendomskundskab, historie, matematik, natur/teknik og dansk på 4., 5. og 6. klassetrin.Hvert fag har sit særlige sprog og sine særlige tekster. Sproget er så at sige indgangen til fagene og fagenes tekster. Derfor er det vigtigt, at faglærerne underviser i at læse og skrive deres egne fags tekster – selvfølgelig i samarbejde med klassens eller årgangens andre lærere. Mange af ideerne og opgaverne kan bruges direkte i undervisningen sammen med de bogsystemer, tekster m.v., som klassen bruger i den faglige undervisning.

  • - Lean-inspirerede teamtavler og metoder
    by Jens Linder
    £41.49

    I en presset hverdag iværksættes mange handlinger, uden at der konsekvent aftales ansvar, succeskriterier og opfølgning på dem. Målorienteret teamsamarbejde i praksis tilbyder Lean-inspirerede redskaber til, hvordan mål kan synliggøres og gøres vedkommende for alle skolens medarbejdere, samt metoder til at sikre opfølgning på iværksatte handlinger og prioritering af nye tiltag – med respekt for ressourceforbruget i teamet og frembringelsen af kerneydelser.I bogen refereres til fremtrædende uddannelsesforskere som John Hattie, Viviane Robinson og David Mitchell, der beskæftiger sig med de evidensbaserede tiltag, der virker bedst, når man skal udvikle læringsmæssige resultater i skolen, og begreberne læring og tankesæt, elevcentreret skoleledelse samt kollaborativ undervisning præsenteres.Målorienteret teamsamarbejde i praksis henvender sig til alle skolens medarbejdere, herunder lærere, ledelse og pædagoger. Målet med bogen er, at man som team bliver i stand til at tage et kvalificeret valg omkring redskabernes anvendelse som overordnede rammer for alle skolens udviklingstiltag for på den måde at skabe en bedre skole for alle – både på et organisatorisk og på et pædagogisk plan.Bogen er bygget op med et indledende kapitel, hvorefter metoderne og redskaberne beskrives enkeltvis i de fem kapitler Kaizentavlen og kaizenmødet, Årstavlen, Måltavlen, Kvalitets- og udviklingsarbejde i skolen samt Projektstyring af større projekter.Skabelonerne fra bogen kan downloades fra hjemmesiden www.dafolo.dk/lean.

  • - Ordforråd og sprogtilegnelse for de 5-8-årige
    by Lisbeth Glerup & Anders Bruhn Kristensen
    £51.49

    Ordet rundt med Bjarne og Frida. Ordforråd og sprogtilegnelse for de 5-8-årige er et nytænkende og sprogstimulerende materiale baseret på forskning. Målgruppen er børn i daginstitution og indskoling.Bogen er bygget op om de to hovedpersoners eventyrlige oplevelser. Her introduceres nye ord, fokusord, som tilegnes i et levende børneunivers, blandt andet gennem fysiske aktiviteter og med mulighed for inddragelse af både tablets og smartboard. Materialet åbner på denne måde op for en helt ny tilgang, som på en varieret og lettilgængelig måde gør ordforrådstilegnelse til en leg.Bogens hjemmeside, www.dafolo.dk/ordetrundt, fungerer som et supplement til bogens øvelser.Ordet rundt med Bjarne og Frida. Ordforråd og sprogtilegnelse for de 5-8-årige består af 28 kapitler af eventyret om Bjarne Rotten og Frida Frølår. Til hvert kapitel følger et varieret program af øvelser med en fast struktur, så man hurtigt bliver fortrolig med formen. Bogen afsluttes med to kapitler, hvor de udvalgte fokusord repeteres.

  • - Fortællinger fra praksis
    by Nina Sørensen, Kirsti Hansen Demény, Jan Sørensen, et al.
    £31.99

    Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, forkortet KRAP, er et socialpædagogisk koncept, som indeholder det bedste af det, der virker... KRAP er funderet i den anerkendende tilgang til andre mennesker og er kendetegnet ved en systematisk inddragelse af de kognitive teorier og behandlingsformer - samt ved en udpræget vægtning af det positive, dét som virker. Konceptet hviler desuden på en konstruktivistisk forståelse af mennesket i dets miljø.En teori har først bevist sin bæredygtighed, når den har vist sig at kunne omsættes til - og virke i - praksis. Og KRAP virker! I denne bog kan du læse om en større gruppe praktikeres arbejde med børn, unge og voksne inden for både almen- og specialpædagogiske områder, herunder folkeskole, almindelig og specialbørnehave, døgninstitutioner for børn og unge og for voksne udviklingshæmmede samt kommunal sagsbehandling. Her formidles erfaringer med KRAP og helt konkrete anvisninger på, hvordan et pædagogisk arbejde kan bygges op ud fra forskelligartede udfordringer. I pædagogiske kredse er de fleste i dag bevidste om at skulle have en anerkendende tilgang og at arbejde ud fra et ressourcesyn. For mange er dette en logisk forudsætning ... men udfordringerne dukker op, når man kommer til: Hvordan gør man så det i praksis?KRAP - fortællinger fra praksis tilbyder med sine 19 kapitler et nuanceret billede af KRAP-tilgangen, der kan virke som inspiration for mange andre praktikere. Nogle af de tydelige perspektiver, læseren vil kunne finde i bogens tekster, handler om:Praksisfortællinger med fokus på for eksempel forandringsprocesser eller forældresamarbejde med et KRAP'sk udgangspunktDe KRAP'ske metoders virkning og videreudviklingen af demDe KRAP'ske forståelsesrammer og arbejdsprocesser i arbejdet med mennesker ud fra deres ressourcer og udfordringer

  • - I dagtilbud, skole og fritidstilbud
    by Lise Steffensen
    £23.99

    At være vild, hurtig og stærk er noget, mange børn kan lide. De gør sig sansemæssige erfaringer, lærer deres krop at kende og får gode oplevelser sammen. Denne bog handler om, hvordan man som voksen kan give børn plads, enkle regler og inspiration til vilde lege, der er sjove, trygge og udfordrende. Bogen indeholder en lang række lege og forslag til pædagogiske projekter med forskellige former for bevægelse, samarbejde, konkurrence, fart og styrke. Legene kan integreres i eksempelvis morgengymnastik, samling, rytmikforløb og idrætstimer, så de indgår på lige fod med andre bevægelsesaktiviteter. Bogen indeholder kapitlerne: Børns vilde lege * Fange- og samarbejdslege * Kontaktlege * Styrkeprøver * Bjørnelege * Fægtelege * Pædagogiske projekter * Pædagogiske overvejelser * Fremstilling af rekvisitter.Legene og de pædagogiske projekter kan benyttes i vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidstilbud, specialinstitutioner og idrætsforeninger. På bogens hjemmeside www.dafolo.dk/vildelege findes relevant ekstramateriale, eksempelvis alderstilpassede legeforløb.

  • - Mål og midler i skolens projektarbejde
    by Signe Holm-Larsen & Ulla Sverrild
    £29.99

    Denne bog guider læseren sikkert gennem hele forløbet omkring projektarbejde lige fra planlægning og gennemførelse til samarbejde og evaluering. Den indkredser samtidig en særlig projektfaglighed og udmønter den i fem konkrete projektkompetencer, som eleverne får styrket i arbejdet med projekter. De fem kompetencer er:- Problembehandlings- og produktkompetence- Analyse- og vurderingskompetence- Kritisk stof- og kildebehandlingskompetence- Kommunikations- og formidlingskompetence- Samarbejds- og konfliktløsningskompetenceGennem arbejdet med projektkompetencerne holdes fokus på elevernes læring. Her spiller den løbende evaluering af projektarbejdet en afgørende rolle, da læringen her bliver synlig både for lærerteamet og for den enkelte elev.Bogen beskriver projektprocesser og -arbejdsformer, som kan benyttes i grundskolen fra 6. klassetrin og opefter. Projektopgaven i 9. klasse får særlig opmærksomhed, ligesom bogen præsenterer konkrete bud på, hvordan en projektprøve kan se ud.På bogens hjemmeside findes skemaer og tjeklister til projektarbejdet: www.dafolo.dk/projektBogen henvender sig primært til lærere i grundskolen og lærerstuderende. Den kan dog med fordel også bruges af undervisere på ungdomsuddannelserne og andre, der arbejder med tværfagligt projektarbejde.

  • - Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen
    by Sofia Esmann & Laura Emtoft
    £23.99

    Læsning der lykkes – inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse og skriveundervisningen har sit fokus rettet mod læse- og skriveundervisning af de elever, der har særlige vanskeligheder. Udgangspunktet er, at de er en del af en differentieret undervisning i den almindelige klasse.Gruppen af elever med opmærksomhedsforstyrrelser skal være aktive deltagere i undervisningen i klassen og dermed inkluderes i læringsfællesskabet. Nøgleordet i den forbindelse er struktur – men struktur på en særlig måde.I bogen er der konkrete eksempler på, hvordan læreren kan hjælpe eleverne med at læse og skrive, hvilke opgaver eleverne kan få, og hvordan de konkret er udformet. Bogen bygger på relevant empiri og forskning, men med den praktiske planlægning og gennemførelse af læse- og skriveundervisningen for øje.

  • by Per Byrge Sørensen
    £23.49

    Den nye offentlighedslov indeholder både præciseringer, udvidelser og begrænsninger i forhold til den tidligere lov fra 1985. Ændringer der er betinget af samfundets udvikling i perioden. Myndighederne benytter sig i stadigt større omfang af digital kommunikation. De offentlige opgaver varetages af et bredere felt af aktører. Centraladministrationen har opbygget mere fleksible samarbejdsstrukturer mellem departementer og styrelser m.v., og den overordnede politiske beslutningsproces har ikke længere overvejende sin fokus i regeringens lovinitiativer. Myndighederne er til for borgernes skyld. Borgerne skal derfor have en mulighed for at kontrollere, om myndighederne eller mere præcist den enkelte myndighed i en konkret sag eller i en type sager handler i overensstemmelse med vedtagne politiske mål og midler, således som disse er tilkendegivet i lovgivningen.Bogens målgruppe er derfor den interesserede samfundsborger, journalisten og - ikke mindst - myndigheden og dens medarbejdere, hvis opgave det er at betjene den, der søger om aktindsigt, på en venlig, imødekommende og set i relation til offentlighedslovens bestemmelser korrekt måde.I bogens hovedafsnit er offentlighedslovens tekst gengivet på grålig baggrund, medens kommentarerne står på hvid. Disse kommentarer til støtter sig først og fremmest til Offentlighedskommissionens betænkning nr. 1510 fra 2009 og på bemærkningerne til lovforslag nr. L 144, Folketinget 2012-2013. Direkte citater fra lovforslagets bemærkninger er sat i kursiv.Offentlighedslovens enkelte paragraffer er kommenteret af Per Byrge Sørensen. Kommentarerne støtter sig først og fremmest til Offentlighedskommissionens betænkning fra 2009 og bemærkningerne til lovforslaget.

  • - Når evaluering fremmer læring
    by Claus Madsen
    £36.99

    Denne bog er et oplagt arbejdsredskab til dig, der vil praktisere en elevinddragende læringsorienteret evaluering - herunder med fokus på feedback og vurdering for læring - da den tilbyder konkrete metoder til at omsætte ideer og holdninger til praksis.Hvis din evaluering ikke blot skal blive et øjebliksbillede men kunne styrke elevens læring fremadrettet, er det helt afgørende at anvende evalueringsformer, der bedst muligt understøtter denne læringsproces, hvor både du og eleven ses som deltagere i evalueringen. Hensigten med denne bog er at præsentere nogle metoder, der understøtter denne tilgang i praksis.Bogens første del tilbyder en indføring i sammenhængen mellem evaluering og læring. Anden del består af et omfattende inspirationskatalog af konkrete metoder til at involvere eleverne i læringsfremmende evaluering. Involverende læringsevaluering - når evaluering fremmer læring er henvendt til lærere, ledere, undervisere, trænere, udviklingskonsulenter, procesfacilitatorer og udviklingsledere, som ønsker at fremme og synliggøre elevernes læring gennem involvering af eleverne selv i evalueringsaktiviteter.

  • - Tænketeknologier til forskningsinformeret skoleledelse
    by Dorthe Staunæs & Helle Bjerg
    £23.99

    Denne bog bringer den nyeste forskningsviden indenfor skoleledelse i spil i relation til de aktuelle udfordringer og forandringsambitioner på skolens vegne, som skoleledelser står overfor at skulle håndtere. Bogen præsenterer to konkrete tænketeknologier, hvor-igennem denne forskningsviden kan oversættes med henblik på at lede udvikling af en forskningsinformeret professionel ledelsespraksis: Læringslakmusprøven og ledelseskompasset.Læringslakmusprøven tager afsæt i den new zealandske skoleledelsesforsker Viviane Robinsons model for 'elevcentreret ledelse'. I sin model sigter Robinson på 'at bringe uddannelse tilbage ind i uddannelsesledelse', hvilket vil sige at sikre, at ledelse og ledelsesinitiativer foretages med elevernes læringsudbytte for øje. Her kan læringslakmusprøven hjælpe med at sætte og fastholde skoleledelsers fokus på, hvordan udviklingstiltag og daglige praksisser i skolen skal tilrettelægges og ledes, så de fører til udvikling af undervisning og øget læringsudbytte. Ledelseskompasset er en videreudvikling af den canadiske skoleledelsesforsker Michael Fullans model for forandringsledelse med særligt fokus på skoleudvikling. Ledelseskompasset bygger videre på Fullans devise om, at 'forandring af uddannelse er teknisk simpel, men socialt kompleks'. Ledelseskompasset kan således bruges til mere specifikt at adressere de relationelle, organisatoriske og affektive processer, som følger med, når man som ledelse vil lede og udvikle skolen som organisation mod et øget fokus på elevernes læringsudbytte.Igennem bogen illustreres pointerne gennem konkrete eksempler på brugen af disse tænketeknologier, ligesom der præsenteres konkrete spørgsmål til arbejdet med læringslakmusprøven og ledelseskompasset.Bogen henvender sig primært til skoleledelser, men andre med interesse for ledelse på skoleområdet kan med fordel læse med.

  • - Matematisk observation i børnehaveklasse og indskoling
    by Michael Wahl Andersen, Nancy Fuglsang & Jesper Hviid Andersen
    £41.49

    International forskning viser, at det er vigtigt at sætte ind med en tidlig indsats over for de børn, der ikke umiddelbart er matematisk opmærksomme. Dette materiale kan hjælpe med at afdække disse børn og deres specifikke matematikvanskeligheder.M-OBS. Matematisk observation i børnehaveklasse og indskoling tilbyder en konkret og systematisk tilgang til arbejdet med at kortlægge og udvikle børns matematiske opmærksomhed. Materialet tager udgangspunkt i følgende temaer:- Arbejdshukommelse- Førfaglige udtryk- Tal i hverdagen- Tal- Geometri.Gennem lege og målrettede aktiviteter hjælper materialet til at få øje på de børn, der på et senere tidspunkt kunne komme i vanskeligheder i matematik. Dette vil typisk være omkring 15-20 procent af alle børn. M-OBS. Matematisk observation i børnehaveklasse og indskoling henvender sig til børnehaveklasseledere og lærere i indskolingen og kan tjene til individuel eller fælles refleksion. Materialet giver således mulighed for at skabe en sammenhæng mellem børnehaveklassens arbejde og den videre matematikundervisning. Til materialet hører en række observations- og arbejdsark, som også kan hentes på bogens hjemmeside: www.dafolo.dk/mobs.

  • - Kollegial sparring gennem fælles studier
    by Arne Mogensen
    £28.49

    Vi ved, at feedback har en afgørende effekt på elevernes læring – ikke kun feedback mellem lærer og elev, men i høj grad også feedback fra lærer til lærer. Lektionsstudier (lesson studies) er betegnelsen for en struktureret og målorienteret metode til kollegial sparring gennem fælles studier af nogle få, særlige lektioner med det formål at øge læringsudbyttet for elever i skolen. Ikke kun i fag og fagområder som læsning, matematik og naturfag, hvor der med mellemrum er internationale sammenligninger, men i alle skolefag.Lektionsstudier i skolen. Kollegial sparring gennem fælles studier indeholder teoretisk baggrundsviden om lektionsstudier med referencer til udenlandsk og dansk praksis samt konkrete værktøjer til lærere og lærerstuderende, der ønsker at arbejde med lektionsstudier i praksis i eksempelvis fagteamet.I bogen gives et muligt svar på flere af tidens udfordringer i skolen, fx:- Hvordan kan vi blive bedre til målstyret undervisning?- Hvordan kan vi indfri forventningerne om et højt fagligt niveau med faglige pointer i undervisningen?- Hvordan kan vi inkludere alle i klasseundervisningen – også de dygtige?Bogen er inddelt i tre dele. I del 1 præsenteres den teoretiske baggrund for lektionsstudier. I del 2 videregives nogle danske og japanske erfaringer. Og hvis du selv vil i gang med lektionsstudier i praksis, finder du vejledning, inspiration og metoder i bogens del 3.Til bogen hører en hjemmeside, som findes på www.dafolo.dk/lektionsstudier. Her findes blandt andet videoer og links samt skabeloner til download og direkte anvendelse i praksis.

  • - Konkrete værktøjer til inklusion i dagtilbud
    by Hanne Harboe
    £24.99

    Denne bog giver inspiration til, hvordan pædagoger ved hjælp af forskellige relationspædagogiske værktøjer kan arbejde med en inkluderende tilgang til børn og børnefællesskaber.Bogen er funderet på KANT-modellen, der fokuserer på, at den voksne skal være Konsistent, Autentisk, Nærværende og Tydelig. KANT er en forudsætning for at kunne arbejde med relationsdannelsen til børn, som igen er en forudsætning for at kunne arbejde med inklusion. Når den voksne har KANT, tør børnene være sig selv. De bliver i højere grad trygge i forhold til de voksne og får tillid til, at de bliver hørt, bliver inddraget og ikke bliver sat i fastlåste positioner.Bogen indeholder 28 værktøjer, som hver især bidrager med en vigtig vinkel på arbejdet med at skabe en inkluderende kultur i dagtilbuddet.Til mange af værktøjerne findes der konkrete skemaer, oversigter og arbejdsark, som kan downloades fra bogens hjemmeside: www.dafolo.dk/inklusion.

  • - Fællesskaber i vuggestue, børnehave og SFO
    by Per Hove Thomsen, Dorte Damm, Jørn Nielsen, et al.
    £27.99

    Hvordan kan inklusion udfoldes i hverdagen og give mening, sådan at vi får vuggestuer, børnehaver og SFO'er med endnu højere pædagogisk kvalitet? I denne antologi giver forfatterne deres bud på, hvordan inklusion i praksis - når vi bevæger os fra vision til virkelighed - netop kan udgøre den afgørende, kvalitative forskel både for det enkelte barn og for fællesskabet.Antologien er båret af et dobbelt perspektiv på inklusionsopgaven. Som professionel må man have fokus på at tilpasse den pædagogiske kontekst, så alle børn får lige muligheder for at deltage. Samtidig må man have fokus på individets forudsætninger og de eventuelle vanskeligheder, som barnet kan være i, og som kan være en barriere for barnets aktive deltagelse i institutionens fællesskaber.Forfatterne udgør en bred vifte af praktikere, forskere og konsulenter, der repræsenterer både den særlige specialpædagogiske viden og det almenpædagogiske felt. Bogen henvender sig primært til det pædagogiske personale i dagtilbud og SFO, men da inklusion er en fælles opgave for hele børne- og ungeområdet, er mange af bogens bidrag også yderst relevante for skolens ansatte, medarbejdere i PPR, kommunens forvaltning og pædagogiske konsulenter.

  • by Ivar Bak
    £25.99 - 29.49

    Dette er en vigtig håndbog for såvel nye som garvede skolebestyrelsesmedlemmer. Håndbogen gennemgår systematisk alle de vigtigste arbejdsområder og nøglebegreber og belyser dem med mange konkrete og aktuelle eksempler, der er lige til at gå til. I denne 2. og stærkt reviderede udgave af bogen tager mange af eksemplerne naturligt afsæt i Folkeskolereformen fra 2014.Første del handler om rolle- og kompetenceafgrænsningen og om, hvordan arbejdet kan gribes an. Anden del beskriver skolebestyrelsens indflydelsesmuligheder på en række af de vigtigste konkrete arbejdsområder. Det drejer sig bl.a. om tilsyn med kvaliteten i undervisningen og i fritidsordningens tilbud, skolens udvikling, ro, orden og inklusionsindsatsen, skole-hjemsamarbejde - herunder arbejdet med elevplaner, budget og regnskab samt ansættelser. Tredje del, Skolebestyrelsens ABC, er en alfabetisk opstillet gennemgang af vigtige nøglebegreber, dvs. af de fagudtryk m.v., som anvendes af skolens ansatte, og som har betydning for skolebestyrelsesarbejdet. Sidst i bogen er der et kort afsnit om valg til skolebestyrelsen, herunder muligheden for forskudt valg.Bogen er skrevet af dagtilbuds- og skolechef Ivar Bak, der har mere end 30 års erfaring med samarbejdet med skolebestyrelser, først som skoleleder og derefter som forvaltningschef.

  • - Pædagogiske kompetencer i vuggestue og børnehave
    by Dorthe Andersen & Katrine Tranum Thomsen
    £27.99

    Denne bog har fokus på, hvordan pædagogers forudsætninger for at skabe inkluderende læringsmiljøer kan styrkes på baggrund af videndeling, refleksion og praksisnær læring. Der er fokus på både den enkelte pædagogs kompetencer og den samlede institutions kompetenceprofil i forhold til arbejdet med at bevare, udvikle og strukturere fællesskaber på måder, så mange forskellige børn kan være med på mange forskellige måder.I bogen gives der konkrete bud på både teori, refleksionsspørgsmål og øvelser, som den pædagogiske praksis kan lade sig inspirere af for at kvalificere refleksion og grundlaget for at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Den tilbyder rammer for, hvordan det enkelte dagtilbud kan bryde med vanetænkning, afprøve nye tiltag, turde lave fejl og løbende blive klogere.På bogens hjemmeside www.dafolo.dk/inklusion er der adgang til en række konkrete arbejdsark og skemaer i relation til bogens indhold.Bogen sætter fokus på læringsfællesskaber, børnefællesskaber, barn-voksen-fællesskaber, voksenfællesskaber, forældrefællesskaber og tværfaglige fællesskaber.

  • by Lene Skovbo Heckmann
    £22.99

    Denne bog præsenterer en række konkrete ideer, værktøjer og anvisninger til, hvordan læreren i praksis kan strukturere den gode time. Værktøjerne og metoderne er funderet i den nyeste forskning og kan anvendes i alle fag og på alle klassetrin. Det er ikke tanken, at bogens ideer og værktøjer skal bruges slavisk, men læreren tilbydes inspiration og konkrete redskaber som udgangspunkt til at udvikle egen praksis.Hvad er en god time? En god time har den ønskede effekt i forhold til elevernes læringsudbytte. Her er der forskningsmæssigt belæg for, at måden, læreren strukturerer og organiserer timen på, har afgørende betydning. Der er i bogen fokus på læreren og de redskaber til planlægning, målsætning og vurdering for læring, han eller hun kan anvende for at opnå en god struktur og organisering og derved øge kvaliteten i undervisningen.Til bogen hører hjemmesiden www.dafolo.dk/dengode. Her kan man hente en række digitale redskaber, der kan bruges, som de er, eller tilpasses til den enkeltes undervisning.Bogen kan læses i sin helhed fra start til slut, eller den kan bruges som en opslagsbog. Den er et bidrag til lærere og lærerstuderende, som søger viden om og konkrete værktøjer til, hvordan den gode time kan organiseres og struktureres.

  • by Peder Haug
    £18.49

    I denne bog præsenteres et af de mest betydningsfulde begreber og praksisfelter i dagens skole, nemlig inklusion. Hvordan kan børn med forskellige baggrunde, køn og forudsætninger deltage aktivt sammen i sociale og faglige fællesskaber og samtidig realisere deres individuelle læringspotentiale? Dette spørgsmål kan inklusionsbegrebet give svar på, og det er muligt at omsætte begrebet til praktisk pædagogik. Dybest set handler inklusion om forholdet mellem individet og fællesskabet, og denne bog giver en god forståelse for, hvad dette indebærer, og en række retningslinjer for, hvordan det kan realiseres i skolen.

  • - Vejledningshæfte til anvendelse af feedbackplakater i arbejdet med feedback og læringsmål
    by Kirsten Hyldahl
    £12.99

    Dette vejledningshæfte hører tæt sammen med fire feedbackplakater(Dafolo 2014). Hæftet giver konkrete forslag til brugen af feedbackplakaternei klasserummet og i teamsamarbejdet. Det giver en grundigindføring i John Hattie og Helen Timperleys feedbackmodel og de trefeedbackspørgsmål, som er rygraden i en god feedbackkultur.God feedback gives bedst på baggrund af gode læringsmål med klaresucceskriterier. Derfor giver hæftet undervejs konkrete eksempler på,hvordan læringsmål og succeskriterier kan formuleres på flere niveauer.Her inddrages forskellige taksonomier som en hjælp til at differentierebåde læringsmål og succeskriterier.Dette vejledningshæfte og de fire feedbackplakater kan således understøttearbejdet med:- at tilrettelægge målstyret undervisning- at udfordre alle børn, så de bliver så dygtige, de kan- at udvikle effektive feedbackprocesser- at styrke børnenes motivation for læring- at inddrage børnene og give dem medansvar i deres læreproces- at styrke tilliden til og respekten for folkeskolen gennem evidensbaseret undervisningFeedback hjælper os til læring, og med feedbackplakaterne og dette vejledningshæfte er du og børnene godt på vej!

  • by Lene Skovbo Heckmann
    £22.99

    En god vurderingspraksis har stor effekt i forhold til elevernes læringsudbytte. De faktorer inden for evaluering og vurdering, som ifølge den nyeste lærings- og uddannelsesforskning virker mest læringsfremmende, kobles i bogen til praksis og eksemplificeres med en række konkrete ideer, metoder, værktøjer og anvisninger til, hvordan man kan gøre i praksis.Denne bog konkretiserer, hvordan man kan arbejde med blandt andet tydelige og differentierede mål, selvvurdering, kammeratvurdering, måltaksonomier og feedback med fokus på udvikling og læring for den enkelte elev. Metoden indebærer at træne eleven i at tænke over egen læring og involvere sig aktivt i mål og retning for sin egen læreproces. Derudover er der fokus på at afhjælpe fejl og forbedre undervisningen for både lærer og elever.Til bogen hører hjemmesiden www.dafolo.dk/dengode. Her kan man hente en række redskaber, der kan bruges, som de er, eller tilpasses til den enkeltes undervisning.Bogen kan læses i sin helhed fra start til slut, eller den kan bruges som en opslagsbog. Det er ikke tanken, at bogens ideer og værktøjer skal bruges slavisk, men læreren tilbydes inspiration og konkrete redskaber som udgangspunkt til at udvikle egen vurderingspraksis i alle fag og på alle klassetrin.Den gode vurderingspraksis er et bidrag til lærere og lærerstuderende, som søger viden om og konkrete værktøjer til, hvordan vurdering kan bruges som et læringsfremmende redskab i undervisningen.

  • - Ledelse af læring og kompetenceudvikling
    by Claus Madsen
    £29.99

    Dette er en praksisnær bog, der kan bruges som arbejdsredskab for den enkelte leder eller ledelsesteam. Bogen kommer ind på ledelsens "pligtige" opgaver, blandt andet den årlige handlingsplan for øget gennemførelse, herunder konkretisering og implementering af et Fælles Pædagogisk-Didaktisk Grundlag (FPDG). Desuden er der hjælp at hente til arbejdet med lokale uddannelsesplaner (LUP) og ledelsesarbejdet ud fra de nye vilkår (OK13). Bogen lægger op til, at princippet om vekseluddannelse også bliver til ledernes "egen medicin", således at der skal arbejdes med konkrete afprøvninger, refleksioner, øvelser, drøftelser mv. i bearbejdningen af det erhvervspædagogiske ledelsesstof.

  • - Inklusion med glæde
    by Anne Linder & Jesper Gregersen
    £35.99

    Med Fællesskabets pædagogik – inklusion med glæde skabes en ramme og et overblik over de væsentligste inklusionselementer i dagtilbud og skole. Dette gøres ud fra 'inklusionshuset', som er en fælles, faglig model, der hjælper med at få øje på og fastholde flere nuancer i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab. Men hvis ikke der er den nødvendige energi og 'commitment' hos de aktører, der skal få inklusionen til at ske og gøre inklusionsstrategien til virkelighed, kommer inklusionsprocesserne aldrig fra tanke til handling. Glæde og engagement er en nødvendighed som drivkraft.Fællesskabets pædagogik – inklusion med glæde består af en bog og 23 værktøjer. Værktøjerne vises bagerst i bogen og kan desuden printes fra den tilhørende hjemmeside og bruges af den enkelte medarbejder, teamet eller personalegruppen.Bogens værktøjer kan hentes fra hjemmesiden: www.dafolo.dk/fællesskabetspædagogik.Materialet har fokus på de professionelles muligheder for refleksion og handling. Værktøjerne vil understøtte en professionsforståelse af inklusion og har til formål at skabe overblik og sammenhæng i den pædagogiske fødekæde på tværs af daginstitutioner og skoler. Værktøjerne bidrager til, at de professionelle kan skabe et fællesfagligt sprog om fællesskabets pædagogik.Materialet henvender sig til alle pædagogiske professionelle, både på ledelses-, team- og individ- niveau. Det kan anvendes i daginstitution og skole samt af konsulenter og PPR-medarbejdere som inspiration til facilitering af inklusionsprocesser.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.