Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Levede kong Arthur, dronning Guenièvre og ridder Lancelot lykkeligt efter den hellige gral var fundet? Nej, får vi at vide i denne bog, hvor eventyrernes tid er blevet afløst af den krasse, dagligdags virkelighed. Trin for trin bliver venskaber til had, turneringslege afløses af blodig krig, værdierne smuldrer, ridderverdenen går til grunde og hele samfundet trækkes med i faldet - altsammen hjulpet på vej af menneskelig svaghed og kongelig uforstand. Forfatteren skildrer dette ragnarok som et spørgsmål om synd og straf. For den moderne læser vil forløbet formodentlig fremstå som konsekvensen af en absurd ideologi.Den grusomme og stærkt underholdende fortælling om Kong Arthurs død blev skrevet af en anonym forfatter omkring 1235 og udgør den sidste del af den store franske romancyklus om kong Arthur og ridderne af det runde bord. Dette er første gang bogen udkommer på dansk. Den regnes som et af de allertidligste værker inden for en ny genre, prosaromanen, og kan læses af enhver med sans for en god historie.Kajsa Meyer, ph.d, har tidligere oversat Løveridderen, der er knyttet til samme romancyklus. Også hendes oversættelse af Kong Arthurs død er tro mod det oldfranske forlæg men samtidig skrevet på et godt flydende nudansk.EnglishDid King Arthur, Queen Guinevere and the knight Lancelot live happily ever after when the Holy Grail had been found? No, is the answer we get in this bookin which the times of fairy tales have been replaced by the harsh reality of everyday life. Step by step, friendships turn to hatred, tournament games are replaced by a bloody war, values crumble away, the world of the knights is destroyed and the whole of society is going under too - all as results of human weakness and the irrationality of a king. The writer describes this doom as a matter of sin and punishment. To the modern reader, the sequence of eventswill probably appear to be the consequence of an absurd ideology.The cruel and intensely entertaining tale of the death of King Arthur was written by an anonymous writer in c. 1235 and constitutes the last part of the great French Vulgate Cycle on King Arthur and the Knights of the Round Table. It is the first time the book has been published in Danish. It is regarded as one of the earliest writings within a new genre, the prose novel, and can be read by anyone who appreciates a good story.Kajsa Meyer, PhD, has previously translated Yvain: The Knight of the Lion which is also part of the Vulgate Cycle. Her translation of The Death of King Arthur is faithful to the Old French original, but at the same time it is written in fluent present-day Danish.Hardback versionPaperback versionForlagets emneord: Litteratur - Middelalderstudier - Oversættelser - Krigshistorie - Roman - Eventyr - Ridderroman - England - Frankrig - Kong Arthur - Dronning Guenièvre - Ridder Lancelot - 13. årh. - Dansk
Bogen handler om de dansk-britisk-amerikanske forbindelser under den tidlige kolde krig (1945-55). I tilid og varm sympati knytter an til de senere års diskussioner om Danmarks udenrigspolitiske orientering under den kolde krigs første tid. Det konkluderes, at det dansk-britiske forhold fik væsentlig betydning for Danmarks vej ind i det vestlige samarbejde. Dette er en bredt anlagt fremstilling af Danmarks vej ind i det vestlige samarbejde i de første ti år efter Anden Verdenskrig. Gennem analyser af sikkerhedspolitiske og udenrigsøkonomiske spørgsmål samt undersøgelser af Danmarks, Storbritanniens og USAs brug af statsligt finansierede kulturinstitutter tegnes et billede af, at Danmarks tilknytning til det vestlige samarbejde fandt sted gennem et tæt parløb med såvel de nordiske lande som med Storbritannien. Der argumenteres for, at Danmark på et tidligere tidspunkt end hidtil antaget knyttede nære militære bånd til Storbritannien, og at dette i politisk og økonomisk sammenhæng på trods af den fortsatte neutralitet orienterede Danmark vestover allerede i de første efterkrigsår.EnglishThis is a large-scale presentation of Denmark’s progress into Western cooperation during the first decade subsequent to World War II. Through analyses of security policies and foreign economic affairs as well as investigations into Denmark’s, Britain’s and the US’ use of governmental-financed cultural institutes, a picture emerges of Denmark’s connection to Western cooperation as taking place through a close parallel race with as well the Nordic countries as Great Britain. It is argued that Denmark formed close military ties to Great Britain at an earlier time than so far assumed and that this directed Denmark toward the West in a political and economic context in spite of the continued neutrality as early as the first post-war years. Forlagets emneord: Historie - Krigshistorie - Sikkerhedspolitik - Udenrigspolitik - Økonomisk politik - Den Kolde Krig - Flygtninge - Handel - Marshallplanen - OEEC - Danmark - England - USA - 20. årh. - Dansk
Minimalismens æstetik er en tværgående undersøgelse af den amerikanske minimalisme inden for billedkunst og musik i 1960’erne og 1970’erne. Minimalismen har siden 1960’erne haft en markant betydning inden for alle kunstarter og står i dag som en af efterkrigstidens væsentligste æstetiske strømninger. Samtidig kan mange af minimalismens æstetiske principper ses som forløbere til vor tids digitale æstetik inden for nyere videokunst, elektronisk musik, netkunst og grafisk design. I bogen behandles en række af minimalismens væsentligste værker fra Frank Stellas stribede malerier, Donald Judds kasser, La Monte Youngs droneeksperimenter og Steve Reichs båndloops til ambiente installationer af eksempelvis Richard Serra, Bruce Nauman, Robert Smithson og Brian Eno. Disse analyser danner baggrund for en diskussion af minimalismens fundamentale tværæstetiske virkemidler, såsom enhed og ensartethed, desubjektivering og dehierarkisering, instrumentalitet, processualitet, ambiens og gentagelse. Minimalismens æstetik er den første dansksprogede udgivelse i bogform om minimalisme og også internationalt en af de første komparative undersøgelser af minimalismen som tværæstetisk kategori. Bogen har med sin tværfaglige karakter relevans for alle med interesse i minimalismen som specifik kunst- og musikhistorisk strømning og som æstetisk fænomen i bredere forstand. Ulrik Schmidt (f. 1972) er cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling, Københavns Universitet, og ph.d.-stipendiat ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet, med et projekt om ambient æstetik i kunsten og livsformerne. Forlagets emneord: Kunst og kunsthistorie - Musik og musikhistorie - Billedkunst - Æstetik - Billedanalyse - Komponister - 20. årh. - Dansk
Paperback versionJohan Nicolai Madvig (1804-86) indtager en særstilling i den danske uddannelsestradition. Allerede i 1830erne formulerede han et selvstændigt bud på en dansk dannelse, der fik stor indflydelse på den danske lærde skoles udvikling i anden halvdel af 1800-tallet. Det er således i den madvigske skolelov fra 1850, at man for første gang møder ideen om den almene dannelse som det centrale mål for undervisningen. Johan Nicolai Madvigs dannelsestanker: en kritisk humanist i den danske romantik indkredser det dannelsesbegreb, der har præget den danske elites selvforståelse lige til i dag. Jesper E. Larsen skildrer udviklingen af Madvigs dannelsestanker, fra han som ung professor i filologi så småt begyndte at blande sig i bredere faglige og politiske spørgsmål, til han som respekteret lærd af internationalt format og som kulturminister blev en central skikkelse i samtidens politiske debat. Selve analysen af Madvigs dannelsessyn er pædagogisk rettet, men inddrager også de psykologiske så vel som de kultur-, sprog- og naturfilosofiske tanker, der karakteriserede den borgerlige verdensforståelse i den danske guldalder.Jesper Eckhardt Larsen er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet.EnglishJohan Nicolai Madvigs dannelsestanker: en kritisk humanist i den danske romantik (Johan Nicolai Madvig's Thoughts on Cultural Education: A Critical Humanist in Danish Romanticism) encircles the notion of education which has influenced the self-perception of the Danish elite up to the present day. Madvig (1804-1886) has occupied a special position in Danish educational tradition since he in the 1830s formulated an independent suggestion for a cultural education, which proved extremely influential in the development of the learned school in the second half of the 19th century. Jesper Eckhardt Larsen has an MA in History from the University of Copenhagen.Forlagets emneord: Historie - Lærdoms- og uddannelseshistorie - Sprog og lingvistik - Kulturhistorie - Romantikken - Undervisning - Danmark - Sorø - N.F.S. Grundtvig - Johan Nicolai Madvig - 19. årh. - Dansk
Paperback version/I bogen reflekterer forfatteren over litteraturlæsningens rolle i de kulturelle identitetsdannelsesprocesser. Bogen argumenterer for, at en æstetisk tilgang til de litterære tekster ikke står i modsætning til en kulturanalytisk orientering, men tværtimod danner forudsætning herfor. Desuden lægger udviklingen af den almene semiotiske teori op til at styrke tværfagligheden i forhold til f.eks. visuelle udtryk, sprogvidenskabelige problemstillinger og historiske emner. Bogens målgruppe er lærere og studerende på de videregående uddannelsesinstitutioners fremmedsprogsuddannelser.EnglishIn this book the author reflects on the role of the reading of literature in the cultural processes of identity formation. The book forms an argument for the contention that the aesthetic approach to literary texts is not in opposition to a culture-analytical orientation but actually constitutes a prerequisite for it. Moreover, the development of the general semiotic theory proposes a strengthening of interdisciplinary work as regards i.e. visual impressions, linguistic problems and historical issues. The target group of the book comprises teachers and students of foreign language studies at the advanced education centres.Forlagets emneord: Litteraturvidenskab - Sprog og lingvistik - Diskursteori - Globalisering - Identitet - Litterær analyse - Semiotik - Dialogisme - Fremmedsprogsstudier - Ideologeme - Metafiktion - Rafael Alberti - Mikhail M. Bakhtin - Jorge Luís Borges - Miguel de Cervantes - Jørgen Dines Johansen - Jurij M. Lotman - Antonio Muñoz Molina - Manuel Vázquez Montalbán - Pablo Neruda - Charles S. Peirce - Paul Ricoeur - Dansk
Engelsk er i dag det dominerende fremmedsprog i Danmark og så udbredt, at mange er bekymrede på det danske sprogs vegne. Men dette er en ny udvikling. Endnu for 100 år siden kunne man blive student uden at have læst et ord engelsk, og selv matematiske studenter havde mere latin end klassisksproglige har i dag. Først skolereformen i 1903 gjorde op med latinskolen og gav de moderne sprog en central stilling både i folkeskolen og i gymnasiet. Fra at have været et foragtet handelssprog blev engelsk nu anerkendt som et fuldgyldigt kultursprog.Bogen ridser denne udvikling op og diskuterer spørgsmål som: Hvorfor blev engelsk så sent en del af almendannelsen? Hvad var forbindelsen mellem Danmarks politisk-kulturelle orientering efter 1864 og udviklingen af skolens sprogfag? Hvorfor fik det nysproglige gymnasium først succes, for så i 1930'erne at løbe ind i en identitetskrise?Bogen giver historisk perspektiv til den aktuelle gymnasiedebat og viser, at mange argumenter i denne debat er gamle kendinge.Jens Rahbek Rasmussen er lektor ved Engelsk Institut på Københavns Universitet. EnglishToday, English is the predominant foreign language in Denmark and it is so widely spread that many people are concerned for the Danish language. But this is a recent development. As late as a hundred years ago, one could pass one's A-levels without ever having read a single word of English, and even students of the science side were taught more Latin than students of the Classical languages are today. It was the school reforms in 1903 that broke away from the grammar school and gave the modern languages a key position in both the primary, lower secondary and upper secondary schools. From having been scorned as a language of commerce, English was now recognized as a valid cultural language.The book outlines this development and discusses questions, such as: Why did it take so long for the English language to become part of the general education? What connected the Danish political-cultural orientation after 1964 and the development of the language subjects in the schools? Why was the school of Modern languages successful at first when later, in the 1930s, it came up against an identity crisis?The book provides a historical perspective for the topical debate in the upper secondary schools and proves that many of the arguments in this debate have been heard before.Jens Rahbek Rasmussen is a senior lecturer in the Department of English at the University of Copenhagen. Forlagets emneord: Lærdoms- og uddannelseshistorie - Folkeskolen - Gymnasieskolen - Uddannelse - Dannelse - Danmark - 19. årh. - 20. årh. - Dansk
Et dødedigt er en poetisk nekrolog, hvor den efterladte kan give udtryk for sin sorg gennem en beskrivelse af afdøde, hans betydning og sit eget forhold til ham.I Eftermæle beskrives de danske dødedigte for første gang i deres genremæssige sammenhæng: bogen rummer en teoretisk beskrivelse af genren og en fremstilling af dens historie fra den konventionelle dødedigtning i sidste halvdel af det 17. århundrede op til vore dages individualiserede digte.Eftermæle rummer detaljerede analyser af både enkelttekster og forfatterskaber med læsninger af digte af bl.a. Thomas Bording, Thomas Kingo, Johannes Ewald, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Sophus Claussen og Tom Kristensen. Som afslutning gennemgåes de digte, der blev skrevet i anledning af Michael Strunges selvmord i marts 1986; heri nærlæses tekster af Vagn Lundbye, Klaus Høeck og Søren Ulrik Thomsen.Bogen er litteraturhistorisk anlagt, men behandler også en række idéhistoriske, socialhistoriske og kirkehistoriske udviklinger. Bagest i bogen findes en registrant over ca. 500 danske dødedigte.Sune Auken (f. 1970) er cand. mag. i dansk fra Københavns Universitet 1996 og ansat som ph.d.-stipendiat ved Institut for Nordisk Filologi med projektet Mytologi, historie og kristendom hos N.F.S. Grundtvig. EnglishA death poem is a poetic obituary in which the bereaved can express his/her grief through a description of the deceased: the importance of the deceased and his/her relationship with the deceased.In Eftermæle the Danish death poems are described for the first time in the context of the genre to which they belong: the book contains a theoretical description of the genre and a presentation of its history from the conventional death poetry in the latter half of the 17th century up until the individualized poems of our time.Eftermæle contains detailed analyses of both individual texts and writings including readings of poems by other renowned Danish poets. As a conclusion, the poems written on the occasion of the suicide of Michael Strunge in March 1986 are examined; in this section, texts by Vagn Lundbye, Klaus Høeck and Søren Ulrik Thomsen are closely examined.The book is based on literary history, but it also deals with a number of developments within the history of ideas, social history and ecclesiastical history. At the back of the book, there is a register of c. 500 Danish death poems.Sune Auken (b. 1970) has an MA in Danish from the University of Copenhagen in 1996 and holds a PhD scholarship in the Department of Nordic Philology with the project Mythology, History and Christianity in N.F.S. Grundtvig. Forlagets emneord: Litteraturvidenskab - Litteraturhistorie - Litteraturteori - Litterær analyse - Digtanalyse - Dødedigtning - Sophus Claussen - Johannes Ewald - N.F.S. Grundtvig - Klaus Høeck - Thomas Kingo - Tom Kristensen - Vagn Lundbye - Adam Oehlenschläger - Søren Ulrik Thomsen - 17. årh. - 18. årh. - 19. årh. - 20. årh. - Dansk
Litterære verdensbilleder handler om en naturfilosofisk tendens hos tre af 1990'ernes nye markante forfattere, Solvej Balle, Merete Pryds Helle og Niels Lyngsø, der alle kredser om grænser og forbindelser mellem menneske, kultur og natur. Det er en litteratur, der spørger til det forunderlige og uafklarede forhold, at vi både er viklet ind i naturen og samtidig lever i en civilisation, der i stigende grad fjerner os fra den. Tyngdepunktet er en række nærlæsninger af beretningerne Ifølge Loven (Solvej Balle), Vandpest og Men Jorden står til evig tid (Merete Pryds Helle) samt det lange digt STOF (Niels Lyngsø). Karakteristisk for disse værker er, at de grænser mellem natur og kultur, vi normalt opererer med, bliver overskredet i denne litteratur. Værkerne fremstår ikke umiddelbart som særlig sammenhængende, de er delt i mindre tekststykker, springer i tid og rum og leverer et væld af forskellige oplysninger om verden. Jakob Hansen fokuserer på, hvordan bøgernes kompositoriske former, som litterære modeller, mimer et bestemt syn på menneskets placering og forhold til den omgivende natur. De kan betragtes som litterære billeder af verden, deraf titlen: Verdensbilleder.Bogens sidste del indkredser litteraturens forhold til naturen, åbningen mod naturvidenskaberne og tegner et slags portræt af en generation og dens forhold til tidens bredere, naturfilosofiske felt. Jakob Hansen, født 1967, er cand.phil. i dansk.EnglishLitterære verdensbilleder (Literary World Schemes) is about a nature philosophical tendency in three striking contemporary Danish writers of the 1990s, Solvej Balle, Merete Pryds Helle and Niels Lyngsø, who all circle about boundaries and connections between man, culture and nature. Theirs is a literature which questions the strange and inconclusive circumstance that we are tangled up in nature and yet are living in a civilization which seems to distance us from it to an increasing degree. The works are characterized by a transgression of the boundaries between nature and culture with which we usually operate.Jakob Hansen (b. 1967) has Arts graduate qualifications in Nordic Philology.Forlagets emneord: Litteraturvidenskab - Litterær analyse - Poesi - Roman - Mennesket - Naturen - Naturfilosofi - Solvej Balle - Merete Pryds Helle - Niels Lyngsø - Dansk
Denis Diderot (1713-1784) var fransk forfatter og filosof. Han blev en prominent figur under oplysningstiden og var selv en af de to hovedredaktører på storværket L’Encyclopédie. Diderots mest kendte bidrag til litteraturen er romanen Fatalisten Jacques, hvor han bryder med de eksisterende konventioner for romanens struktur og indhold. For oplysningsmanden, kunstkritikeren og forfatteren Denis Diderot repræsenterede fysiologiens teorier om kroppens sensibilitet en vej ud af den kristne metafysik og overtro. I Sensibilitetens bevægelse spores den fysiologiske påvirkning igennem Diderots alsidige forfatterskab med særlig vægt på hans æstetiske refleksioner over maleri og musik. Bogen handler om, hvordan den nye vitalistiske retning inden for det 18. århundredes fysiologi påvirker Diderots forståelse af sanseerfaringen, herunder erfaringen af bl.a. billedkunst og musik. I en række tekstnære læsninger af nogle af de mest centrale naturfilosofiske og æstetiske skrifter i Diderots forfatterskab undersøger og diskuterer Anne Fastrup det erkendelses-mæssige og emancipatoriske potentiale, som Diderot tilskriver kunsten i forlængelse af impulserne fra den vitalistiske fysiologi. Bogen er den første i en ny serie om 16-1700-tallet, som udgives af Museum Tusculanums Forlag.Anne Fastrup (f. 1963), ph.d. i Litteraturvidenskab, er lektor og viceinstitutleder ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.Forlagets emneord: Filosofi og psykologi - Kunst og kunsthistorie - Litteraturvidenskab - Billedkunst - Fysiologi - Idehistorie - Litteraturhistorie - Oplysningstiden - Æstetik - Encyklopædi - Kunstudstillinger - Frankrig - Denis Diderot - 18. årh. - Dansk
Paradis-sekten handler om kristendommens oprindelse og er en videreførelse af Carsten Breengaards to tidligere bøger Er du kristen (1986) og Kristenforfølgelser og kristendom (1992).Bogens hovedområde er den tidligste kristendom fra Jesus af Nazaret over apostlen Paulus i midten af 1. århundrede til den galliske biskop Irenæus i slutningen af 2. århundrede.Breengaard undersøger sammenhængen mellem en frelseshistorisk opfattelse og kristen identitet – heraf bogens titel. Afslutningsvis diskuteres hele spørgsmålet om den historiske Jesus.I Paradis-sekten argumenterer Breengaard imod tidligere tolkninger af Paulus. Forestillingen om menneskets syndfrihed belyses i en række tekstanalyser fra Paulus og over de nytestamentlige evangelier til Irenæus. Breengaards tese er, at man i urkristendommen opfatter det kristne liv som syndfrit: Enten er man kristen, eller også er man synder. Har man syndet, kan man ikke længere være kristen. Denne radikale kristenidentitet udfordres først omkring omkring år 200 og krakelerer i takt med bodsinstitutionernes gradvise indførelse i den senere kirkelige kristendom.I de senere år har interessen for kristendom og kirke været markant stigende, og den vestlige verdens religiøse rødder er kommet i fokus. Konflikter mellem vestlige kulturer og islam er en af årsagerne til det øgede behov for at få kastet lys over kristendommens oprindelse og karakter. Med dette personlige livsværk ønsker Carsten Breengaard at afdække de helt grundlæggende elementer i kristendommen og dens tilblivelse.Bogen er et must for præster, teologer, religionshistorikere og alle andre, der interesserer sig for kristendommens oprindelse.Carsten Breengaard (f. 1943) er dr.theol. og tidligere lektor i Kristendomshistorie ved Institut for Religionshistorie, Københavns Universitet. Forfatter til en lang række artikler og bøger. Forlagets emneord: Religion og teologi - Kristendom - Religionshistorie - Det Nye Testamente - Frelse - Jesus Kristus - Paulus - Dansk
Spørgsmålet om, hvad forfatterens og litteraturen rolle i samfundet er, kan besvares på vidt forskellig vis. Men fælles for de forfatterskaber, der behandles i Ord der forandrer, er en tro på forfatterens samfundsmæssige og politiske ansvar. Denne holdning til litteraturen som et værktøj til forandring, ses hos så forskellige forfattere som Sartre, Queneau, Tabucchi, Celati, Molinas, Mertens, Antunes og Houellebecq.Med nedslag i disse vægtige forfatterskaber fra Belgien, Frankrig, Italien, Portugal og Spanien i perioden fra den umiddelbare efterkrigstid og frem til i dag analyserer bidragyderne forskellige former for litterært engagement og udpeger steder, hvor litteraturen spiller – eller har spillet – en rolle som kritisk og historisk bevidsthed. Det fantastiske og de store fortællinger viger for et kritisk syn på verden omkring os og fortællinger om virkeligheden i en række aktuelle værker, der på hver deres måde tager den franske filosof og forfatter Jean-Paul Sartres grundlæggende spørgsmål om litteraturens samfundsmæssige funktion op til ny diskussion.Ord der forandrer præsenterer en bred vifte af analytiske og teoretiske tilgange, der på forskellige måder viser, at hverken litteratur eller læsning af litteratur er afskåret fra samfundet, men derimod er en unik genvej til forståelse og afkodning af nogle af tidens brændende spørgsmål. Forlagets emneord: Litteraturvidenskab - Litteratur og samfund - Litteraturhistorie - Litterær analyse - Postmodernitet - Romanistik - Belgien - Frankrig - Italien - Portugal - Spanien - 20. årh. - 21. årh. - Dansk
Kierkegaard er ikke alene en tænker, der skriver om og praktiserer ironi. Han er samtidig bevidst om selve tænkningens ironi. Med udgangspunkt i Om begrebet ironi viser Bøggild, hvorledes stilen er indholdsbærende i Kierkegaards skrifter og præciserer, hvad Kierkegaard mente med at skrifterne er indirekte meddelte og tilbagekaldte. Jacob Bøggild, ph.d., er adjunkt ved Institut for Nordisk sprog og litteratur, Aarhus UniversitetEnglishKierkegaard is not only a thinker writing about and practising irony. He is also conscious of the irony of the very notion of thinking. Taking his departure in Kierkegaard's Om begrebet ironi (On the Concept of Irony), Bøggild shows how style is the constituting element of content in Kierkegaard's writings and clarifies what Kierkegaard meant by saying that his works were indirectly communicated and retracted.Jacob Bøggild, PhD, is a lecturer in the Department of Scandinavian Languages and Literatures at the University of Aarhus.Paperback versionForlagets emneord: Filosofi og psykologi - Retorik - Ironi - Søren Kierkegaard - Dansk
”In no country in Europe ... have I seen such active and devoted patriotism, as in Denmark.” Ordene stammer fra James MacDonald, der sad i dansk krigsfangenskab under krigen mellem Danmark og England 1807-14. Men hvilken form for fædrelandskærlighed var det. som briten observerede i Danmark? Var det en gammeldags kongetroskab eller en moderne national identificering?På fædrelandets alter er en analyse af samtidens anvendelse af centrale nationale begreber som fædreland, nation og sprog. Den viser, at perioden var en vigtig del af en overgangsfase mellem oplysningstidens rationelle og patriotiske logik og den nationale forestillingsverden, der krævede en dansk nationalstat. Danmarks nederlag i Napoleonskrigene havde dermed ikke kun en afgørende betydning for den danske stats politiske historie, men ligeledes for dansk identitets- og mentalitetshistorie.Rasmus Glenthøj (f. 1977), cand.mag. i historie og filosofi, er ph.d.-stipendiat ved Syddansk Universitet. Han har tidligere været forskningsassistent ved Dansk Folkemindesamling, tilknyttet Dansk Skolemuseum, ansat ved Historiens Hus i Hvidovre samt Det Kongelige Bibliotek. Forlagets emneord: Historie - Identitet - Krigshistorie - Nationalisme - Patriotisme - Symbolik - Identitetsdannelse - Kirken - Danmark - 19. årh. - Dansk
Den 16. marts 1978 blev den kristelig-demokratiske leder Aldo Moro bortført på åben gade i Rom af De røde Brigader. Den 9. maj blev han fundet dræbt. Moro efterlod fra sit fangenskab et politisk testamente, der i dag opfattes som et vigtigt dokument til en rekonstruktion af efterkrigstidens italienske historie. Begrebet dobbeltstat leverer en læsenøgle til en verden af åbne og lukkede magtcentre, omfattende politiske partier, mafia, hemmelige loger, terrorisme, efterretningstjenester og paramilitære indsatsgrupper, der ikke afstod fra kupplaner og korruption i stor såvel som i lille målestok. Gert Sørensen, dr.phil., er lektor på Romansk Institut, Københavns Universitet. Han har bl.a udgivet Gramsci og den moderne verden (1993) og Kairos - Træk af humanisme og posthumanisme i italiensk kultur (2003) begge på Museum Tusculanums Forlag.EnglishOn the 16th March 1978, the Christian-Democratic leader Aldo Moro was abducted in the street in Rome by the Red Brigades. He was found murdered on the 9th May. Moro left behind in his confinement a political testament that today is regarded as an important document for the reconstruction of Italian inter-war history.The concept of double state is a clue to a world of open and closed centres of power, including political parties, mafia, secret lodges, terrorism, intelligence services and paramilitary groups who did not refrain from planning a coup nor from corruption on a large as well as a small scale.Gert Sørensen, Doctor of Philosophy, is a senior lecturer in the Department of Romance Studies at the University of Copenhagen. He has published, among other things, Gramsci og den moderne verden (Gramsci and the Modern World) in 1993 and Kairos - Træk af humanisme og posthumanisme i italiensk kultur (Kairos - Traits of Humanism and Posthumanism in Italian Culture) in 2003, both at Museum Tusculanum Press.Paperback versionForlagets emneord: Historie - Samfundsvidenskaberne og politik - Fascisme - Staten - Mafia - Magt - Terrorisme - Italien - Aldo Moro - 20. årh. - Dansk
Paperback versionAntoine de La Sales to fortællinger er skrevet i det 15. århundrede og handler om ridderliv i senmiddelalderen.Jean de Saintré – den første originale prosaroman på fransk – beskriver et høvisk kærlighedsforhold mellem ridderen Jean de Saintré og den adelige Belle Cousine. Foranlediget af Belle Cousines utroskab med en ung abbed, får affæren en dramatisk udgang, der kulminerer i en tvekamp på liv og død. Romanen skildrer i detaljer livet ved det franske kongehof, dets overdådige banketter og ceremonier såvel som hovedpersonernes listige manøvrer og drabelige dyster.Barnegidslet er den gribende beretning om henrettelsen af et barnegidsel under Hundredsårskrigen. Den franske kommandant for fæstningen i Brest nægter at overgive byen til de belejrende englændere og bringes herved til at ofre sin eneste søn, som han har stillet som gidsel. Dette tunge valg træffer kommandanten, støttet af sin hustru, for at redde sin ridderære. Den korte fortælling er oprindelig en del af et trøsteskrift til en fornem adelsdame, der lige som borgfruen opfordres til at vise styrke og bøje sig under Guds vilje.Fortællingerne er oversat til dansk af Jens Rasmussen, som også har forsynet bogen med en fyldig indledning om riddertidens høviske skikke og idealer. Jens Rasmussen, f. 1916, prof.emer., dr.phil. Ansat som professor i fransk og sprogssystematik ved Handelshøjslolen i København 1965–1986, prorektor 1971-74, dekan ved Det Erhvervssproglige Fakultet 1975-77. Har især beskæftiget sig med fransk grammatik, stilistik og leksikografi. Medforfatter til Moderne fransk grammatik (4. udg. 1993) og Dansk-fransk erhvervskommunikation (2002). Hovedredaktør ved de reviderede udgaver af Blinkenberg og Høybyes Dansk-fransk ordbog (1991) og Fransk-dansk ordbog (1998). De oversatte tekster har han tidligere behandlet i sin disputats fra 1958 om fransk fortællende prosa i det 15. århundrede. EnglishThe two translated stories date from the 15th century and deal with chivalry and chivalrous ideals in the late Middle Ages. The first story is a novel which describes an example of courteous love that ends up with the infidelity of the beloved lady, the punishment of the rival, a young abbot, and the unmasking of the lady. This novel gives a vivid picture of life at the royal French court and the splendour and luxury displayed at the numerous jousts in which the hero is a constant winner. The story, which is the first original French prose novel, is characterized by a pleasant tone, vivid dialogues and a realistic description of the settings.The second story is a harrowing account of the execution of an infant hostage during the Hundred Years’ War. The French commandant of the fortress of Brest refuses to surrender this town to the besieging English, hereby sacrificing his only son whom he has delivered as a hostage. He makes this cruel choice, strongly urged by his wife, in order to save his chivalrous honour. The story is part of a longer text which is intended to bring consolation to a distinguished noblewoman, who is encouraged to follow the example of the mother of the sacrificed child by summoning all her strength of mind and submitting to the will of God. Forlagets emneord: Litteratur - Middelalderstudier - Litteraturhistorie - Roman - Adel - Kærlighed - Ridderroman - Frankrig - Antoine de La Sale - 15. årh. - Dansk
Après une présentation des chevaux, comprenant une longue série de noms propres, des autres mammifères et des oiseaux, suit un examen de la vie et de l'utilisation de ces animaux domestiques, ainsi que de leur apparition dans les idées, la langue et l'imagination. En plus, le livre contient différentes tables, un index et une bibliographie.DanskEfter en præsentation af heste incl. en lang række egennavne, af de øvrige pattedyr samt af fugle, følger en gennemgang af disse husdyrs liv og deres udnyttelse samt en opregning af deres optræden inden for ideer, sprog og fantasi. Bogen indeholder desuden forskellige tabeller og et index samt en bibliografi.Jens N. Faaborg er cand.mag. i fransk og tysk fra Aarhus Universitet og har indtil sin pensionering været ansat ved Haderslev Katedralskole, sidst som studielektor. Har senest fået udgivet Les Enfants dans la littérature française du Moyen Age (Études Romanes, vol. 39). EnglishAfter a presentation of horses including a long line of proper names and of the remaining mammals and birds on the farm in the Middle Ages, follows an examination of the lives of these domestic animals and their exploitation and an enumeration of their appearance within ideas, language and fantasy. Furthermore, the book contains various tables and an index as well as a bibliography. Jens N. Faaborg is MA in French and German from the University of Aarhus and has until his retirement been employed at Haderslev Cathedral School, the last years as senior master with special duties. Latest publication: Les Enfants dans la literature du Moyen Age (Études Romanes, vol. 39) Forlagets emneord: Litteraturvidenskab - Middelalderstudier - Husdyr - Fugle - Heste - Komparative studier - Ordsprog - Middelalder - Fransk
Paperback versionVidenskabelige opdagelser ændrer vores verden, påvirker vores selvopfattelse og forandrer måden, vi organiserer vores produktion og dermed vores samfund på. Derfor er et emne som bioteknologi uomgængeligt i den offentlige debat.Det menneskelige eksperiment ønsker at bidrage til en mere præcis indsigt i de faktiske teknologiske muligheder, såvel som de problemstillinger, der udspringer af netop disse forhold. Forfatterne har derfor hverken til hensigt at puste til den teknofobiske ild med spektakulære skrækscenarier eller at opildne til teknofanatisme ved at foregøgle et paradisisk teknotopia, men ønsker blot at skabe en nuancering af det grundlag, den offentlige debat baserer sig på. Antologien præsenterer fire hovedtemaer: reproduktionsteknologier, forbedringsteknologier, forestillinger om ny bioteknologi og naturlighed. Dette er antologiens konstruktive forslag til en forbedring af den offentlige debat omkring videnskab og ny teknologi.Kasper Lippert-Rasmussen, f. 1964, dr. phil.. Har bl.a. skrevet Viljens frihed og moralsk ansvar, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 1999 og redigeret Der må da være en grænse! Om holdninger til ny teknologi, Museum Tusculanums Forlag, 2003.Gert Balling, f. 1965, Cand.mag., ph.d. Koordinator af det nationale netværk for teknologioverførsel. Har bl.a. redigeret: Homo sapiens 2.0; når teknologien kryber under huden, GAD, 2002 og (s.m. Schuler) skrevet: Science Cafe; Science, Art and Culture, Hovedland, 2004.EnglishScientific discoveries change our world, influence the way we see ourselves and change the ways in which we organize our production and thus our society. Hence bio-technology as an inevitable topic in the public debate. Det menneskelige eksperimentwish to contribute to a more precise insight into the actual technological possibilities, as well as the problems that originate from these very conditions. The authors’ intensions are neither to fan the flames of technophobia with spectacular scenes of terror nor to stimulate a technofanaticism by conjuring up a technotopian paradise, but rather to offer a nuanced view of foundation of the public debate. The anthology presents four main themes: Reproductional technologies, improvement technologies, notions of new biotechnology and naturalness. This is the anthology’s constructive proposal for improving the public debate on science and new technology. Forlagets emneord: Filosofi og psykologi - Samfundsvidenskaberne og politik - Bioteknologi - Epistemologi - Teknologi - Socialkonstruktivisme - Sociobiologi - Dansk
Molières Amfitryon er en historie om illusion og virkelighed - kan man stole på sine egne øjne og ører? Det er også en historie om ægteskab, troskab og utroskab. Endelig er det en historie om den enkelte i kamp med guddommelige magter. John Pedersen har nyoversat Molières komedie og forsynet bogen med et efterord der trækker de litteraturhistoriske linier op fra Plautus, via Jean Rotrou og Dryden op til Heinrich von Kleist og Jean Giraudoux.EnglishAmfitryon by Molière is a story of illusion and reality – can you trust your eyes and ears? It is also a story of marriage, fidelity and adultery. Finally it is a story of the individual battling divine powers. John Pedersen has translated Molière’s comedy anew and provided the book with an epilogue which traces an outline of literary history from Plautus through Jean Rotrou and Dryden to Heinrich von Kleist and Jean Giraudoux. Forlagets emneord: Oversættelser - Teater og dramatik - Skuespil - Dannelse - Dramaanalyse - Komedie - Tragedie - Molière - 17. årh. - Dansk
Paperback versionI denne bog skildres østgrønlændernes livsanskuelse i de sidste 100 år belyst gennem deres egne vidnesbyrd. Forfatteren lader dem komme til orde med deres tanker om livet før og efter mødet med den vesteuropæiske kristne kultur i slutningen af det 19. århundrede. De benyttede historiske kilder består dels af citater af østgrønlændernes udsagn, dels af beskrivelser af deres reaktioner før og efter mødet med kristendommens tanker og ritualer.Den vigtigste kilde til forståelsen af østgrønlændernes opfattelse af kristendommen og af deres livssyn i dag er en række interviews foretaget af forfatteren i august-september 1998 i Ammassalik-distriktet. Disse interviews er gengivet i sidste del af bogen.Forfatteren, der er cand.theol. & art. og tidligere rektor, har siden 1962 opholdt sig mange måneder i Grønland og har udgivet en række bøger og artikler om grønlandsk religion, bl.a. Den grønlandske kristendomsopfattelse fra Hans Egede til vore dage (1997) og Grønlandsk livssyn i 1990'erne (1997).EnglishIn this book, the East Greenlanders' outlook on life in the past hundred years is illuminated through their own statements. The author lets them voice their thoughts on life prior to and after the encounter with the Western European Christian culture at the end of the 19th century. The employed historical sources are in part quotations from these people, and in part descriptions of their reactions before and after the encounter with the Christian thoughts and rituals.The most important source to the understanding of the East Greenlanders' perception of Christianity and of their view of life is a number of interviews made by the author in August and September 1998 in the Ammassalik district. The interviews are reproduced in the last part of the book.Mogens Hindsberger has an MA in theology and has published several books and articles on Greenlandish religion, including Den grønlandske kristendomsopfattelse fra Hans Egede til vore dage (1997) on the Greenlandic idea of Christianity and Grønlandsk livssyn i 1990'erne (1997) on the Greenlandic outlook on life.Forlagets emneord: Antropologi og etnologi - Religion og teologi - Kristendom - Grønland - Grønland - Dansk
Under reformationstiden i Danmark var medicin og naturfilosofi – det vi i dag forstår som naturvidenskab – en integreret del af den overordnede religiøse verdensopfattelse. Fag som fysik, astronomi og anatomi havde som ultimativt mål at bidrage til oplysning om Guds skaberværk og derigennem indprente beskueren en erkendelse og accept af Guds almagt og forsyn. Det indbyrdes forhold mellem religion og videnskab var dog konstant til debat, og den nåede et højdepunkt efter år 1600 med den lutherske ortodoksi.De ortodokse fastholdt at naturen var som en bog hvori man kunne læse om Gud. Men samtidig så de med forstærket skepsis på naturfilosofi og lægevidenskab som kilde til en højere erkendelse, for de frygtede at teologiens autoritet ikke ville forblive uantastet. Man isolerede derfor teologien fra de øvrige videnskaber og skærpede kravet om at fornuften skulle være under troens lydighed, som lægen og teologen Caspar Bartholin formulerede det. Som det påpeges i bogen, blev følgen af det skel der hermed blev sat, at medicin og naturfilosofi – ganske utilsigtet – kunne udvikle sig i retning af en moderne, ikke-religiøs videnskab om naturen og mennesket. Morten Fink-Jensen er ph.d. og forskningsadjunkt ved Saxo Instituttet, Afd. For Historie, Københavns Universitet. Forlagets emneord: Historie - Lærdoms- og uddannelseshistorie - Religion og teologi - Historiografi - Kirkepolitik - Medicinhistorie - Reformationen - Religionshistorie - Kirkehistorie - Lægevidenskab - Naturfilosofi - Universitetshistorie - Videnskabsarkæologi - Danmark - Caspar Bartholin - 16. årh. - 17. årh. - Dansk
Forfatteren Karin Michaëlis var i første halvdel af det 20. århundrede en af de mest kendte danske forfattere uden for sit eget land, ikke mindst i Tyskland og Østrig. Hendes romaner, der primært skildrer kvindeskæbner omkring puberteten og klimakteriet, udkom i meget store oplag og på mere end 20 sprog, ligesom hendes skildringer af pigen Bibi hørte til de mest læste børnebøger i Europa. I dag er hun næsten glemt. Med udgangspunkt i hendes utopiske ungdomsroman Den Grønne Ø, hvis 1600 indbyggere på en lille ø i Det Sydfynske Øhav synes at være de eneste overlevende i verden efter en omfattende naturkatastrofe, tegner Birgit S. Nielsen et tidsbillede og et portræt af den farverige kunstner og ukonventionelle kulturpersonlighed Karin Michaëlis, der tillige brugte en stor del af sit liv og sine midler til at hjælpe mennesker i nød. Birgit S. Nielsen, cand. mag., er lektor på Institut for Tysk og Nederlandsk. Hun har især beskæftiget sig med tysksprogede emigranter i Danmark efter 1933.EnglishAlso available in printThe writer Karin Michaëlis was one of the best known Danish writers outside of Denmark in the first half of the 20th century, especially in Germany and Austria. Her novels primarily convey the lives of women at the ages of puberty and menopause and were published in very large print runs, just as her stories about the girl Bibi were among the most read children's books in Europe. Today, hardly anyone remembers her. Taking Michaëlis' early utopian novel The Green Island as her point of departure, Birgit S. Nielsen sketches an image of the time and a portrait of the colourful artist and unconventional cultural figure, who spent much of her life and a lot of money on helping people in distress. Birgit S. Nielsen, MA, is a senior lecturer in the Department of German and Dutch at the University of Copenhagen.Forlagets emneord: Kvindestudier - Litteraturvidenskab - Litterær analyse - Børne- og ungdomslitteratur - Forfatterportræt - Utopisk litteratur - Karin Michaëlis - 20. årh. - Dansk
Forlagets emneord: Græsk-romersk oldtid - Historie - Oversættelser - Filologi - Kildemateriale - Krigshistorie - Romerriget - Sammensværgelse - Italien - Klassisk oldtid - Dansk
Paperback versionI bogen ses integration oppefra - som en opgave for de to stater, Danmark og Sverige. Det er de offentlige, nationale undervisningssystemer, der forener befolkningerne, og bogens ærinde er først og fremmest at give rum for at overveje, hvordan religionsundervisningen kan medvirke til, at eleverne bliver gode demokrater. Denne linje følges i den danske kristendoms- og religionsundervisning fra Kvalitetsudviklingsprojektet i 1994 til Fælles Mål i 2004. Også undervisningen i gymnasieskolen bliver behandlet, og der gøres rede for religionsundervisningens frihedsgrader, idet opmærksomheden især rettes mod religiøse friskoler i Danmark og Sverige.En lang række forskere og skolefolk mødes i bogen for at give et systematisk overblik over religionernes status i Europa i almindelighed og Danmark og Sverige i særdeleshed. Det er engagerede folk med forskellige agendaer, og billedet tegner sig yderligere broget på grund af kirkernes forskellige stilling i Danmark og Sverige. Bogen rejser tillige en række spørgsmål: Hvorledes kan man i Øresundsregionen, som i stigende grad er et flerreligiøst område, gennem skolevæsenet fremme integrationsprocessen og sikre ligeværdighed mellem livstolkninger og religiøse værdier? Hvordan kan religionsundervisningen i Sverige og Danmark bidrage til den gensidige forståelse og respekt mellem tilhængere af forskellig tro? Bør faget kristendomskundskab i den danske folkeskole med dette for øje skifte navn til »religion«? Bogens 19 bidrag stiller skarpt på disse spørgsmål og vil være velegnet til temalæsninger ved universiteter og læreruddannelser og vil være en nyttig opslagsbog for elever på gymnasier og voksenuddannelsescentre.Bidragene er skrevet af både danske og svenske forskere og udkommer som et særnummer af tidsskriftet CHAOS (ISSN 0108 4453).Bidragydere:Jonas Alwall, teol dr i religionssociologi vid Lunds universitet ochprefekt för Institutionen för socialt arbete. Sköndalsinstitutet, ErstaSköndal högskola, Herbert Widmans väg 12, S-128 85 Sköndal.Peter Birkelund Andersen, mag.art., ph.d., lektor ved KøbenhavnsUniversitet, Institut for tværkulturelle og regionale studier –sprog, religion og samfund, Afdelingen for religionshistorie, Leifsgade33, DK-2300 København S.Per Bregengaard, cand.mag., uddannelses- og ungdomsborgmesteri Københavns Kommune, Rådhuset, DK-1599 København V.Mette Buchardt, cand.theol., ph.d.-studerende Institut for Medier,Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet, Njalsgade 80,2300 København S.Lisbet Christoffersen, cand.jur., ph.d., lektor i samfundsvidenskabmed særligt henblik på offentlig ret. Forskningskoordinator for KøbenhavnsUniversitets satsningsområde »Religion i det 21. århundrede«. Roskilde Universitetscenter, Institut VIII, bygning 25.1,postboks 260, DK-4000 Roskilde.Curt Dahlgren, teol dr, professor ved Lunds universitet, Centrumför teologi och religionsvetenskap, Allhelgona Kyrkogata 8, S-22362 Lund.Signe Frederiksen, cand.mag., United Nations Development Programme(UNDP), Addis Abeba, Etiopien.Asger Hermansen, Undervisningsministeriets fagkonsulent for fagetkristendomskundskab i den danske folkeskole, Undervisningsministeriet,Uddannelsesstyrelsen, Kontor for folkeskolen, FrederiksholmsKanal 26, DK-1220 København K.Tim Jensen, mag.art. i religionshistorie, lektor ved Syddansk Universitet,Institut for filosofi, pædagogik og religionsstudier, Campusvej55, DK-5230 Odense M.Steffen Johannessen, cand.theol., tidl. lektor ved Danmarks Lærerhøjskoleog Danmarks Pædagogiske Universitet. Privat: Tikøbvej11 B, DK-3060 Espergærde.Mogens Krabek, skoleleder, Bordings Friskole, Øster Søgade 86-88, DK-2100 København Ø.Rune Larsson, teol dr, tidl. lektor ved Lunds universitet, Centrumför teologi och religionsvetenskap. Privat: Furugatan 16, S-234 41Lomma.Carin Laudrup, cand.mag., ekstern lektor ved Københavns Universitet,Institut for tværkulturelle og regionale studier – sprog, religionog samfund, Afdelingen for religionshistorie, Leifsgade 33,DK-2300 København S.Finn Madsen, cand.phil., ph.d. Privat: Østrigsgade 30, 1. sal th.,DK-2300 København S.Jonas Otterbeck, fil dr, universitetslektor ved Malmö högskola,Internationell Migration och Etniska Relationer (IMER), Citadellsvägen9, S-205 06 Malmö.Niels Reeh, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet,Institut for tværkulturelle og regionale studier – sprog, religion ogsamfund, Afdelingen for religionshistorie, Leifsgade 33, DK-2300København S.Knud Rendtorff, cand.theol., lektor ved Syddansk Universitet, Institutfor filosofi, pædagogik og religionsstudier, Campusvej 55,DK-5230 Odense M.Gunilla Selander, fil mag, tidl. universitetsadjunkt ved Malmö Lärarhögskola.Privat: V. Häggviksvägen 17, S-236 32 Höllviken.Tallat Shakoor, cand.mag., ekstern lektor, Københavns Universitet,Institut for tværkulturelle og regionale studier – sprog, religionog samfund, Afdelingen for religionshistorie, Leifsgade 33, DK-2300 København S.Jørgen Stenbæk, cand.theol., tidl. lektor ved Aarhus Universitet,Det Teologiske Fakultet. Privat: Frederikshaldvej 28, DK-8300Odder.Boel Westerberg, Fil Mag & Teol Lic., universitetslektor i religionskunskap.ved Malmö högskola, Lärarutbildningen, Nordenskiöldsgatan10, S-205 06 MalmöForlagets emneord: Religion og teologi - Undervisningsmidler og pædagogik - Folkeskolen - Gymnasieskolen - Islam - Kristendom - Pædagogik - Multikulturalisme - Danmark - Sverige - 20. årh. - 21. årh. - Dansk
Paperback versionFilosoffen Pierre Bayle (1647-1706) er en af de mest gådefulde skikkelser i den europæiske oplysnings historie.Han blev forfulgt af katolikkerne for sin calvinistiske tro. Han blev forkætret blandt sine trosfæller for den tvivl der var hans livslange grundholdning. Han blev et ikon for oplysningstidens mest fremtrædende aktører på grund af sit indædte forsvar for religiøs tolerance. Han er i dag stort set ukendt herhjemme. Man kunne kalde ham en kristen oplysningsmand, en tolerant stridsmand, født ind i en kamptid, hvor det katolske Frankrig gennemførte et ofte blodigt opgør med sine protestanter. Han var en enestående kritisk begavelse, der talte tolerancens sag, og som derfor blev en emblematisk figur for oplysningsfolk som Montesquieu og Voltaire.Den religiøse fanatisme var hovedfjenden for Bayle, den manglende tolerance skulle bringes frem i de stridende parters bevidsthed. Hans liv og kampe har karakter af forspil til Oplysningstiden. Derfor er Bayle og hans skrifter vigtige elementer i den kamp der fortsat pågår: Kampen mellem fanatisme og tolerance.John Pedersen var fra 1973 til 1999 professor i romanske sprog og litteraturer ved Københavns Universitet. Ud over sin faglige produktion har han virket som anmelder og været tilknyttet Den Store Danske Encyklopædi. Han har tidligere skrevet om Oplysningstiden og gendigtet bl.a. fransk barokpoesi og Molières Amfitryon.EnglishThe philosopher Pierre Bayle (1647-1706) is one of the most enigmatic figures in the history of the European Enlightenment. He was persecuted by the Catholics for his Calvinist beliefs. He was seen as a heretic by his co-religionists because of the doubt that was an essential part of his view of life. He became an icon for many of the Enlightenment’s most prominent figures because of his inveterate defence of religious tolerance. He is widely unknown in today’s Denmark. You could call him a figure of Christian Enlightenment, a tolerant warrior, born in a time of war, where Catholic France carried through a bloody showdown with its Protestant population. He was an exceptionally gifted thinker who spoke on behalf of toleration, thus becoming an emblematic figure for Enlightenment thinkers as Montesquieu and Voltaire. Religious fanaticism were Bayle’s primary enemy; the contending parties should brought to an awareness of their the lack of tolerance. His life and battles seems like a prelude to the Enlightenment. Because of this Bayle and his writings are important elements in still on-going battle: the battle between fanaticism and tolerance. Forlagets emneord: Filosofi og psykologi - Religion og teologi - Filosofihistorie - Kirkepolitik - Kristendom - Oplysningstiden - Forfatterportræt - Forfatterskab - Frankrig - Holland - Pierre Bayle - 17. årh. - 18. årh. - Dansk
Naturvidenskab, jura, teologi og sundhed, samfund og humaniora i én og samme bog ser man ikke hver dag. Det er imidlertid hvad man gør i antologien Der må da være en grænse! Om holdninger til ny teknologi.Bogen indledes med en diskussion af den moralske vurdering af ny teknologi, heriblandt en filosofisk diskussion om hvorvidt moralens opgave i forhold til ny teknologi er at 'trække en grænse'. Den moderne (bio)teknologiskepsis analyseres og ses mere som politisk end religiøst begrundet og i forlængelse heraf diskuterer en artikel de vilkår, en bioetisk diskussion er underlagt i et pluralistisk samfund.Den moralske diskussion følges op af en mere retsligt baseret synsvinkel på problemet, der fokuserer på den lovmæssige regulering af en lang række moralske diskussioner om bioteknologi, og endvidere ses på de mange problemstillinger der er knyttet til brugen af gentests.Fra det bioteknologiske ledes diskussionen over på informationsteknologiens område, hvor man kan læse en analyse af, hvilken betydning informations- og kommunikationsteknologien vil få for den fremtidige demokratiske udvikling.Bogens to sidste bidrag forholder sig til det skrækscenarium, som ofte inddrages i forbindelse med holdninger til den nye teknologi: Kan menneskeheden ende med at blive erstattet af maskiner? Fritz Langs film Metropolis fra 1926 analyseres, og det påvises at teknologiens onde ikke er teknologien selv, men snarere det præmoderne og prævidenskabelige, som teknologien skal renses for, før den bliver acceptabel.Tekstsamlingen har en både faglig og debatagtig karakter og henvender sig til den alment interesserede læser.Kasper Lippert-Rasmussen (f. 1964) er dr.phil. i filosofi fra University of Oxford og siden 2000 lektor i filosofi på Københavns Universitet.EnglishNatural science, law, theology and health, social studies and humanities in one and the same publication is a rare sight. However, that is what can be seen in the anthology Der må da være en grænse! (One has to draw the line somewhere!).The book begins with a discussion of the moral evaluation of modern technology, including a philosophical discussion of whether it is the duty of morality to draw the line when it comes to modern technology. The modern scepticism of (bio)technology is analyzed and is regarded as being politically rather than religiously substantiated and, in continuation of this, an article discusses the conditions to which a biotechnical discussion is subjected in a pluralist society.The moral discussion is followed up by a more judicially based angle on the problem which focuses on the legal regulation of a large number of moral discussions of biotechnology, and moreover, the many problems connected with the use of gene tests are looked into.From biotechnology, the discussion is turned on to the field of information technology and includes an analysis of the importance of information and communication technologies for the future democratic development.The last two contributions in the book deal with the horror scenario often seen in connection to attitudes towards modern technology: Will mankind eventually be replaced by machines? Fritz Lang's film Metropolis from 1926 is analyzed and it is established that the evil of technology is not thetechnology itself, but rather the premodern and prescientific elements that the technology must be cleared of before it can become acceptable.The collection of texts is of a both scientific and debating nature and caters for readers with a general interest.Kasper Lippert-Rasmussen (b. 1964) is a Doctor of Philosophy from the University of Oxford and since 2000 a senior lecturer in Philosophy at the University of Copenhagen.Hardback versionPaperback versionForlagets emneord: Filosofi og psykologi - Samfundsvidenskaberne og politik - Bioteknologi - Demokrati - Love - Naturvidenskab - Politik - Teknologi - Computere - Etik og moral - Filmanalyse - Genetik - Mentalitetshistorie - Sundhedsvæsen - Dansk
Dans i Danmark er den første samlede fremstilling af dansens historie i Danmark, hvor både solo-, par- og gruppedans på scenen og i det selskabelige liv bliver beskrevet. Fremstillingen bevæger sig fra kædedans, folkedans og ballet til cake-walk, charleston og quickstep, fra bondebefolkningens dans til hoffets og teatrets danse. Bogen, der er rigt illustreret, bygger primært på dansk, men også internationalt kildemateriale i form af bl.a. danseskolernes programmer, balkort, noder, grafiske notationer samt billedmateriale fra perioden. Det dokumenteres således grundigt, hvilken udvikling dans har gennemgået fra 1600-tallet til 1950’ernes Danmark. Danseformernes historiske udvikling er inddelt i afsnit, som svarer til årene før 1700-tallet, 1700-tallet, 1800-tallet og 1900-tallet frem til århundredes midte. I hvert af disse afsnit præsenteres først kildematerialet, hvorefter danseformerne opdeles efter type. Hver del afsluttes med en kort sammenfatning. Bogen er forsynet med udførlige noter og bibliografi. Henning Urup er arkivleder ved Dansk Dansehistorisk Arkiv, Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Afdelingen for Musikvidenskab, Københavns Universitet. Han er desuden redaktør af årsskriftet Meddelelser fra Dansk Dansehistorisk Arkiv, fra 1981 til i dag. Forlagets emneord: Antropologi og etnologi - Teater og dramatik - Dans - Kulturhistorie - Ballet - Danmark - August Bournonville - Dansk - Engelsk
I denne bog undersøger otte forskere det indiske fænomen, der traditionelt har været kendt under betegnelsen “urørlighed”. Denne form for diskrimination bandt de lavest rangerede grupper i det indiske kastesystem til særlige jobs, og begrænsede deres sociale mobilitet.Formelt blev denne praksis afskaffet med den indiske forfatning. For at kompensere for den tilbageståenhed, der var skabt gennem århundreders urørlighedspraksis, indførtes en reservationspolitik for disse kaster med henblik på job og uddannelse. Disse tiltag forbedrede livsbetingelserne for målgruppen, men skabte samtidig spændinger i et samfund, hvor også andre grupper er økonomisk pressede. Også begrebet kaste blev bevaret som et kriterium, der i sig selv har betydning i konkurrencen om forbedrede vilkår. Dermed skabtes det moderne paradoks, at kasteprofilering er blevet et middel til at modvirke kastediskrimination.Fire kapitler, der alle bygger på feltarbejde gennemført sidst i 1990''erne, behandler disse nutidige forhold. Tre kapitler undersøger forhold før og i den sene del af kolonitiden, mens indledningen af Robert Deliège er en kritisk diskussion af den moderne dalit-bevægelses kombination af kasteretorik og konfrontationsstrategi.Mikael Aktor, lektor i religionshistorie på Syddansk Universitet.Robert Deliège, professor i socialantropologi ved ACLA Unité d’anthropologie culturelle et du langage, Université catholique de Louvain, Belgium. Untouchability was historically a set of discriminative practices that bound the lowest castes to low-status jobs and restricted their social mobility. Formally the practice was abolished with the constitution of independent India. In order to compensate for the social and economic setback caused by centuries’ discrimination a reservation policy that guaranteed the former untouchables access to education and jobs was introduced. These measures have changed the life conditions of the targeted groups, but they have also created tensions in a society where many other groups experience economic stress. The essays in this book engage in critical discussions of the Hindu caste system and put the colonial and post-colonial notion of Untouchability in a wider temporal perspective, covering pre-colonial textual material as well as present-day debates over Dalit rights and identity.Contributors: Mikael Aktor, Simon Charsley, Jocelyn Clarke, Robert Deliège Kathinka Frøystad, Marie-Caroline Saglio-Yatzimirsky, Andrew Wyatt, Eleanor Zelliot. Mikael Aktor is Associate Professor of History of Religion at the University of Southern Denmark.Robert Deliège is Professor of Social Anthropology at ACLA Unité d’anthropologie culturelle et du langage, Université catholique de Louvain, Belgium.Forlagets emneord: Antropologi og etnologi - Asiatiske studier - Politik - Religionshistorie - Diskrimination - Kaste - Indien - Engelsk
Kalevala er Finlands svar på de islandske sagaer og de homeriske digte.I dette store heltedigt skildres kampen mellem to lande eller landskaber: Kalevala og Pohjola. Hovedpersonerne er 'Gamle, vise Väinämöinen', 'Mestersmeden Ilmarinen' og 'Muntert viltre Lemminkäinen'.Kalevala er det finske national-epos. Her forløses den finske 'folkesjæl' kunstnerisk gennem skildringer af magi og natur.Kalevala består af 50 sange, versfortællinger som blev indsamlet blandt den finske almue. De blev nedskrevet efter mundtlig tradition og udgivet i sin nuværende form i 1849 af Elias Lönnrot. EnglishKalevala is Finland's answer to the Icelandic Sagas and the Homeric poems.In this great epic, the battle between to countries or landscapes, Kalevala and Pohjola, is depicted. The main characters are 'Old and Trusty Väinämöinen', 'the Skilful Blacksmith Ilmarinen' and 'Reckless Lemminkäinen'.Kalevala is the Finnish National Epic. This is where the Finnish 'national mind' is redeemed artistically through depictions of magic and nature.Kalevala consists of 50 songs, narratives in verse that were gathered among the Finnish peasants. They were written down from the oral tradition and published in their present form in 1849 by Elias Lönnrot.Forlagets emneord: Litteratur - Nærorientalske studier - Folkeeventyr - Identitet - Epos - Finland - Dansk
The Icelandic Family Sagas – major medieval prose epics such as Egil's Saga, Laxdaela Saga, Njal's Saga, Hrafnkel's Saga – present detailed sophisticated images of a society in which man acts and suffers the consequences of his actions – or have them visited upon others. Feuds rage and disaster triumphs. Chaos and Love presents the reader with a number of such narratives, studies the notions of guilt and the causes embedded in them, and, as a result of the study, suggests that reckless erotic desire is often at the root of the evil. When love is practised within the boundaries set by family and tradition, peace prevails. When love is pursued as a means of individual satisfaction, regardless of the views of others, disaster prevails. The rules of society, notably the rules of feud, designed to balance competing forces, tend rather to aggravate the disasters, sometimes, as in Laxdaela and Njala, to the extent that only Christian divine grace can restore the peace. Dr. Thomas Bredsdorff is a professor of Scandinavian Literature at the University of Copenhagen. He is the author of numerous books and articles on Danish and Nordic literature. Forlagets emneord: Litteraturvidenskab - Middelalderstudier - Sagaer - Genealogi - Kærlighed - Samfundsorden - Island - Middelalder - Engelsk
Paperback versionBrevet er den mest udbredte litterære genre overhovedet. I forhold tilbrevet er vi alle både læsere og forfattere. I flere hundrede år er der blevet udgivet brevbøger med mønsterbreve for elskende. I dag camouflerer de sig som manualer til netdating.Forfatterbrevet er en genre for sig på kanten mellem dokument og kunst. Privatbrevets intime henvendelsesform er blevet udnyttet i litteraturen og journalistikken helt op til vore dage.John Chr. Jørgensen, dr.phil. og lektor i dansk på KU, analyserer brevformen i korrespondancer, brevromaner og rejsebreve gennem de seneste 150 år.Undervejs præsenteres og diskuteres den nyeste især amerikanske forskning i brevteori.Bogen indeholder analyser af brevromaner af blandt andre M.A.Goldschmidt, Peter Nansen, Karin Michaëlis, Edith Rode, Sven Holm, Dea Trier Mørch, Iselin C. Hermann og Anders Bodelsen. Kunstnerromaner, kærlighedsromaner og kriminalromaner. Det journalistiske rejsebrev følges fra Herman Bang til Henrik Nordbrandt.Bogen er forsynet med emneopdelt litteraturvejledning, sagregister og personregister.Læs interview med John Chr. Jørgensen i Sentura - magasin for litteratur og levende billeder den 21. juni 2005.Hør anmeldelse i P1 Morgen (DR) sendt den 25. maj 2005.EnglishThe letter is the most widespread literary genre at all. For several hundred years letter books containing model letters for lovers have been published, while today they have been camouflaged as "manuals" for internet dating. John Chr. Jørgensen analyses the epistolary form in correspondences, epistolary novels and letters of travel through the past 150 years. En route the most recent – especially American – research in epistolary theory is presented and discussed. The book contains analyses of epistolary novels by M.A. Goldsmidt, Peter Nansen, Karin Michaëlis, Edith Rode, Sven Holm, Dea Trier Mørch, Iselin C. Hermann and Anders Bodelsen among others. The journalistic travelogue is traced from Herman Bang to Henrik Nordbrandt. The book is provided with a literary guide sorted out by subject, a subject index and an index of names.Forlagets emneord: Litteraturvidenskab - Brevskrivning - Epistolografi - Litteraturhistorie - Litteraturteori - Litterær analyse - Journalistik - Herman Bang - Anders Bodelsen - M.A. Goldschmidt - Iselin C. Hermann - Karin Michaëlis - Dea Trier Mørch - Henrik Nordbrandt - 19. årh. - 20. årh. - 21. årh. - Dansk
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.