We a good story
Quick delivery in the UK

Books published by Trykværket

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 31%
    by Davie Jones
    £5.49

    Pirrende sex med lyst til tvangErotik og sex er evigt eksisterende og kilder til store sanselige oplevelser for dem, der griber chancen for livgivende eventyr som i Mesterlære. Davie Jones, som forfatteren kalder sig med et glimt i øjet, veksler i novellesamlingen Mesterlære mellem at skabe litterære, erotiske scenarier og personer, som de fleste kan forbinde sig med i det, som bedst beskrives som dampende rå, intens og pirrende verbalporno. Historierne omhandler og fortæller på en jordnær måde om bdsm, hvor både den fysiske og mentale nydelse for den dominante og underdanige bliver lysende klar og giver mening. Fortællingerne er alle kærlige, ærlige og direkte. Forfatteren siger selv: ”Mine noveller er, som når man i sin tid købte sig det nye AC/DC eller Barry White album. Lyden var givet på forhånd, men det var kompositionerne og variationerne, der var det nye og spændende. Sådan er det også med sex. Du ved, hvor du begynder og gerne vil hen, men hvis du holder fast i at udforske, være nysgerrig og altid have udvikling for øje, så bliver dit sexliv også én lang eventyrrejse gennem livet. Du vil med denne tilgang aldrig løbe tør for nye veje og stier, du kan begive dig ud på. I min verden er hjernen vores største og vigtigste erogene zone. Det er helt bevidst, at jeg ikke karakteriserer mine personer mere end højest nødvendigt i historierne. Det gør jeg i håbet om, at mine læsere ser sig selv og deres partnere for sig på deres indre skærm, når de læser. Missionen er ganske simpelt at tænde og inspirere.” Lad dig pirre og underholde af Mesterlære - og hvis du endnu ikke har været der, så lad dig udfordre på tanken, om ikke du også har noget seksuelt dominant eller underdanigt gemt i dig.

  • - Kommunikation på tværs af medier
    by Benjamin Rud Elberth
    £24.49

    Fra Modtager til Medtager undersøger til bunds, hvad der sker, når modtageren er blevet så passiv foran tv-skærmen og i sin avislæsning, at der skal langt mere til for at flytte målgruppen til handling. Undervejs ser bogen ind i et ændret mediebillede, hvor modtageren skal motiveres til at være medtager med muligheden for at stikke hånden helt ind i din kommunikation. Det betyder, at talen, pressemeddelelsen, pressemødet, tv-interviewet, salget, mødet med politikeren og flere andre discipliner skal understøttes med de bedste greb fra sociale og digitale medier for at lykkes.

  • Save 15%
    - En fortælling om ledelseskulturen i Politiet
    by Anna Kofod
    £11.00

    Den offentlige sektor skal slankes, er der nogen, der mener. Interesserer man sig lidt for den slags, kan jeg bidrage med denne bog, hvor det vil fremgå, at der er store muligheder for besparelser i en organisation som politiet, hvor der foregår et kæmpe spild af ressourcer, økonomisk som menneskeligt. Det skyldes blandt andet en ledelseskultur, der efter min klare opfattelse tangerer russiske tilstande, hvor løgn, trusler, straf, chikane og krænkelser sætter rammerne for, hvordan medarbejderne har det, og hvad de er i stand til at præstere. I marts 2019 blev jeg afskediget fra Københavns Politi, og jeg klagede efterfølgende til Justitsministeriet over den afgørelse og skrev samtidig, at Københavns Politi såvel som Rigspolitiet ville blive udleveret og udstillet detaljeret for det, de står for, hvis ikke der blev grebet ind overfor ledelsens opførsel. Justitsministeriet greb ikke ind, men valgte standardproceduren at henholde sig til Københavns Politis udtalelse. De gad ikke at undersøge nærmere, så de daværende overgreb på medarbejderne kunne være blevet stoppet.Det må vel være politikernes ansvar, at ledelsen i politiet er usund og ødelæggende for omgivelserne. Umiddelbart virker det ikke, som om der er nogen hjælp at hente fra den front, for vi har desværre erfaret, at det er pinlige ting, der foregår i Folketinget, og ikke mindst i den nuværende regering, hvor det umiddelbart virker, som om løgn og magtmisbrug er helt legitim opførsel.Der må være tale om en svag ledelse i politiet, for det virker ikke, som om de er i stand til at klare sig igennem arbejdsdagen uden brug af løgn, trusler, straf, chikane og krænkelser. Ud over at ødelægge medarbejderne, hindrer de en effektiv produktivitet og forringer ikke mindst den service, borgerne har betalt for.Med venlig hilsenAnna Sui KofodTidl. ansat i Københavns Politi

  • Save 21%
    - - sådan bliver du valgt
    by Benjamin Rud Elberth
    £25.99

    Bogen Valgkamp for Politikere - Sådan bliver du valgt beskriver en mulig vej til at få et godt valg. Bogen tager sit afsæt i partiernes og forskernes viden om, hvad der virker, og tager udgangspunkt i en række praktiske eksempler og viden fra kandidater, der har fået gode valg. Undervejs tager bogen livtag med alle de forskellige platforme, greb og teknikker og giver forslag til, hvordan man kan forberede, tilrettelægge og gennemføre sin valgkamp.Hvordan får man stemmer i en valgkamp og bliver valgt?For at blive valgt til enten et Kommunal- eller Regionsvalg, et Europa-Parlamentsvalg eller et Folketingsvalg, skal du som kandidat kunne gennemføre en slagkraftig valgkamp. Det kræver forståelse af teknikkerne bag, evnen til at træffe en række strategiske valg og evnen til at kommunikere på tværs af en lang række platforme og flader.Denne håndbog er skrevet til kandidaten, der gerne vil vinde et valg, enten ved at sikre sit mandat eller ved at få så godt et valg, at det vækker opsigt og giver indflydelse, når der skal vælges ordførerskaber eller poster efter valget.Bogen fortæller fra start til mål, hvordan du som kandidat til Kommunalvalg, Regionsvalg, Folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg rammer rigtigt, når du skal vælge alt fra slogan til mærkesager, medier og platforme, og den beskriver, hvordan du teknisk gennemfører valgkampen på tværs af alle flader.

  • Save 29%
    - Et kvantespring i dit personlige lederskab
    by Troels Brink
    £8.49

    Hvad forhindrer dig i at få det fantastisk? er en titel, som både kan tage pusten fra én på forhånd, men også skærpe nysgerrigheden, om der ligger nogle gode pointer for os, der gerne vil have et bedre liv. Troels Brink er ekspert i HNLP og NLP, og han vil lære os at bruge tanker og følelser til at styre signalerne fra os selv for at sætte mål for, hvordan vi vil leve vores liv - for at få det fantastisk.Hvad gør du hver dag, som spænder ben for dig selv? Hvorfor styrer dit nervesystem dine tanker og følelser langt ind i voksenlivet? Hvordan erstatter du dårlige mønstre og frygt med nye mål og drømme?Vi bruger en stor del af livet på at sikre, at livet ikke gør for ondt. I denne bog giver Troels Brink en indføring i hovedhjernens og kropshjernens betydning. Med introduktionen til udviklingstrappen lærer du at bruge dine tanker og følelser til at tyde signalerne fra dig selv og sætte mål for, hvordan du vil leve dit liv.

  • Save 13%
    by Berit Seidelin
    £10.49

    Det er svært at være lille, når man aldrig har prøvet andet.Og siddende højt til vejrs på et rabarberblad ser alting meget stort og farligt ud. Man er jo kun en lille brumbasse, der ikke engang ved, at man har vinger og kan flyve. Overalt i den gamle have summer det af liv og nye indtryk. Men hvad hjælper det, at man hedder Brumbazz, når man ikke tør springe ud i livet, og når man samtidig har svært ved at holde balancen på rabarberbladets gyngende grund.Hvad sker der med Brumbazz?Hvad oplever den i haven, hvad lærer den? og hvordan vil det gå den? Svarene blæser i vinden, på jorden,i solen, i regnen og i luften med lyn og torden.

  • - Strategi og taktik for topledere på sociale medier
    by Troels Johannesen
    £14.49

    I disse år ser vi øgede krav til, at virksomheder og organisationer bidrager positivt til samfundet og deltager i den offentlige debat. Det stiller høje krav til organisationers og toplederes kommunikation. Samtidig har moderne topledere i dag i høj grad brug for at kommunikere i øjenhøjde med kunder, medarbejdere, medlemmer, medier og andre interessenter. Topledere skal kunne kommunikere personligt og troværdigt med holdninger og klare værdier for at trænge igennem og styrke organisationens omdømme og toplederens eget ledelsesrum. Og sociale medier er genvejen hertil. Del dig stærkere er toplederens inspiration til at komme i gang eller til at justere sin kommunikation på sociale medier. I bogen giver en række af de mest markante danske topchefer på sociale medier deres erfaringer videre, og du får cases, eksempler, øvelser og en række gode råd af både praktisk, taktisk og strategisk karakter. Når du har læst bogen, er du klar til at begynde din rejse ud i de sociale medier, hvor du bruger din stemme og deler på sociale medier for at være en stærkere leder.

  • Save 24%
    by Anne-Pia Jørgensen
    £14.49

    Anne-Pia Jørgensen er en flittig forfatter, som nu udkommer med sin sjette roman siden debuten i 2016. Hun skriver primært om og for kvinder på en meget indlevet måde - og den seneste, roman, Portrættet, er ingen undtagelse. Baronesse Dorthea ser tilbage på et langt liv med de forventninger, der følger med titel og gods. Hun genser sig selv via sit portræt, malet af den berømte kunstmaler Scavenius, der søgte efter hendes sjæl i forsøget på at gengive mennesket bag portrættet. Men Baronessen holder med god grund på sine hemmeligheder og deres fatale konsekvenser.Portrættet åbner døren ind til en kvindes inderste, hvor intet er, som du forventer.

  • - - en fortælling om Johanne Hansen
    by Elsebet Hansen
    £15.49

    Livsmod handler om en helt usædvanlig kvinde, som var en initiativrig foregangskvinde på mange områder - som forstander på Als Husholdningsskole og aktiv både som stifter af landets første vandrehjem - på Als, og med i stiftelsen af partiet Dansk Samling sammen med Nina og Arne Sørensen i 1936, og det blev bestemmende for hendes senere skæbne. Johanne Hansen levede fra 1890 til 1981 - det meste af sin tid på Als. Hun købte i 1927 Gæstgivergaarden i Vollerup og indrettede den til Als Husholdningsskole, på loftet af husholdningsskolen indrettede hun det første vandrehjem her i landet. I 1937 blev den nybyggede Abildgaarden i Vollerup indviet som decideret vandrehjem. Hun blev tidligt under besættelsen trist over manglen på modstand mod tyskerne. Hun var skeptisk overfor regeringens samarbejdspolitik og blev snart aktiv i modstandsbevægelsen. At være vidne til ondskaben uden at gøre noget var for hende det samme som at være part af ondskaben. Hendes deltagelse i modstandsbevægelsen førte til arrestation af hende og andre i en gruppe, som blev deporteret til Ravensbrück koncentrationslejr i oktober 1944. Hun kom hjem igen med De Hvide Busser i maj 1945. Johanne og hendes lidelsesfæller i Ravensbrück havde sagt til hinanden, at når de kom hjem, så ville de ikke tie, de ville fortælle, hvordan det var at være i dette ”Helvede på jord”, som det blev kaldt. Ville skrive en bog om alt det forfærdeligeOg Johanne lovede sig selv, da hun stod frysende og sulten ved de frygtelige appeller og lå vågen i de lange nætter: ”At hun ville skrive en bog om alt det forfærdelige”. Det var ikke kvinderne, der efter krigens afslutning, blev hædret for deres indsats. De fleste gik stille med, hvad de havde udrettet. I stedet genoptog de deres opgave med at sørge for hus og hjem, mand og børn. Mange valgte at forsøge at fortrænge det, de havde været igennem. Midt i alt det onde fandt Johanne også alt det gode, som mennesker kan rumme. Hun kom så langt, at hun tilgav dem, der havde forvoldt så megen ondskab. Hun ville tilgive og aldrig bære nag. Johannes mod på livet og menneskesyn er et eviggyldigt vidnesbyrd om, at det altid nytter at gøre noget. Det er en læring om, hvad et menneske formår at udrette og udholde. Hun gav aldrig op, så altid muligheder i stedet for begrænsninger. Vi har et stort behov for de tanker og den indstilling i såvel gode tider som i tider med modgang. Johanne Hansen var en flittig skribent og nåede at opleve, at der blev skrevet to bøger om hendes liv. Men der var så meget mere at fortælle. Hun nåede ikke at skrive bogen, som hun ønskede udgivet som inspiration til de mange, som vil mere med deres liv end blot at være til. Johanne Hansens holdning til krig og fred kan ses som en klar rød linje til krigen mellem Rusland og Ukraine. Krig skal ikke ’bare’ vindes, det skal også freden, så alt det onde kan lægges bag. Johanne Hansens grandniece Elsebet Hansen har fulgt sin fars fasters liv tæt og påtog sig opgaven at skrive denne livsberetning om den ukuelige og stærke kvinde.

  • by Anne-Pia Jørgensen
    £15.49

    Marta får diagnosticeret cancer, Jane rejser til den anden side af jorden for at finde sig selv, og Liva får friheden til at vælge imellem liv eller død. På forskellige steder i deres liv, der udspiller sig imellem hverdagslivets relationer, tvinges de hver især til at træffe eksistentielle valg.At leve er at vælge, og uanset hvilke valg vi træffer, vil de være behæftet med tvivl: gjorde vi det rette, det vi kunne, det vi burde? Tvivlen er et grundvilkår i en tilværelse, der som Søren Kierkegaard udtrykte det, forstås baglæns, men må leves forlæns.”Liva nikkede, hendes barn var rejst, og en anden var vendt tilbage i hendes sted. Hvis hun havde været en god mor, ville hun have fundet det foruroligende, men hun foretrak sandt at sige den nye Jane. Sådan ville Marta naturligvis aldrig tænke, hun ville elske sine børn nøjagtig lige meget og dele sol og vind lige, hun ville være uselvisk og glemme sig selv. Det er sådan, det er, havde Gert proklameret. Man glemmer sig selv, når man får børn. Men hun havde ikke glemt sig selv, hun havde ikke glemt smerten, sorgen, drømmene … Alt det, hun så gerne ville, og som hun nu dårligt huskede … Dance me to the end of love, dét huskede hun; drømmen om at blive elsket og begæret, drømmen om en mand, der ville opfylde hendes drømme frem for sine egne, en mand der … så hende! Hun følte sig tåbelig, nej latterlig, at hun havde været indbildsk nok til at tro, at det ville være en mulighed for hende, som at tro, man havde vundet frit valg på lykkehjulet og så blev henvist til den nederste hylde med hoppebolde og nøgleringe. Hun havde været så naiv, og det var svært for hende at tilgive.”

  • Save 11%
    - En guide til bedre kommunikation og lederskab
    by Troels Johannesen
    £7.99

    Offentlige organisationer på tværs af sektorer kan ikke længere gemme sig. Der er brug for tydelighed over for borgere, samarbejdspartnere, journalister, politikere og de mange andre, der på daglig basis kræver svar fra ’det offentlige’. Med de øgede krav til synlighed og deltagelse i den offentlige samtale følger også flere krav til de offentlige ledere. De skal kommunikere i øjenhøjde med borgerne, søge dialogen, gøre sig synlige i medierne, åbne organisationen for omverdenen og blive hørt blandt beslutningstagerne.Her kommer lederens brug af sociale medier ind i billedet. For på sociale medier får lederen sin egen sendemast til at kommunikere eksternt og gøre sig tilgængelig for omverdenen. Og samtidig en platform for at styrke sit ledelsesrum og slå antennerne ud for at blive en bedre leder.I Offentlig leder på sociale medier får du inspiration til at komme i gang, og cases og interviews med fremtrædende danske ledere i det offentlige, der har taget springet ud på sociale medier. Og så får du konkrete værktøjer til at begynde at bruge LinkedIn, Facebook, Instagram eller Twitter som en del af din professionelle lederkommunikation.Når du har læst bogen, står du bedre rustet til selv at dykke ned i de sociale medier og finde din egen vej til gennemslagskraft. Bogens forord er skrevet af Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

  • Save 22%
    - - og hvorfor det ikke kan betale sig
    by Sven Westergaard
    £5.49

    Jeg havde været lærer i mange år, da Ester en dag kom hen til mig og sagde:”Du kender min familie – alt det bøvl og drikkeri – og det går kun ud over mig – der er ingenting ved livet, ingen at snakke med – jeg kan lige så godt begå selvmord og få fred. Jeg har ikke selv valgt min familie, så hvorfor skal jeg døje med deres problemer? – Livet er uretfærdigt!!”Men så sagde jeg til hende: ”Det kan ikke betale sig at begå selvmord, så skal du bare på den igen i et andet liv med akkurat det samme bøvl. Og Ester – du har selv valgt dine forældre!”Få forklaringen på Esters liv og dit liv, og lær at se tilværelsen helt anderledes. Redskaberne er reinkarnationstanken, karmaloven og kærlighedens love. Jeres liv er gået i stykker pga. materialismen og manglende åndelighed/spiritualitet – og det har intet med religion at gøre, men bygger på fornuft og logik.

  • Save 23%
    by Morten Alkærsi
    £9.99

    Morten Alkærsi beretter om sit møde med en ældre mand, som har levet et usædvanligt liv. Hans forældre var handicappede og vakte også af andre grunde opsigt i kvarteret. Han kalder dem for nogle mærkelige mennesker og lægger ikke skjul på, at dette opvæksthjem har påført ham psykiske skader - social fobi og autisme - og at disse kom til at umuliggøre et 'normalt' liv. Han har måttet leve udenfor 'systemet', og det er han taknemmelig for.En mærkelig familie er som skabt til enhver, der interesser sig for videnskab og kunst.

  • Save 23%
    by Preben Tamborg Pedersen
    £9.99

    Tro, viden og sorte kunsterCyprianus er den anden bog i krimiserien “Mord for lands lov og ret” med journalisten Karla L Pedersen, skrevet af Preben Tamborg Pedersen. I 1800-tallet sker der en kolossal kulturel opblomstring, især i København, men også med Grundtvig, H.C. Andersen, den nye grundlov og langt mere åndsfrihed. Men andre steder i landet har man helt andre og mere jordnære ting at beskæftige sig med end kultur, og skal man hjælpes frem i verden kunne man jo ty til hekseri og sorte kunster. Karla Lilli Pedersen er nu kommet videre efter sit møde med en gal morder. Den midaldrende journalist ved Nordposten kaster sig over netop Magi og folkemedicin i 1800 tallets Vendsyssel, fordi det fortsat har stor indflydelse på befolkningens liv og tro. Endnu engang flettes begivenheder fra dengang og nu sammen, og Karla og den nyudnævnte politikommissær Lars Knivholt bliver atter vidner til overraskende oplevelser og hændelser, de egentlig godt kunne have undværet. Sort magi hører åbenbart ikke kun fortiden til.

  • Save 24%
    by Anne-Pia Jørgensen
    £12.99

    Hvorfor bedøver vi hunde og katte ved kastrering, men ikke grise? Hvorfor er det okay at spise køer, men ikke hunde? Hvorfor befrier vi elefanter fra et liv i cirkus, men hænger levende kyllinger op på slagterkroge?Det er nogle af de spørgsmål, romanens hovedperson, Lava, stiller sig selv og sine omgivelser. Sammen med sin gode ven, Valdemar, forsøger hun at råbe det danske samfund op, men sandheden er som bekendt ilde hørt, og det er nemmere at lukke øjne og ører end at ændre vaner. Eller som en af romanens personer udtrykker det: Det er min erfaring, at når dyrs og menneskers behov kolliderer, så taber dyrene.Dyrevelfærd og dyreetik har fået en øget opmærksomhed i forbindelse med både corona-pandemien og miljødebatten, men er det ikke også på tide, at vi ser den i øjnene - for dyrenes skyld?”Når jeg ser et dyr i øjnene, så ved jeg, at jeg står over for et levende væsen. Det er der ingen, der behøver at fortælle mig eller skrive lange afhandlinger om, det ved jeg bare. Jeg ved, at det væsen, der kigger tilbage på mig, måske med nysgerrighed eller frygt, er en nogen og ikke en noget. Alene i den forståelse, den viden, er der en indbygget respekt for den anden.Vi lærer børn, at de skal være gode ved dyr, og langt de fleste børn har en naturlig kærlighed til dyr, men de skal lære at forvalte den barmhjertighed, som alle levende væsener omkring os er afhængige af, inklusive mennesker. Gør mod andre, som I ønsker, at de skal gøre mod jer! Men hvor forsvinder den holdning hen, når profitten træder til? For samtidig med, at vi lærer vores børn, at de ikke må stikke hunden i øjnene med deres små, ivrige fingre, eller trække katten i halen, så lukker vi øjnene for de millioner af dyr, der lider på alle tænkelige måder, vi lukker ørerne for deres skrig, og vi lukker munden for ikke at ødelægge den gode stemning og en stiltiende aftale om, at magt skal være ret, så længe det er til vores fordel.” Lava

  • Save 12%
    by Warrer, Torsten Heurlin & Anne
    £14.99 - 20.49

    En 38-årig fraskilt kvinde findes myrdet, fastfrosset i sne og is uden for sit hjem. Hendes 11-årige søn har siddet alene i huset henover julen. Kvinden fra Magnoliavej er en kriminalroman, men også en kollektivroman, hvor læseren får psykologisk indblik i en række personer og deres skæbner. Det er også en realistisk fortælling om et nutidigt lokalsamfund i Hornsherred, om politiarbejde og dets menneskelige konsekvenser, om familiers og børns vilkår, og om hvordan svigt kan ødelægge et menneske og føre til desperate handlinger. Det nye forfatterpar, Anne Heurlin & Torsten Warrer, er henholdsvis børne-ungdomspsykiater og voksenpsykiater og møder til daglig mange sårbare, belastede og stressede mennesker og deres familier. I deres første krimi giver denne erfaring og viden både krydderi og dybde til bogens personer, som fremstilles med stor overbevisning i tæt samspil med hinanden og en velbekendt, klaustrofobisk provins.

  • Save 23%
    by Steen Horster
    £8.49

    En finurlig dagsaktuel beretning om, hvad forfølgelse og krig gør ved mennesker. Vi følger kunsthåndværkeren Ho Ho, der var flygtning på grund af sin aktive modstand mod nazismen i 1930’ernes Tyskland. Han havde efter sin flugt forsøgt at skabe sig et eksistensgrundlag for sin familie i København med produktion af legetøj og ved at spille marionetteater.Han blev i 1943 tvunget ind den tyske hær, hvor han besluttede sig for at beskrive krigens mennesker, og han beretter i denne bog på en underfundig og lommefilosofisk facon om nationale og etniske spændinger, samt den håbløse kamp imod krigens dogmatiske tåge.Ho Ho’s påtvungne krigstjeneste førte ham på en dramatisk rundtur gennem Europa fra København over Lüneborg til det sydlige Grækenland og en grufuld tilbagetrækning gennem Balkan, der for ham som måske eneste overlevende fra sit østrigske regiment fortsatte gennem det krigshærgede Tyskland til det nordlige Sverige.Dette er ikke en krigsberetning, men en autentisk skildring af menneskeskæbner, der blev fanget i krigens ensporede og fordummende logik.Steen Horster kom for nogle år siden i besiddelse af flere beretninger og andre kilder om sin farfars deltagelse i 2. verdenskrig.Materialet er bearbejdet og sammenskrevet i denne udgivelse, fordi det er en spændende historie, der er en stadig aktuel beskrivelse af, hvad politiske, nationale og etniske konflikter gør ved mennesker i krig.

  • Save 20%
    by Torben Otto
    £7.99

    Han kan lidt af hvert, ham Torben Otto, 67-årig københavnersnude, eksrockguitarist med hestehale og amatørkarikaturtegner. Alligevel halter humøret lidt - ligesom højrebenet.Der er så mange ting, Torben Otto aldrig har fået gjort noget ved. Livet er ligesom smuttet for ham, og nu er han blevet pensionist. Ved et tilfælde bliver han frivillig i madkassen, hvor han sammen med kompagnon Hasan får til opgave at køre overskudsmad ud til narkomaner og hjemløse. Det giver mening i hverdagen; fællesskab, formål.Men så en dag bliver Torben Ottos mageløse tegninger pludselig opdaget af en galleriejer. Hans kunst har internationalt potentiale, skriver de i avisen. Der er bare lige den lille detalje, at der er en anden, der har taget æren for tegningerne, og hvad stiller man så op, når man aldrig rigtigt har kæmpet for noget.Torben Otto er pseudonym for en meget genert forfatter, som faktisk har udgivet adskillige bøger, både i form af poesi og prosa før denne.

  • Save 25%
    by Davie Jones
    £5.99

    Endnu en gang seks glohede, erotiske og inspirerende pletskud fra Davie Jones i hans anden novellesamling. I Mesterlære II bliver vi ført dybt ind i karakterernes sind og personligheder, deres tiltrækning og ikke mindst begæret og gnisten i BDSM, der er så smukt beskrevet, at alle vil sige, at det giver mening, uanset om man selv er udøver.Synsvinklerne er skildret på et højt elegant plan, hvor alle kan følge med set fra begge ender af pisken. Vi bliver i overlegen stil fodret med eksempler på, at de samme kerneakter kombineret med vidt forskellige mennesker og situationer, skaber det samme fortryllende facit, i fortællinger der alle re medrivende og unikke.Vi får igen den dybe rørende romantik sammen med den rå, dyriske tilfredsstillelse, som Davie Jones altid står inde for. Der er en finurlig rød tråd igennem fortællingerne, der, efter man har læst hele bogen, står som en meningsfyldt samlet symfoni.Davie Jones' uhøjtidelige og humørfyldte personlighed skinner også i denne novellesamling tydeligt igennem og husker os på, at sex er en vidunderlig og stor ting - men også sjov at udøve.

  • Save 10%
    by Inger E. Jeppsson
    £18.00

    Med en opvækst i et meget troende hjem med strenge regler og forbud tager Lærke hul på sit voksenliv, da hun bliver student. Hun har en dragende længsel efter at prøve alt det forbudte og syndige og lader sig gerne forføre af en ung mands charme og guides ind i en ungdom fuld af alle de ting, hun så længe har hungret efter. Men en insisterende dødsangst i Lærkes indre og en uligevægtig og humørsyg ægtemand kaster den unge kvinde ud i et opgør med barnetroen og dens værdier. Og en udviklingsrejse, hvor det spirituelle spiller en stadig større rolle i hendes søgen efter indre ro, har taget sin begyndelse. ***En kuldegysning fór igennem mig. Ved at dømme far begik jeg endnu en synd. Altså ville jeg ende direkte i helvede, hvis jeg ikke nåede at bede Gud om tilgivelse, inden jeg døde! For selv om det ikke var så almindeligt, at børn døde, kunne man aldrig vide*** sig sikker? Risikoen for at ende hos djævelen i en evigt brændende ild hang konstant over mit hoved. *** Efter fem timer og adskillige kapitler i en Barbara Cartland-roman ruller toget ind på stationen i den by, hvor jeg har besluttet at gå på eventyr. Mine håndflader er klamme, men intet skal forhindre mig i at nyde hvert eneste sekund. Den dårlige samvittighed vil jeg efterlade i bagagenettet over de slidte sæder. Hans-Henrik tager imod mig med en byge af kys. Og udfoldelsen af det forbudte tager sin begyndelse, straks efter vi har sat os ind i bilen. *** ”Det nytter ikke noget, vores økonomi hænger i laser. Det er et faktum, som alle dine bortforklaringer ikke kan ændre,” jeg flækker en bolle med hidsige bevægelser. Han farer op fra stolen, og før jeg når at ane uråd, rammer en knytnæve mig midt på brystet. Jeg skriger, imens slagene hagler ned over mig.

  • by Anne-Pia Jørgensen
    £15.49

    Som ganske ung bliver Hilde gift med omegnens læge, doktor Kragh, der allerede tidligt i ægteskabet fortæller hende, at kvinder, der er glade for sex, bliver sendt til Sprogø. Hilde forsøger at leve op til de forventninger, der er til kvinder i de tider, hun bevæger sig igennem fra efterkrigstidens patriarkat til kollektivets såkaldte frihed, til parcelhusets kernefamilie. Men hvad er en rigtig kvinde? Ofte er det jo ikke noget, der bliver talt om, så Hilde må danne sig sine egne konklusioner ud fra de mennesker, der omgiver hende, samt fra litteraturens verden, der tør beskrive nogle ting, der ellers kun udspiller sig bag lukkede døre.*** ”Hvad er en rigtig kvinde?” spurgte Birthe omsider. Hilde behøvede ikke tænke længe for at svare: ”Hun er taknemmelig og ydmyg, hun elsker børn og kunne aldrig drømme om at forlade sit barn. Hun er ærbar … og tro, hun bryder ikke sit ægteskab.” Hun tav, næsten forpustet af de opmagasinerede ord. ”En rigtig kvinde ofrer sig,” konkluderede hun. Konklusionen fik lov til at hænge frit svævende imellem dem, længe, indtil Birthe sagde: ”Det bliver så op til din bog at modbevise."

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.