About Sfærernes harmoni
For de fleste moderne mennesker har fysik og musik meget lidt med hinanden at gøre. Fysik opleves af mange som svært og verdensfjernt, hvorimod musikken er en behagelig og naturlig del af vores hverdag. Men fra oldtiden og helt frem til romantikken har musikken og fysikken befundet sig i en naturlig og kreativ vekselvirkning.
Musikken blev opfattet som noget, der rakte langt ud over dens nuværende status som kunst eller underholdning. Siden oldtiden havde den nærmest været betragtet som essensen af den fysiske verden i den forstand, at musikken afspejlede den himmelske harmoni og livets variation og kompleksitet. Derfor er musik gang på gang blevet brugt som metafor i forståelsen af den fysiske verden. Samtidig har videnskabsmænd til stadighed studeret – og forsøgt at forklare – tonernes indbyrdes struktur såvel som musikinstrumenternes funktion.
Faktisk er musikteori en af de allerældste naturvidenskaber, idet den har rødder helt tilbage til det 6. årh. f.Kr., da Pythagoras for første gang forbandt visse musikalske intervaller med bestemte talforhold. Helt op i renæssancen indgik musikteori som en selvfølge i den “naturvidenskabelige” del af de lærde skolers grunddiscipliner.
Indhold:
1: Musik, matematik og astronomi i oldtiden
Pythagoras’ store opdagelse. Konsonanserne og de simple talforhold. Den pythagoræiske skala. Alt er tal. Pythagoræernes verdensbillede. Sfærernes harmoni, den himmelske musik. Platon og det matematiske univers. Ptolemæus og den cirkelgeometriske planetmodel.
2: Middelalderen og renæssancen
Boethius sammenfatter oldtidens musikteori. Zarlino og de nye konsonanser
3: Kepler – renæssancemenneske mellem gammelt og nyt
Konsonansteori. Keplers verdensbillede. Det geometriske univers. Keplers første harmoniske planetteori. Det harmoniske univers.
4: Musikken og Den naturvidenskabelige Revolution
Den store omvæltning. Matematisering. Brug af eksperimenter. Mekanisering. Benedetti og koincidensteorien for konsonanser. Vincenzo Galilei og de tempererede intervaller. Galileo Galilei og lydsvingningerne. Beeckman og lydpartiklerne. Mersenne og den eksperimentelle musikteori . Descartes, musikken og sjæl-legeme-problemet.
5: Akustikkens udvikling efter Den naturvidenskabelige Revolution
På vej mod en forståelse. Christiaan Huygens. Veltemperering og trykbølger. Joseph Sauveur og teorien for den svingende streng. Videnskabsbaseret harmonilære. Chladni-mønstre og matematisk svingningsteori. Savart og violinens virkemåde. Fourier, Ohm og de harmoniske svingninger.
6: Begyndelsen på den moderne akustik
Helmholtz og psykoakustikken. Lord Rayleigh og den teoretiske akustik.
7: De to kulturer
Musik og fysik – fra enhed til modsætning. Musikkens romantisering. Naturvidenskabens rationalisering.
Appendiks: Musikkens intervaller. Overtoner og naturtoner. Tonesystemer
Noter
Litteratur
Show more