Vi er alle talere

For en del år siden stod jeg i en stor konferencesal i Norge og
talte for et par tusinde sygeplejersker på en stor konference.
Det bliver aldrig en vane at tale for så stor en forsamling. Når
jeg taler på dansk for nordmænd, er jeg altid meget opmærksom
på at tale langsomt og med tydelig tekstudtale. Det – og
så mit budskab selvfølgelig – fyldte hele min opmærksomhed.
Men så mærkede jeg det. Den der ildevarslende kriller i halsen.
Jeg talte videre, men stemmen begyndte lejlighedsvist at
knække. Først på de høje toner og til sidst bare generelt. Er der
noget, der kan kickstarte selvbevidstheden, er det at stå med
en stemme, der ikke duer, og vide, at man SKAL igennem det,
der ligger foran én. Det eneste, jeg tænkte på, var, at min
stemme bare skulle holde 30 minutter til, så jeg kunne færdiggøre
mit foredrag...